Lassen, P., Juhler, R.K. & Linneberg, M.S. 2013. Projekt ”skjulte kontroller”. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 46 s. - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 20. http://www.dmu.dk/Pub/TR20.pdf
Formålet med dette projekt har været at undersøge, om det er muligt at anvende spikede prøver til "skjulte kontrolprøver" i forbindelse med de almindelige prøver som en supplerende kvalitetskontrol i det nationale overvågningsprogram.
Projektets design er målrettet mod en indledende karakterisering af anvendeligheden af "skjulte kontroller", baseret på en vurdering af såvel praktiske som beregningsmæssige forhold. Antallet af analyser i projektet var forholdsvis begrænset men dog tilstrækkeligt til en indledende statistisk analyse af anvendeligheden af "skjulte kontroller". På de enkelte parametre kan det begrænsede prøveantal give anledning til relativ stor spredning på analyseresultater, og resultaterne fra projektet kan ikke anvendes til at kvalitetsvurdere laboratoriernes analysemetoder eller andre mere tværgående kvalitetsaspekter. Sådanne vurderinger vil kræve et større statistisk grundlag.
Som matrice er der i projektet anvendt grundvand spiket med en række uorganiske parametre. Prøver og parametre blev bla. valgt ud fra kriterier om at det skal være analyser, der laves på flere danske laboratorier, og analyseparametrene forventedes holdbare. Nitrat, total phosphor (TP), chlorid (Cl), sulfat, kalium (K) og natrium (Na) blev udvalgt til forsøget. Projektet er blevet udført i samarbejde med Naturstyrelsens daværende miljøcentre i Roskilde, Nykøbing og Aalborg, som har bidraget i forbindelse med prøvetagning og spikning.
Prøverne blev spiket i felten og sendt til laboratorierne sammen med miljøcentrenes almindelige prøver. Selve spikning foregik ved afvejning af spike og prøve. Der blev udtaget tre ekstra prøver udover miljøcentrets egen prøve, to spiket og en uspiket, således at der for hver prøvetagning var to spikede og to uspikede. Endvidere blev den koncentrerede spikeblanding analyseret for at vurdere holdbarheden af de enkelte parametre. Analyseresultaterne er efterfølgende samlet blevet statistisk evalueret i henhold til DS/ISO 5725.
Generelt ser det afprøvede princip og de anvendte metoder ud til at fungere fint, og fremgangsmåden kan anvendes til ”skjulte kontroller” i bredere omfang i overvågningsprogrammet. Erfaringerne viste også, at selve spikemetoden var håndterbar i felten.
På parameterniveau har konceptet generelt også vist sig robust, men på baggrund af dette projekt anbefales det dog at modificere konceptet i forhold til at medtage nitrat, TP og muligvis natrium. Kontrolmålingerne af spikeampullerne viste lav stabilitet af nitrat og for TP’s vedkommende ser holdbarhed ud til at være afhængig af temperaturen. For Na, hvor laboratorierne generelt målte lavere end den beregnede spikeværdi, kan resultaterne ikke umiddelbart forklares, da analysen af spiken ikke viste tegn på lav stabilitet. Specielt nitrat er en væsentlig parameter i overvågningssammenhænge, som det derfor er relevant at få med. Der kræves en nærmere undersøgelse af stabiliteten af spikeopløsningerne for de parametre, der ønskes medtaget i et egentligt overvågningskoncept.
Det gennemførte projekt og den statistiske analyse i rapporten viser, at anvendelsen af "skjulte kontroller" vil være et egnet redskab til at etablere statistisk baserede kvalitetsparametre i det nationale overvågningsprogram. Der vil dog være behov for en tilpasning af konceptet samt en bedre statistisk dokumentation, før det rutinemæssigt kan tages i brug i det nationale overvågningsprogram.
