Nygaard, B., Levin, G., Bladt, J., Holbeck, H.B., Brøndum, W., Spelth, P. & Ejrnæs, R. 2012. Analyse af behovet for græsning og høslæt på beskyttede naturarealer. Areal, biomasse og antal græsningsdyr. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 78 s. - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 13
http://www.dmu.dk/Pub/TR13.pdf

Sammenfatning

Denne undersøgelse har vist at:

• Det plejekrævende naturareal er på 342.000 ha, fordelt på 133.000 ha inden for og 208.000 ha uden for habitatområderne. Ved en samlet forvaltning af de § 3-beskyttede naturarealer og ekstensive græsarealer (såsom permanent græs), der ligger i umiddelbar tilknytning hertil, øges arealet med 84.000 ha (8.000 inden for og 76.000 uden for habitatområderne) til et samlet areal på 426.084 ha natur og græs. Inddragelse af intensive græsarealer (græs i rotation) øger det plejekrævende areal med yderligere 177.000 ha (9.000 inden for og 168.000 uden for habitatområderne) til sammenlagt 603.000 ha natur og græs. Ved en samlet forvaltning af natur- og græsarealer mindskes andelen af små og isolerede forekomster fra 54 til 19 %, mens andelen af store, sammenhængende arealer øges fra 5 til 52%.
• Der er behov for græsning på 131.000 ha og kombineret græsning og høslæt på 45.000 ha med § 3-beskyttet natur, medens der kan udføres høslæt på 150.000 ha. Der er behov for græsning (alene eller i kombination med høslæt) på 43 % af mosearealet, 44 % af arealet med enge og overdrev, 52 % af strandengsarealet og 68 % af arealet med hede. Der er behov for græsning på 60 % af naturarealet inden for og 45 % af naturarealet uden for habitatområderne. Ved en samlet forvaltning af natur og tilgrænsende græsarealer øges det samlede areal til græsning med 120.000 ha og arealet til høslæt med 125.000 ha.
• Ved helårsgræsning, der af hensyn til biodiversiteten er den mest velegnede plejeform, er der behov for mellem 10.000 og 19.000 dyr af ekstensive kvægracer til at græsse de beskyttede naturarealer, hvor den aktuelle naturtilstand betinger græsning eller kombineret græsning og høslæt. På de ekstensive og intensive græsarealer, der ligger i umiddelbar tilknytning til disse naturarealer, er der behov for yderligere 71.000 græssende dyr. Hvis de praktiske og velfærdsmæssige udfordringer ved helårsgræsning medfører, at plejen udføres ved sæsongræsning bliver behovet for græssende dyr væsentligt større. Ved sæsongræsning med ekstensive kvægracer er der behov for 80.000-125.000 græssende dyr på naturarealerne og 140.000 dyr på græsarealerne. Hvis der anvendes intensive racer stiger behovet til 96.000-155.000 græssende dyr på naturarealerne og hhv. 63.000 og 182.000 dyreenheder på de ekstensive og intensive græsarealer. Omtrent en tredjedel af de græssende dyr skal pleje naturarealer inden for habitatområderne.

Til sammenligning var den samlede danske ammekvægsbestand på ca. 82.000 græsningsdyr i 2009, hvoraf 15 % er ekstensive racer, der egner sig til helårsgræsning.

• Der kan høstes 236.000-366.000 tons tørstof om året på de beskyttede naturarealer, der kan plejes ved høslæt. Hovedparten af biomassen stammer fra næringspåvirkede og drænede ferske enge uden for habitatområderne. Der kan høstes hhv. 210.000 og 666.000 tons tørstof årligt på de ekstensive og intensive græsarealer, der ligger i umiddelbar tilknytning til de naturarealer, der kan plejes med høslæt.