Miljøstyrelsen har i sommeren 2018 bedt DCE om at udarbejde et datagrundlag om forekomster af trækkende vandfuglearter, der kan benyttes til at vurdere hvilke trækfuglearter, der raster i de danske fuglebeskyttelsesområder i antal, der kan begrunde at de optages i områdernes udpegningsgrundlag ved en kommende revision af disse. Der medtages også data om enkelte andre trækfuglearter omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag 1, fx blå kærhøg og vandrefalk. Den samlede suite af behandlede arter er omtalt i kapitel 2 og anført i tabeller. 

I denne rapport beskrives resultaterne af overvågningen af trækfugle i de 113 fuglebeskyttelsesområder, der var udlagt primo 2018. Der er lagt særligt vægt på de 80 af Danmarks fuglebeskyttelsesområder, hvor én eller flere trækfuglearter allerede indgår i områdets gældende udpegningsgrundlag fra 2012, men de 33 andre fuglebeskyttelsesområder, der alene er udpeget for ynglefugle, er også medtaget i rapporten. Fem af disse behandles mere udførligt, fordi der til tider forekommer større antal af vandfugle, mens de resterende 28 omtales summarisk i rapportens appendiks 1. Ultimo 2018 blev yderligere 12 fuglebeskyttelsesområder udpeget. Et af disse, fuglebeskyttelsesområde nr. 118 Skjern Å, er behandlet mere grundigt sammen med naboområdet, fuglebeskyttelsesområde nr. 43 Ringkøbing Fjord. Bøjden Nor behandles også mere detaljeret i rapportens appendiks 1, hvor de resterende 10 nye områder omtales mere summarisk.

Rapporten giver en oversigt over de internationale 1 %-bestandskriterier for vandfuglearter, som har været gældende i årene 2004-2017, samt præsenterer grundlag for og beregner nationale 1 %-bestandskriterier for vandfugle samt enkelte andre Bilag 1-arter, hvor det er muligt at opgøre sådanne.

Datagrundlaget for den efterfølgende gennemgang af fuglebeskyttelsesområdernes fugleforekomster præsenteres. Dette er domineret af NOVANA-programmets artsovervågning af fugle fra årene 2004-2017, men for en del områder er der også omfattende data indsamlet af DCE, fx fra reservatovervågningen og overvågningsaktiviteter i relation til havstrategidirektivet, som bidrager med væsentlige data fra andre år eller årstider end NOVANA-programmets overvågning udføres i. I enkelte tilfælde omtales også nyere tal fra NOVANA-programmets fugleovervågning foretaget i 2018 og 2019. Det sker i de tilfælde, hvor de nyere data vurderes at give et væsentligt bidrag i forhold til de allerede eksisterende data.

For hvert af de 85 udførligt behandlede fuglebeskyttelsesområde gives et kort over områdets udstrækning og en tabel med det aktuelle udpegningsgrundlag for trækfugle. Dernæst gives en gennemgang af datagrundlaget for det enkelte område, der kan være meget forskelligt fra lokalitet til lokalitet.

Resultater af tællingerne fra 2004 til 2017 sammenfattes i én eller flere tabeller per område og kommenteres. Ved gennemgangen lægges der særligt vægt på

• arter, der overstiger internationale og nationale 1 %-bestandskriterier,
• ansamlinger af 20.000 vandfugle, samt
• forekomster i perioder hvor fuglearterne er særligt følsomme (fx under svingfjersfældningen og i isvintre).

Hovedparten af data præsenteres i tabelform, hvor det for at lette brugen af tabellerne med en baggrundsfarve er anført, om et antal overstiger internationale (grøn) eller nationale (blå) 1 %-bestandskriterier.

Det skal understreges at DCE ikke forholder sig til, om de således farvemarkerede antal kan begrunde et udpegningsgrundlag, da dette er en myndighedsopgave, som uddybet i Boks 1 på side 45. Farvelægningen er således en rent objektiv angivelse af om et antal er større end et 1 %-bestandskriterie, og anført for at fremhæve arter, der på enkeltlokaliteter forekommer i større antal ud fra en international eller national betragtning, end andre arter på lokaliteten.

Uddybende kommentering sker især i de tilfælde hvor arter som indgår i udpegningsgrundlaget ikke længere synes at forekomme i væsentlige antal i området, hvilket kan skyldes fx problemer med negative effekter af eutrofiering på levesteder for enkeltarter, eller arternes ændrede udbredelsesmønstre.