Hasler, B., Chistensen, L.P., Martinsen, L., Källstrøm, M, Levin, G., Dubgaard, A. & Jespersen H.M.L. 2012. Omkostninger ved hensigtsmæssig drift og pleje af arealer med naturplejebehov indenfor Natura 2000 og Naturbeskyttelseslovens §3. Teknisk rapport vedr. delprojekt 3 i projektet: Sikring af plejekrævende lysåbne naturtyper i Danmark. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 52 s. Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 12. http://www2.dmu.dk/Pub/TR12.pdf
Rapporten indeholder opgørelser af de drifts- og velfærdsøkonomiske omkostninger forbundet med naturpleje af nuværende vedvarende græsarealer i Danmark. Rapporten tager udgangspunkt i en opgørelse af naturplejebehovet for græsarealer inden for Natura 2000-områder og arealer der hører under Naturbeskyttelseslovens §3. Græsarealerne kan plejes vha. slæt – maskinelt eller manuelt - eller vha. afgræsning med enten får, stude eller kvæg. I analysen klassificeres græsarealerne i fem forskellige naturtyper: fersk eng, overdrev, strandeng, mose og hede, og hvor det er relevant tages der desuden højde for betydning af arealets hældning. Derudover opgøres omkostningerne separat for 3 forskellige arealstørrelser: 3 ha, 6,5 ha og 15 ha.
Med udgangspunkt i opgørelsen af græsarealerne indenfor Natura 2000 og Naturbeskyttelseslovens §3, samt de beregnede enhedsomkostninger for naturpleje af de forskellige naturtyper og arealstørrelser ved forskellige plejetiltag, beregnes de samlede budget- såvel som velfærdsøkonomiske omkostninger forbundet med naturpleje af samtlige lysåbne arealer indenfor Natura 2000 og Naturbeskyttelsens §3. De budgetøkonomiske omkostninger udtrykker, hvorledes den ændrede landbrugsdrift påvirker de berørte lodsejeres økonomi. De velfærdsøkonomiske omkostninger udtrykker derimod, hvorledes samfundets samlede velfærd påvirkes af de betragtede tiltag.
Karakteren af det eksisterende datagrundlag betyder, at det i beregningerne ikke har været muligt at tage højde for den nuværende plejetilstand på de enkelte arealer, ligesom det ikke har været muligt at inddrage information om, hvilken plejeform der er nødvendig for at sikre ”god plejetilstand” på specifikke arealer. Beregningerne er derfor baseret på en antagelse om, at naturpleje er nødvendig for alle lysåbne arealer, samt at den billigste plejeform er tilstrækkelig til at sikre ”god plejetilstand” på alle arealer. Beregningerne overestimerer derfor muligvis behovet for ekstra finansiering af naturplejebehovet, idet noget af plejebehovet allerede er finansieret. I en samfundsøkonomisk sammenhæng giver det dog mest mening at beregne omkostningerne for det samlede plejebehov.
Omkostningerne forbundet med afgræsning er for alle husdyrtyper beregnet under antagelse af, at der kræves nyetablering af husdyrbesætninger, dvs. de beregnede omkostninger inkluderer investeringer til etablering af produktion. Hvis græsningsbehovet kan dækkes med eksisterende besætninger, vil det således formentlig være muligt at opnå lavere omkostninger end dem, der er beregnet her. På grund af begrænsede ressourcer i projektet var det ikke muligt at beregne, hvor stor en del af græsningsbehovet, der kan dækkes med eksisterende besætninger. Data er nu tilgængelige til at udføre denne type beregninger.
Resultaterne viser, at naturpleje i alle de betragtede tilfælde giver anledning til et driftsøkonomisk underskud. Beregningerne er foretaget uden indregning af tilskud for at opnå et udtryk for de reelle omkostninger, som efterfølgende kan bruges som grundlag for vurdering af de nødvendige tilskudssatser samt forskelle heri på tværs af arealtyper og plejeformer. Selv hvis der tages højde for nuværende tilskud til pleje, vil det driftsøkonomiske resultat imidlertid stadig være negativt i de fleste tilfælde. Sammenligning af resultaterne på tværs af de forskellige arealstørrelser viser, at omkostningerne per ha generelt falder, når arealstørrelsen øges. For græsning ses det desuden, at omkostningerne per ha er lavere for næringsfattige naturtyper, end de er for mere næringsrige naturtyper. Dette skyldes, at indtjeningen per dyr er negativ, og da der kræves færre dyreenheder per ha for at opnå et tilstrækkeligt græsningstryk på næringsfattige arealer sammenlignet med næringsrige arealer, betyder det, at plejeomkostningerne per ha reduceres i takt med, at næringsniveauet falder.
Beregningerne af de samlede omkostninger er baseret på den billigste plejeform, som er maskinel slæt for alle arealer, hvor denne plejeform er mulig. På arealer, hvor maskinelt slæt ikke kan anvendes, dvs. arealer med en hældning på mere end 20 grader samt moser, er den billigste mulige plejeform afgræsning. De beregnede samlede hhv. velfærdsøkonomiske og budgetøkonomiske omkostninger er 663 og 491 millioner kroner årligt. Disse tal er baseret på, at det er muligt at foretage maskinelt slæt på overdrev, hvor hældningen er under 20 grader. Rimeligheden af denne antagelse kan diskuteres, og derfor er der udført en beregning af de samlede omkostninger i det tilfælde, hvor maskinelt slæt antages uegnet på alle overdrev, og hvor de i stedet plejes ved afgræsning med får. Dette resulterer i markant øgede omkostninger, idet de hhv. velfærdsøkonomiske og budgetøkonomiske omkostninger stiger til 748 og 554 millioner kroner årligt, svarende til en stigning i omkostningerne på 13 %.
