Nygaard, B., Fredshavn, J.R. & Ejrnæs, R. 2012. Resultater fra Naturstyrelsens opdatering af § 3-beskyttede naturområder - pilotregistreringen 2011. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 56 s. - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 10
http://www.dmu.dk/Pub/TR10.pdf
Denne rapport beskriver ændringerne i den vejledende § 3-registrering af beskyttede heder, overdrev, moser, enge, strandenge og søer/vandhuller i perioden 1995 til 2010 for de 7 kommuner, der indgår i det første år (pilotåret) af Naturstyrelsens opdateringsprojekt. Undersøgelsen bygger på de § 3-beskyttede naturtypers udbredelse i godt 2.500 kvadrater á 1 x 1 km, der samlet dækker omkring 5 % af landets areal og knap 4 % af naturarealet i den vejledende § 3-registrering.
I opdateringsprojektet er foretaget en systematisk gennemgang af de nyeste landsdækkende digitale luftfotos med henblik på at vurdere, om der er overensstemmelse mellem den vejledende registrering på Danmarks Miljøportal og de faktiske forhold. Hvor der forekommer afvigelser mellem luftfoto og den vejledende registrering er luftfototolkningen suppleret med en feltbesigtigelse af den aktuelle naturtilstand og beskyttelsesstatus. Der er foretaget en registrering af naturarealer der potentielt er gået tabt som følge af opdyrkning, omlægning, etablering af haver, parker og golfbaner, bebyggelse, sommerhusområder, infrastruktur, råstofgravning, jorddeponering, tilplantning, tørlægning, dræning samt naturlig tilgroning, arealer der er fejlregistreret eller unøjagtigt kortlagt samt arealer uden for de registrerede naturområder, der har været overset siden Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft i 1992, og arealer, der har udviklet sig til en beskyttet naturtilstand siden 1995.
Undersøgelsen peger på, at det faktiske areal med beskyttet natur potentielt er 3,2 % større end det vejledende registrerede areal på Danmarks Miljøportal. Samlet har 2,5 % af de vejledende registrerede naturområder i de opdaterede kvadrater været udsat for aktiviteter, som potentielt er i konflikt med deres beskyttelse. Den primære årsag til arealtab er opdyrkning og omlægning. Undersøgelsen af potentiel natur uden for den vejledende registrering viste, at der findes overset natur svarende til en 3,6 % forøgelse af det kendte areal med beskyttet natur. Desuden findes der ny natur svarende til en 1,9 % forøgelse af det kendte areal med beskyttet natur. I opdateringsprojektet er gennemført en række tekniske ændringer af naturarealernes udbredelse, der samlet har ført til en forøgelse af det beskyttede naturareal med 1,5 %. Endelig er det vurderet at 0,8 % af det oprindeligt vejledende registrerede naturareal er fejlkortlagt.
Samlet har opdateringen af den vejledende registrering ført til en positiv arealændring på 3,2 % i de godt 2.500 kvadrater á 1 x 1 km, der er gennemgået i pilotåret. Arealændringerne omfatter både § 3-registrerede arealer, der potentielt er gået tabt (tabt og tilgroet natur, hhv. -2,5 % og – 0,5 %), nyudviklet natur (+ 1,9), overset natur, der har været til stede siden lovens ikrafttræden (+3,6 %), samt justeringer af temaet, der ikke er udtryk for en reel udvikling i det beskyttede naturareal (tekniske ændringer og fejlregistreringer, hhv. + 1,5 % og – 0,8 %). Samlet giver det en tilvækst på 7 % og en tilsvarende reduktion på 3,8 % i forhold til den vejledende registrering i de opdaterede kvadrater. Vi fandt de største arealændringer af naturtyperne overdrev, heder, søer og vandhuller og ferske enge.
Samlet har opdateringen af den vejledende registrering ført til en arealudvikling i naturarealet på - 1,1 % i de godt 2.500 kvadrater á 1 x 1 km, der er gennemgået i pilotåret. Udviklingen i det beskyttede areal er fremkommet ved at sammenholde de naturarealer, der har udviklet sig til en beskyttet naturtilstand siden lovens ikrafttræden (1, 9 % ny natur) med de § 3-beskyttede arealer, der er registreret som tabt i perioden (2,5 % tabt natur og 0,5 % massivt tilgroet natur). Arealer med overset natur samt de fejlkortlagte og fejltilrettede naturarealer indgår ikke i beregningerne af den reelle arealudvikling, da de afspejler en mangelfuld vedligeholdelse af den vejledende registrering og ikke er udtryk for en reel udvikling i det beskyttede naturareal. Den største arealudvikling er registreret for naturtyperne fersk eng (en arealtilbagegang på 5,9 %), søer og vandhuller (en arealfremgang på 3,3 %) og overdrev (en arealfremgang på 1,7 %).
