Nielsen, O.-K., Winther, M., Mikkelsen, M.H., Hoffmann, L., Nielsen, M., Gyldenkærne, S., Fauser, P., Plejdrup, M.S., Albrektsen, R., Hjelgaard, K. & Bruun, H.G. 2014. Annual Danish Informative Inventory Report to UNECE. Emission inventories from the base year of the protocols to year 2012. Aarhus University, DCE–Danish Centre for Environment and Energy, 759 pp. Scientific Report from DCE –Danish Centre for Environment and Energy No. 94. http://dce2.au.dk/pub/SR94.pdf
Årlig rapport
Denne rapport er Danmarks årlige rapport om emissionsopgørelser sendt til UNECE-konventionen om langtransporteret grænseoverskridende luftforurening (LRTAP) 15. marts 2014. Rapporten indeholder oplysninger om Danmarks opgørelser for alle år fra basisårene for protokollerne til 2012.
Luftforureningskomponenterne der rapporteres til LRTAP-konventionen er SO2, NOx, NMVOC, CO, NH3, TSP, PM10, PM2,5, As, Cd, Cr, Cu, Hg, Ni, Pb, Se, Zn, dioxiner/furaner, HCB, PCBs og PAH.
Den årlige emissionsopgørelse for Danmark rapporteres i NFR 2009-formatet. De nuværende retningslinjer for rapportering blev vedtaget i december 2008 og de nye retningslinjer indeholder en række nye krav til udarbejdelsen af emissionsopgørelserne. Opfyldelsen af disse nye krav er endnu ikke implementeret, da de er væsentligt mere ressourcekrævende, og da der ikke er afsat ressourcer hertil.
Emnerne behandlet i rapporten er: Udvikling i emissioner, beskrivelse af hver NFR-kategori, usikkerheder, genberegninger, planlagte forbedringer og procedure for kvalitetssikring og -kontrol. Strukturen i rapporten følger, så vidt muligt, den foreslåede disposition.
Informationer fra denne rapport er tilgængelige for offentligheden på Aarhus Universitets hjemmeside:
http://envs.au.dk/videnudveksling/luft/emissioner/emissioninventory/
Den fulde rapport samt NFR-skemaer er tilgængelige på Eionets hjemmeside:
http://cdr.eionet.europa.eu/dk/Air_Emission_Inventories/Submission_EMEP_UNECE
Ansvarlig institution
DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, er på vegne af Miljøministeriet ansvarlig for udarbejdelse af den årlige danske emissionsrapport og opgørelserne i NFR. DCE deltager i møder under UNECEs arbejdsgruppe for emissionsopgørelser og –fremskrivninger samt ekspertpaneler, hvor parter i konventionen udarbejder retningslinjer og metoder for emissionsopgørelserne.
Forsurende gasser
I 1990 var det relative bidrag af syreækvivalenter næsten ens for de tre gasarter SO2, NOx og NH3. I 2011 var ammoniak den vigtigste forsurende faktor i Danmark og de relative bidrag for SO2, NOx og NH3 var på henholdsvis 5 %, 34 % og 61 %. Med hensyn til langtransporteret luftforurening er det dog stadig SO2 og NOx, der er de største kilder.
Svovldioxid (SO2)
Hovedparten af SO2-emissionerne stammer fra forbrænding af fossile brændsler, dvs. primært kul og olie, på kraftværker, kraftvarmeværker og fjernvarmeværker. Fra 1990 til 2012 er den totale udledning reduceret med 93 %. Den store reduktion er primært opnået gennem installation af afsvovlingsanlæg og brug af brændsler med lavt svovlindhold på kraftværker og fjernvarmeværker. Trods den store reduktion er disse værker kilde til 25 % af den samlede udledning. Også emissioner fra industrielle forbrændingsanlæg, ikke-industrielle forbrændingsanlæg og andre mobile kilder er væsentlige bidragsydere til emissionen. National søfart (sejlads og fiskeri) bidrager med 13 % af den totale SO2-emission. Dette skyldes brug af fuelolie med et højt svovlindhold.
Kvælstofilte (NOx)
Den største kilde til emissioner af NOx er transportsektoren efterfulgt af andre mobile kilder og forbrænding i energisektoren (hovedsageligt kraftværker og fjernvarmeværker). Transportsektoren er den sektor der bidrager mest til udledningen af NOx, og i 2012 stammede 49 % af de danske NOx-emissioner fra vejtransport, national søfart, jernbaner og civil luftfart. Også emissioner fra nationalt fiskeri og off-road-køretøjer (entreprenør-, landbrugsmaskiner, m.m.) bidrager betydeligt til NOx-emissionen. For ikke-industrielle forbrændingsanlæg er de primære kilder forbrænding af gasolie, naturgas og træ i husholdninger. Emissionerne fra kraftværker og fjernvarmeværker er faldet med 77 % fra 1990 til 2012. I samme periode er den totale emission faldet med 58 %. Reduktionen skyldes øget brug af katalysatorer i biler samt installation af lav-NOx-brændere og de-NOx-anlæg på kraftværker og fjernvarmeværker.
Ammoniak (NH3)
Stort set alle atmosfæriske emissioner af NH3 stammer fra aktiviteter i landbruget. Kun en mindre del skyldes vejtransport (2,0 %) og stationære kilder (0,2 %). Andelen fra transporten var stigende gennem 1990’erne og i starten af 2000’erne pga. den øgede brug af biler med katalysator. Hovedparten af emissionen fra landbruget stammer fra husdyrgødning (80 %) og de største tab af ammoniak optræder under håndtering af gødningen i stalden og under spredning på marken. Andre bidrag kommer fra brug af kunstgødning (10 %), N-udskillelse af græssende dyr (3 %), slam fra rensningsanlæg brugt som gødning, afgrøder og ammoniakbehandlet halm (7 %) samt markafbrænding (< 1 %). Den totale ammoniakemission er faldet 39 % fra 1990-2012. Dette er et resultat af den nationale miljøpolitik, der er ført gennem de seneste 20 år.
Anden luftforurening
Flygtige organiske forbindelser (NMVOC)
Emissionen af flygtige organiske forbindelser, ekskl. metan (NMVOC), stammer fra mange forskellige kilder og kan opdeles i to hovedgrupper: Ufuldstændig forbrænding og fordampning. Hovedkilderne til NMVOC-emissioner fra ufuldstændige forbrændingsprocesser er brændeovne, vejtrafik og andre mobile kilder, som national sejlads og ikke vejgående maskiner. Køretøjer til vejtransport er fortsat den største bidragsyder, selvom emissionerne er faldet siden introduktionen af biler med katalysator i 1990. Emissionerne fra fordampning stammer hovedsageligt fra brugen af opløsningsmidler. Emissionerne fra energisektoren er steget igennem 1990’erne pga. øget brug af stationære gasmotorer, som har meget højere emissioner af NMVOC end konventionelle kedler. De totale menneskeskabte emissioner er faldet med 52 % fra 1990 til 2012, primært som følge af øget brug af biler med katalysator og reducerede emissioner fra brug af opløsningsmidler.
Kulilte (CO)
Selvom biler med katalysator blev introduceret i 1990, er vejtransport stadig årsag til den største del af den totale CO-emission. Også andre mobile kilder og ikke-industrielle forbrændingsanlæg bidrager betydeligt til den totale emission af denne gas. Faldet i emissioner i 1990 var en konsekvens af loven, der generelt forbyder markafbrænding af halm. Emissionen faldt med 51 % fra 1990 til 2012 hovedsageligt pga. faldende emissioner fra vejtransport.
Partikler (PM)
Emissionsopgørelsen for partikler (Particulate Matter, forkortet PM) er blevet rapporteret for år 2000 og fremefter. Opgørelsen inkluderer den totale emission af partikler: Total Suspended Particles (TSP), emissionen af partikler mindre end 10 µm (PM10) og emissionen af partikler mindre end 2,5 µm (PM2,5).
De største kilder til PM2,5-emission er husholdninger (67 %), vejtrafik (10 %) og andre mobile kilder (8 %). For den sidstes vedkommende er offroad-køretøjer i industrien samt landbrugs- og skovbrugsmaskiner de vigtigste kilder (hhv. 32 % og 37 %). I transportsektoren tegner udstødningsemissioner sig for størstedelen (60 %). PM2.5-emissionen er steget med 3 % fra 2000 til 2011, hovedsageligt pga. det stigende træforbrug i husholdninger, der modsvares af et fald i emissionen fra transport samt i mindre grad fra fremstillingsvirksomhed og bygge- og anlægsvirksomhed.
De største kilder til TSP-emission er landbrugssektoren og husholdningerne. TSP-emissionen fra transport er også vigtig og inkluderer både udstødningsemissioner og ikke-udstødningsrelaterede emissioner fra slid af bremser, dæk og vej. De ikke-udstødningsrelaterede emissioner udgør 65 % af TSP-emissionen fra transport.
Tungmetaller
Generelt er de vigtigste kilder til emissioner af tungmetaller forbrænding af fossile brændsler og affald. Emissionerne af tungmetaller er med undtagelse af kobber, faldet betydeligt de seneste år. Reduktionerne spænder fra 27 % til 91 % for henholdsvis Zn og Pb. Årsagen til de reducerede emissioner er hovedsageligt den øgede brug af røggasrensning på kraftværker og fjernvarmeværker (inklusive affaldsforbrændingsanlæg). Den store reduktion i emissionen af Pb skyldes et løbende skift til fordel for blyfri benzin, som er nødvendigt for biler med katalysator. Den største kilde til emission af kobber er slid af køretøjers dæk og bremser (94 % i 2012). Emissionen herfra er steget 30 % fra 1990 til 2012 pga. en stigning i antal kørte kilometer.
Cadmium (Cd)
De største kilder til Cd-emissioner er forbrænding i energisektoren (hovedsageligt forbrænding af træ og husholdningsaffald) og fremstillingsvirksomhed (hovedsageligt forbrænding af fuelolie). Emissioner fra personbiler er den dominerende kilde i transportsektoren og udgør 57 % i 2012. Emissionen fra ikke-industriel forbrænding domineres af forbrænding af træ i husholdningsanlæg (76 % i 2012). Emissionen fra stationære anlæg i husholdninger er steget med 97 % siden 1990. Faldet i emissionen fra energisektoren skyldes det faldende forbrug af kul.
Kviksølv (Hg)
Den største kilde til Hg-emission er forbrænding af affald og kul i energisektoren. Forbedret røggasrensning og faldende kulforbrug har medført et fald i emissionen fra energisektoren på 76 % fra 1990 til 2012. Emissionen fra ikke-industriel forbrænding kan hovedsageligt tilskrives forbrænding af træ i stationære husholdningsanlæg, mens den væsentligste kilde i affaldssektoren er kremering. Emissionerne fra industrielle processer varierer meget pga. lukning af elektrostålvalseværket i 2002 efterfulgt af genåbning og endnu en lukning i 2005.
Bly (Pb)
Den vigtigste kilde til emission af bly er forbrænding i husholdninger og energisektoren samt transport. I tidligere år var den største kilde forbrænding af blyholdigt benzin, men overgangen til blyfri benzin i transportsektoren har medført et fald i blyemissionen på 94 % fra 1990 til 2012. Forbrænding af træ i husholdningsanlæg er den største kilde til emission af bly fra ikke-industriel forbrænding. Udviklingen i emissionen fra ikke-industriel forbrænding har været stort set konstant fra 1990-2012. Dette skyldes et fald i emissionen pga. overgangen til blyfri benzin, da denne sektor omfatter mobile kilder i husholdninger, havebrug, landbrug, skovbrug, fiskeri og militær; dette modvirkes dog af stigende emissioner fra husholdninger. Emissionen fra energifremstilling er faldet med 97 % i samme periode hovedsageligt pga. faldende forbrug af kul.
Polycycliske aromatiske hydrocarboner (PAH’er)
Den nuværende emissionsopgørelse for polycycliske aromatiske hydrocarboner (PAH’er) inkluderer de fire PAH’er: Benzo(a)pyrene, benzo(b)fluo-ranthene, benzo(k)fluoranthene og indeno(1,2,3-cd)pyrene. Hovedparten af den samlede PAH-emission kan tilskrives benzo(b)fluoranthene og Benzo(a)pyrene der står for hhv. 34 % og 32 %. Den vigtigste kilde til emission af PAH er forbrænding af træ i husholdningerne, der udgør 71 % af den samlede PAH-emission i 2012. De stigende emissioner skyldes øget forbrænding af træ i brændeovne og kedler i husholdningerne. Emissionen fra stationær forbrænding i husholdninger er steget med 93 % fra 1990 til 2012.
Dioxiner og furaner
Størstedelen af dioxinemissionen skyldes forbrænding i husholdninger, hovedsageligt forbrænding af træ i brændeovne og –kedler uden røggasrensning. Forbrænding af træ i stationære anlæg i husholdninger udgør 60 % af den nationale dioxinemission i 2012. Emissioner fra affaldssektoren udgør 25 % af den nationale total i 2012, og skyldes hovedsageligt brande i bygninger. Forbrænding af træ og halm er den største kilde til dioxin emission fra energifremstilling.
Hexachlorbenzen (HCB)
Stationær forbrænding udgør 66 % af den samlede beregnede hexachlorbenzen(HCB)-emission i 2012. Emissionen stammer hovedsageligt fra forbrænding af affald i kraftvarmeværker og fjernvarmeværker. Transport er også en vigtig kilde, og emissionen er steget med 58 % siden 1990 pga. det stigende dieselforbrug. HCB-emissionen fra stationære anlæg er faldet med 74 % siden 1990 hovedsageligt pga. forbedret røggasrensning på affaldsforbrændingsanlæg. Emissionen fra landbrug var høj i starten af 1990’erne pga. anvendelse af pesticider, der indeholdt urenheder af HCB. HCB-emissionen fra landbrug faldt med 94 % fra 1990 til 1994 og med 99 % fra 1990 til 2012. Dette har medført, at landbrugets andel af den samlede emission er faldet fra 69 % i 1990 til 5 % i 2012.
Polychlorerede bifenyler (PCBs)
Transport udgør 59 % af den samlede beregnede emission af polychlorerede bifenyler (PCBs) I 2012. Det største bidrag kommer fra forbrænding af diesel i vejtransport. Emissionen er faldet med 73 % siden 1990 pga. udfasningen af blyholdig benzin, som har en høj PCBs-emissionsfaktor. Udfasningen af blyholdig benzin har medført, at diesel er blevet den vigtigste kilde til PCBs- emission i de senere år. Emissionen fra fremstillingsvirksomhed & bygge/anlæg samt ikke-industriel forbrænding er domineret af diesel forbrænding i ikke-vejgående maskiner.
Generelt pågår der et betydeligt arbejde med at forbedre emissionsopgørelserne. Nye undersøgelser og forskning fra Danmark og udlandet inkluderes så vidt muligt som basis for emissionsestimaterne. Desuden følges arbejdet med opdateringer af EMEP/EEA Guidebook for emissionsopgørelser nøje, med henblik på at indarbejde de bedste videnskabelige informationer som basis for opgørelserne.
Opgørelserne opdateres løbende med ny viden, således at opgørelserne bedst mulig afspejler danske forhold. Ved forbedringer lægges vægt på at opdateringer omfatter hele tidsserier, for at sikre konsistente data. Disse tiltag medfører genberegning af tidligere indberettede opgørelser. Begrundelserne for genberegningerne er inkluderet i de enkelte sektorkapitler i denne rapport. De vigtigste genberegninger for de forskellige sektorer er nævnt nedenfor.
Stationære forbrændingsanlæg
Emissionerne fra stationær forbrænding for årene 1990-2011 er opdateret jf. den senest publicerede energi statistik fra Energistyrelsen. Opdateringen omfatter både slutforbrug og konverteringssektoren samt opdatering af kildekategorier.
Emissionsfaktorerne for træforbrænding i husholdninger er blevet opdateret i henhold til 2013-udgaven af EMEP/EEA Guidebook. Dette har medført betydelige genberegninger for husholdninger.
Emissionsopgørelsen for HCB er blevet forbedret og en emissionsopgørelse for PCBs er blevet udarbejdet.
Transport
Følgende genberegninger og forbedringer af emissionsopgørelsen er udført siden 2013-rapporteringen:
Vejtransport
Baseret på den opdaterede version af COPERT IV, der blev lanceret i 2013, er nye køretøjsunderkategorier blevet introduceret i emissionsopgørelsen for passagerbiler og knallerter. For knallerter skelnes der nu mellem 2-taks og 4-taks motorer, mens der for passagerbiler er oprettet nye kategorier for benzinbiler med motorer < 0,8 l og dieselbiler med motorer < 1,4 l. NOx emissionsfaktorerne for euro 5-passagerbiler er blevet opdateret i modellen baseret på værdierne i den nye COPERT IV-version.
Små fejl i data for benzinforbruget for årene 2009-2011 og for dieselforbruget for årene 2010-2011 er blevet rettet.
De procentvise intervaller for ændring af emissionerne (min %, max %, år) for de forskellige emissionskomponenter er: SO2 (-0,5 %; 0,0 %, 2008), NOx (0,0 %; 4,3 %, 2011), NMVOC (-4,1 %; -1,1 %, 2011), NH3 (-1,3 %; 0,1 %, 2008) og partikler (-2,1 %; 0,0 %, 2011).
Søfart
Ændrede forudsætninger for færgeoverfart for årene 2008-2011 har medført mindre ændringer af emissionerne for national søfart. De følgende maksimale procentvise ændringer for national søfart (i parenteser) som følge af genberegningen er: SO2 (-0,2 %), NOx (-0,3 %), NMVOC (-0,5 %), NH3 (0,0 %) og partikler (-0,5 %).
Landbrug/skovbrug/fiskeri
Antallet og motorstørrelsen af traktorer på maskinstationer er opdateret for årene 2007-2011. Antallet at terrængående maskiner (ATV’er) er blevet opdateret for årene 2009-2011.
Der er rettet fejl angående brændselsforbruget for fiskeri for årene 2000, 2010 og 2011.
I 2000 er der de følgende procentvise ændringer for landbrug/skovbrug/-fiskeri (i parenteser) som følge af genberegningen er: SO2 (18,2 %), NOx (11,1 %), NMVOC (3,1 %), NH3 (0,0 %) og partikler (3,1 %).
For andre år end 2000 er de maksimale procentvise ændringer for landbrug/skovbrug/fiskeri (i parenteser) som følge af genberegningen er: SO2 (-12,1 %), NOx (-6,4 %), NMVOC (-0,8 %), NH3 (1,7 %) og partikler (-2,2 %).
Industry
Antallet af minilæssere er opdateret for årene 2004-2011.
De følgende maksimale procentvise ændringer for national søfart (i parenteser) som følge af genberegningen er: SO2 (1,7 %), NOx (1,6 %), NMVOC (1,9 %), NH3 (1,6 %) og partikler (3,4 %).
Indenrigsluftfart
En mindre fejl i NMVOC-emissionsfaktoren er blevet rettet for årene 1985-2011, pga. opdateringer af CH4 emissionsfaktorerne for årene 1985-2000 og ændringer i fordelingen mellem NMVOC og CH4. Emissionsfaktorerne er nu i overensstemmelse med emissionsfaktorerne i EMEP/EEA Guidebook. De procentvise ændringer i NMVOC-emissionen er mellem -3.1 % and 1.8 %.
Militær
Emissionsfaktorer udledt fra de nye simuleringer af vejtransport har medført ændringer af emissionerne for årene 1985-2011. De procentvise intervaller for ændring af emissionerne for militær (min %, maks. %, år) for de forskellige emissionskomponenter er: SO2 (0,0 %), NOx (2,5 %), NMVOC (-1,1 %,), NH3 (0,2 %) og partikler (-1,7 %).
Flygtige emissioner
Tankstationer
Aktivitetsdata er blevet opdateret for årene 2009-2011 baseret på den nyeste energistatistik offentliggjort af Energistyrelsen. Den største genberegning er for 2010 og har øget NMVOC-emissionen med 0,02 kton, svarende til 0,2 % af den samlede flygtige NMVOC-emission i 2010.
Naturgas - transmission og distribution
Aktivitetsdata og afledte emissionsfaktorer for tidsserien 1990-2011 er blevet opdateret for transmission og distribution af naturgas baseret på oplysninger i grønne regnskaber og den seneste energistatistik. Den største genberegning er for 2002, hvor emissionen blev øget med 0,75 kton, svarende til 4 % af den samlede flygtige NMVOC-emission i 2002.
Venting
Emissionsfaktorer for NMVOC er blevet tilføjet emissionsdatabasen for årene 1990-1993 for et gaslager. I disse år er anlægget inkluderet som en arealkilde i den nationale emissionsdatabase, mens det er behandlet som en punktkilde i de følgende år. Emissionsfaktorerne er baseret på data fra grønne regnskaber for 1995-1999, da der ikke er tilgængelige data for årene 1990-1994.
En mindre fejl er blevet rettet i 2011 baseret på opdaterede oplysninger i det grønne regnskab fra et af de danske naturgaslagre.
Genberegningen har øget NMVOC-emissionen med 0,02 ton og CO-emissionen med 0.07 ton for hver af årene i perioden 1990-1993, svarende til henholdsvis 17 % og 25 % af den samlede flygtige emission i 1993.
Industrielle processer
Emissioner af HCB og PCBs er blevet inkluderet i emissionsopgørelsen. Derudover er emissioner fra produktionen af tjæreprodukter også blevet inkluderet.
Opløsningsmidler og anden produktanvendelse
Forbedringer og tilføjelser bliver løbende implementeret som følge af omfanget og kompleksiteten af anvendelse af opløsningsmidler, der indeholder produkter i industri og husholdninger. De vigtigste genberegninger i 2014-rapporteringen er følgende:
Landbrug
Der er foretaget genberegninger i opgørelsen for NH3 og PM. Ændringerne har medført en relativ stor stigning i emissionen af NH3 for alle årene i tidsserien (1985-2011) på mellem 5-10 %, samt et fald i partikelemissionen for årene 2000-2011 på 3-5 %.
Emissionen af NH3 er steget for alle år pga. opdaterede emissionsfaktorer for handelsgødning. De opdaterede emissionsfaktorer kommer fra 2013-udga-ven af EMEP/EEA Guidebook. Der er også foretaget genberegninger af NH3-emissionen fra gødningshåndtering. Disse skyldes en opdatering af antallet af gæs for alle år, en opdatering af antallet af slagtesvin og smågrise i 2011 samt en opdatering af staldtypefordelingen for høns i 2011.
Emissionen af partikler faldt for alle år i tidsserien pga. opdateringer i partikelemissionsfaktorerne i 2013-udgaven af EMEP/EEA Guidebook. Faldet skyldes hovedsageligt et fald i emissionsfaktorerne for slagtesvin og smågrise.
Affald
For sektor 6C Affaldsforbrænding er der foretaget genberegninger for kremeringer. Indflydelsen af røggasrensning på emissionsfaktorerne for tungmetaller, PAHs samt dioxiner og furaner er taget i betragtning, hvilket reducerer emissionsfaktorerne for disse forureningskomponenter for 2011. Derudover er PM2.5-emissionsfaktoren blevet rettet så den udgør 80 % af TSP-emissionsfaktoren og ikke som rapporteret i 2013 90 % af TSP-emissions-faktoren. Denne fejlretning har medført et fald i emissionen for alle år i tidsserien (2000-2011).
For sektor 6D Øvrig er der foretaget flere genberegninger. NH3-emissions-faktorerne for kompostering af slam og organisk affald er blevet opdateret. De nye emissionsfaktorer medfører et fald i NH3-emissionen for årene 1985-1997 (0,3-0,7 %) samt en stigning i NH3-emissionen for årene 1998-2011 (2,1-19,3 %).
For bilbrande er der foretaget en opdatering i bestandsdata, som har medført et lille fald i aktivitetsdata for brande i traktorer og mejetærskere. Derudover er gennemsnitsvægtene, der er antaget for campingvogne, campere, mejetærskere, motorcykler og knallerter blevet opdateret på baggrund af mere velfunderede ekspertvurderinger. Emissionsfaktorerne for partikler og tungmetaller er blevet opdateret. Mens ændringerne i aktivitetsdata medfører et fald i emissionerne for 1980-1999 (5-16 %) og mindre ændringer for årene 2000-2011 (-5-4 %), så betyder de nye emissionsfaktorer en betydelig stigning (1413-1874 %) i emissionerne af partikler og tungmetaller for alle år i tidsserien.
Der er ikke nogen genberegninger for husbrande.
