Ellermann, T., Andersen, H.V., Bossi, R., Christensen, J., Løfstrøm, P., Monies, C., Grundahl, L. & Geels, C. 2013: Atmosfærisk deposition 2012. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE–Nationalt Center for Miljø og Energi. 85 s.–Videnskabelig rapport fra DCE–Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 73. http://dce2.au.dk/pub/SR73.pdf
Rapporten sammenfatter de vigtigste konklusioner fra Baggrundsovervågning af luftkvalitet og atmosfærisk deposition fra 2012. Overvågningen indgår som en del af det Nationale Program for Overvågning af Vandmiljøet og Naturen (NOVANA). Rapporten opsummerer hovedresultaterne vedrørende måling og beregning af atmosfæriske koncentrationer og depositioner af kvælstof-, fosfor- og svovlforbindelser, udvalgte tungmetaller og miljøfremmede organiske forbindelser samt koncentrationer af ozon.
Kvælstofdepositionen til danske farvandsområder (105.000 km2) er for 2011 beregnet med luftforureningsmodellen DEHM til 81 ktons N (7,7 kg N/ha) og til landområderne (areal 43.000 km2) til 60 ktons N (14 kg N/ha). Den samlede kvælstofdeposition til vand- og landområderne er på basis af overvågningsresultaterne vurderet til at være faldet med henholdsvis ca. 34 og 31% i perioden 1989-2012. Faldet i kvælstofafsætningen er relativt jævn gennem hele perioden. Dog ses variationer fra år til år på grund af ændringer i de meteorologiske forhold fra år til år. Årsagen til faldet er reduktion i emissionerne på europæisk plan, herunder i Danmark.
Rapporten præsenterer resultater fra målinger af ammoniak på udvalgte naturmålestationer samt detaljerede beregninger af kvælstofdeposition til udvalgte naturområder. Disse beregninger udføres med lokalskalamodellen kaldet OML-DEP.
Depositionen af fosfor i 2012 til de indre danske farvande (31.500 km2) og landområder (43.000 km2) estimeres til hhv. ca. 130 tons P og ca. 170 tons P. Det vurderes, at der ikke er sket væsentlige ændringer i koncentrationer og depositioner af fosfor i perioden 1989-2012.
Depositionen af svovlforbindelserne til danske landområder er for 2012 beregnet med DEHM til ca. 11,5 ktons S. Baseret på signifikante fald i koncentrationer og våddeposition vurderes det, at svovldepositionen er faldet med ca. 75% siden 1989. Faldet i svovldepositionen er fortrinsvist sket i perioden frem til 2001, hvorefter depositionen har været forholdsvis konstant indtil 2007, hvor der igen observeres en tendens til en faldende svovldeposition. Faldet i depositionen følger udviklingstendensen for de europæiske emissioner af svovl.
Depositioner og koncentrationer af ni tungmetaller (Cr, Mn, Fe, Ni, Cu, Zn, As, Cd, og Pb) i 2011 adskiller sig ikke væsentligt fra de seneste år. Over de seneste 22 år er der sket et fald i tungmetalniveauerne til mellem 16 og 60% af niveauet i 1990. Størst fald ses for bly og cadmium. For de fleste af tungmetallerne har faldet været størst i perioden frem til sidste halvdel af 1990’erne, hvorefter ændringerne har været forholdsvis små.
Ozonkoncentrationen i baggrundsområderne har ligget på omtrent samme niveau siden slutningen af 1980’erne. Middel af AOT40 (mål for beskyttelse af vegetation mod skader fra ozon) for perioden fra 2007-2012 ligger under 6.000 ppb·timer på alle baggrundsmålestationer (Ulborg, Keldsnor, Lille Valby/Risø). Der er dermed ingen overskridelse af EU’s målværdi, som er gældende fra 2010. EU’s langsigtede mål for beskyttelse af vegetation (3.000 ppb·timer) blev i 2012 kun overskredet ved Risø og Ulborg.
Måling af våddeposition af miljøfremmede organiske stoffer ved Sepstrup Sande og Risø, Roskilde viser, at våddeposition i 2012 lå på omkring 160 og 75 µg/m2 for pesticider (19 stoffer), hvor af omkring 80% stammer alene fra MCPA og prosulfocarb. Depositionen af nitro-phenoler (6 stoffer) lå på omkring 790 og 580 µg/m2 og depositionen af PAH (22 stoffer) lå på 110 og 150 µg/m2.
Endelig indeholder rapporten et fokuspunkt om en ny type målinger af ammoniakkoncentration med høj tidsopløsning (ned til 10 min). Formålet med målingerne er at få information om for eksempel døgnvariationen af ammoniakkoncentrationen, for herved at kunne videreudvikle og teste modellerne med henblik på forbedring af modelberegning af kvælstofafsætningen til naturområderne. Målingerne bliver i fokuspunktet sammenlignet med resultaterne fra lokalskalaberegninger af ammoniak med DCE’s modelsystem DAMOS.
