Boertmann, D., Mosbech, A., Schiedek, D. & Dünweber, M. (Eds.) 2013. Disko West. A strategic environmental impact assessment of hydrocarbon activities. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 306 pp. Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 71.
Denne rapport er en strategisk miljøvurdering af aktiviteter forbundet med olieefterforskning og -udvinding i Disko Vest-området, som nærmere bestemt er farvandet ud for Vestgrønland mellem 67 og 71°??N (Figur 1).
Der er tale om en revideret og opdateret version af en tidligere og tilsvarende strategisk miljøvurdering udgivet i 2007. Opdateringen er primært baseret på ny viden indsamlet gennem en række studier gennemført i årene 2009 til 2011 (se sektion 12), men for eksempel også på viden indsamlet, som en del af myndighedernes miljøkrav, af olieselskabernes observatører (MMSO) på de skibe, der har udført seismiske undersøgelser.
I 2007/8 blev der gennemført en udbudsrunde for et antal licensblokke i Disko Vest-området, og 7 blokke blev udliciteret, efterfulgt af yderligere én blok i 2011. Der har siden været udført seismiske undersøgelser i hele området, og i 2010 og 2011 gennemførte selskabet Capricorn Greenland Exploration (selskab under det skotske Cairn Energy) i alt 5 efterforskningboringer.
Miljøvurderingen er udarbejdet af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi og Grønlands Naturinstitut for Råstofstyrelsen i Grønland. Formålet med en strategisk miljøvurdering er dels at danne grundlag for politiske beslutninger, dels at gøre rede for det vidensgrundlag, som benyttes ved myndighedsbehandlingen og -reguleringen af olieselskabernes aktiviteter. Desuden skal den bidrage med opdateret viden til selskaberne, når de skal udarbejde miljøvurderinger af deres specifikke aktiviteter eller miljøafvejninger (Net Environmental Benefit Analysis – NEBA) når de skal afveje løsninger, der på forskellig vis påvirker miljøet.
Området som rapporten dækker kaldes generelt for vurderingsområdet (the assessment area eller Disko West assessment area), og med det er hele det vestgrønlandske havområde mod nord til 78°?N nu (2012 og 2013) omfattet af opdaterede strategiske miljøvurderinger.
Rapporten beskriver det fysiske og biologiske miljø, inklusiv beskyttede områder, truede arter, niveauer af forurenende stoffer samt udnyttelse af de biologiske ressourcer. Baseret på denne beskrivelse af den nuværende situation, vurderes de potentielle miljømæssige konsekvenser af olieaktiviteter (herunder oliespild) i området. Endelig gives der en oversigt over viden, der vil være nødvendig at tilvejebringe fremover som baggrundsviden til udarbejdelsen af miljøvurderinger, miljøafvejninger, myndighedsregulering af aktiviteter m.m.
Aktiviteterne fra en komplet livscyklus for et oliefelt er kort beskrevet og så vidt muligt vurderet, med vægt på de aktiviteter og hændelser, som erfaringsmæssigt giver de væsentligste miljøpåvirkninger. Men da der ikke er erfaringer med udvinding af olie i Grønland, kan vurderinger af aktiviteter i denne forbindelse ikke være konkrete, og bygger på erfaringer fra andre områder med så vidt muligt sammenlignelige forhold. Der er især trukket på den meget omfangsrige litteratur om det store oliespild i Prince William Sund i Alaska i 1989, den norske miljøvurdering af olieaktiviteter i Barentshavet (2003) og på Arktisk Råds Arctic Oil and Gas Assessment (AMAP 2010). Endvidere er der inddraget viden fra det i 2010 store undersøiske olieudslip i den Mexicanske Golf, omend erfaringerne herfra endnu er begrænsede.
På grund af vejrforholdene og udbredt is om vinteren og foråret forventes efterforskningsaktiviteterne at foregå i perioden maj til december. Hvis egentlig olieproduktion påbegyndes, forventes der aktiviteter året rundt.
Disko Vest-området er beliggende i den arktiske zone og har de for denne klimatiske zone karakteristiske biologiske træk. Dvs. forholdsvis lav biodiversitet (undtagen bunddyr), korte fødekæder og områder med meget høje koncentrationer af organismer. Den lave biodiversitet modsvares af at visse arter er uhyre talrige, og nogle af disse er nøglearter i det økologieks system. Dvs. at de økologiske systemer og sammenhænge er afhængige af disse arters forekomst. Endelig er det karakteristisk at mange organismer har høje indhold af fedtstoffer, som virker dels som reserve til perioder uden fødetilgang, dels som isolation mod kulde. Dette høje indhold af fedtstoffer har særlig betydning i forbindelse med forurening af miljøet, fordi mange af de forurenende stoffer er fedtopløselige og derved kan ophobes i dyrenes fedtvæv.
Det vurderede område er lokalt meget rigt i biologisk/økologisk forstand. Primærproduktionen om foråret er høj, der er rige dyresamfund på havbunden ligesom der er store og meget vigtige forekomster af både fugle og havpattedyr.
De fysiske forhold i vurderingsområdet er kort beskrevet med fokus på oceanografi og isforhold. Området er normalt mere eller mindre isdækket om vinteren og om foråret. Isfjelde forekommer talrigt, især i Disko Bugt.
Langs kysten syd for Disko Bugt er der områder, hvor der er isfrit også om vinteren (polynyer), på grund af stærk tidevandsstrøm, og disse polynyer er af særlig høj biologisk betydning og har høj følsomhed overfor olieaktiviteter.
Den mest markante økologiske begivenhed i det marine miljø er forårsopblomstringen af planteplankton, som udgør primærproducenterne i fødekæden. Disse græsses af zooplankton, inklusiv de vigtige Calanus-vandlopper, som udgør nøglearter i det marine økosystem.
Bunddyrene konsumerer en betydelig del af den tilgængelige primærproduktion og udgør til gengæld vigtige fødeemner for fisk, havfugle og havpattedyr. Artsantallet er meget højt og tætheden af dyr på bunden kan også være meget høj, ligesom der er stor variation i sammensætningen af arter. Der mangler stadig viden om den rumlige og tidsmæssige variation i de forskellige bunddyrssamfund og fra områderne langt til havs.
Makroalgerne (tang) findes langs kystlinjen tilknyttet hård bund og de forekommer ud til ca. 50 m’s dybde. Biomassen og produktionen af makroalger kan være betydelig, og de er på mange måder vigtige for de højere led i fødekæden. Tang er substrat for fastsiddende organismer og de store tangskove er vigtige områder for fiskeyngel, som her er beskyttet mod prædation, udtørring, strøm og bølgeslag, og endelig udnyttes tang også direkte som fødeemne. Der er stadig mange uafklarede spørgsmål om algerne i vurderingsområdet.
Både bunddyr og tang indgik i de undersøgelser, der ligger til grund for opdateringen af denne rapport. Box 2 fortæller om resultaterne af algestudierne og Box 3 om bunddyrsstudierne.
Fiskefaunaen i offshore områderne, inklusiv fiskebankerne (de lavvandede områder – ud til 200 m’s dybde - på kontinentalsoklen), er domineret af bundlevende arter, som hellefisk, helleflynder, rødfisk, havkat, grønlandshaj samt andre ikke-kommercielle arter. Den vigtigste fiskeart hellefisk, som lever på store dybder både på kontinentalskrænterne og i fjordene. Hellefisken gyder ikke i vurderingsområdet, men bestanden fornys ved at larver fra gydeområder længere mod syd i Davisstræde driver ind og slår sig ned. Tobis forekommer i tætte stimer på fiskebankerne og udgør et vigtigt fødemene for visse fisk, havfugle og bardehvaler (se Box 4 om studier af denne fiskeart). Tobisen er den eneste fisk der gyder om sommeren.
I det kystnære område gyder to vigtige arter om foråret: lodde og stenbider. Lodde er vigtig som fødeemne for større fisk, havfugle, havpattedyr. Fjeldørred findes også i de kystnære farvande, og vandrer op i elve for at gyde og overvintre.
I alt 16 arter af havfugle yngler i området (Tabel 5). De 15 yngler normalt i kolonier på stejlsider (fuglefjelde) eller på lave øer (fugleøer). Der er flere meget vigtige havfuglekolonier i området, heriblandt det store fuglefjeld ved Ritenbenk med rider og polarlomvier, øgruppen Grønne Ejland med landets største koloni af havterne, samt sjældne arter som thorshane og rosenmåge og endelig de små øer Rotten og Brændevinskær med lunder. Flere af de i kolonierne ynglende arter, er på den grønlandske rødliste over truede arter (Tabel 11).
Den sydlige del af vurderingsområdet er et vigtigt overvintringsområde for ederfugl, kongeederfugl og polarlomvie. Særlig er de lavvandede områder på Store Hellefiskebanke af meget stor betydning for kongederfuglen, idet op til en halv million fugle kan forekommer her samtidigt.
Både forår og efterår trækker meget store antal havfugle igennem vurderingsområdet mellem ynglekolonier i Nordvestgrønland og arktisk Canada og overvintringsområder i Sydvestgrønland og Newfoundland.
Der var flere fugleundersøgelser i blandt de studier, som har leveret ny viden til denne rapport: Box 1 fortæller om forekomsten af plankton, fisk og fugle på det åbne hav i september 2009. Box 5 fortæller om resultaterne af satellitsporing af kongeederfugle, Box 6 om tilsvarende studier af polarlomvierne fra fuglefjeldet ved Ritenbenk og Box 7 om havfuglenes fordeling på det åbne hav.
Havpattedyr er et vigtigt element i det marine økosystem. Fem arter af sæler forekommer i vurderingsområdet, hvoraf ring-, remme- og spættet sæl yngler og klapmyds og grønlandssæl er gæster fra yngleområder der ligger udenfor (Tabel 8). Hvalros har et meget vigtigt overvintringsområde på Store Hellefiskebanke, hvor bestanden er opgjort til mellem 2300 og 3000 dyr. Disse dyr tilbringer sommeren på den canadiske side af Davis Stræde.
Blandt hvalerne er der en gruppe som er vintergæster i vurderingsområdet – narhval, hvidhval og grønlandshval, mens et større antal arter optræder som sommergæster. Blandt disse er vågehval, finhval og pukkelhval de talrigeste. Isbjørn forekommer vinter og forår i forbindelse med havisen.
Flere af de i vurderingsområdet forekommende havpattedyr er medtaget på både den grønlandske og den internationale rødliste over truede atter (Tabel 11 og 13).
Blandt de baggrundsstudier, der blev gennemført i perioden 2009-2011 var der to som omhandlede havpattedyr. Begge var sporingsstudier udført med satellitsendere: Et om isbjørne (Box 8) og et om grønlandshval (Box 9).
Særligt vigtige biologiske områder, ofte betegnet hot-spots, er lokaliserede til Store Hellefiskebanke, særligt de lavvandede dele (indenfor 50 m dybdekurven) og til Disko Bugt.
Store Hellefiskebanke er om vinteren særligt vigtig for hvalrosser, hvidhvaler, remmesæler og kongeederfugle. Bunddyrsfaunaen er meget rig med høje artsantal og tætte bestande af tobis.
Disko Bugt er vigtig for ynglende havfugle, idet her er mange store og/eller artsrige fuglefjelde og -øer. Om vinteren og foråret er Disko Bugt et meget vigtigt område for grønlandshvaler, og også narhvaler er i perioder talrige her. Endelig er der vigtige fiskerier efter hellefisk og rejer.
Den centrale del af Baffin Bugt (i nordøsthjørnet af det område rapporten her dækker) er endvidere et vigtigt område for overvintrende narhvaler.
Disse tre områder er af IUCN udpeget som EBSA'er ("økologisk betydningsfulde og sårbare marine områder”), og er overfor PAME (arbejdsgruppe under Arktisk Råd) foreslået af Grønland som sårbare marine områder til udpegning som "Arctic marine areas of heightened ecological and cultural significance" (Christensen et al. 2013). Områderne er ligeledes listet som ”højest prioriterede sårbare marine områder” af Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis 2011-2020.
Menneskelig udnyttelse af de naturlige resurser er udbredt i hele området. Fangst og fiskeri på fritids og mindre kommerciel basis er udbredt i det kystnære område, mens et betydeligt kommercielt fiskeri foregår udenskærs og i Disko Bugt. Det kommercielle fiskeri omfatter primært dybhavsreje og hellefisk.
I kystnære fravande fanges om foråret især lodde (til husholdningsbrug) og stenbider, hvis rogn indhandles. Fjeldørred er også en vigtig ressource i de kystnære farvande. Flere andre fiskearter som for eksempel havkat og helleflynder udnyttes i mindre skala, både på husholdningsniveau og kommercielt.
Fangsten i vurderingsområdet omfatter primært sæler, hvaler og havfugle, men også enkelte isbjørne tages i området.
Turisme er en voksende industri i Grønland og udgør nu det tredjestørste erhverv på landsbasis. Erhvervet benytter især de kystnære områder og indenfor vurderingsområdet findes Grønlands vigtigste turistområde: Ilulissat med UNESCO-verdensarv-området Isfjorden. Området besøges både af turister der overnatter og opholder sig i Grønland og turister der stiger i land fra krydstogtskibe.
Klimaændringerne vil påvirke det marine økosystem markant, specielt i de arktiske egne. I vurderingsområdet må det derfor forventes, at der vil ske ændringer i økosystemet, som for eksempel i fordeling og tæthed af nøglearter og ændret sammensætning af arter, idet nogle vil forsvinde og andre kommer til.
Fangst og fiskeri vil højst sandsynligt blive påvirket. Klimaændringer vil virke som en ekstra stressfaktor for nogle havpattedyr og fugle, på linje med f.eks. jagt og vil medføre en højere følsomhed overfor for eksempel oliespild. Andre arter kan blive hyppigere og deres bestande mere robuste overfor oliespild.
Viden om baggrundsniveauer for forurenende stoffer, som for eksempel POP’er, PAH’er og tungmetaller, er væsentlig for at kunne vurdere sårbarheden og de miljømæssige konsekvenser af olieaktiviteter.
Visse forurenende stoffer har i Grønland høje niveauer, herunder POP’er, på grund af langtransport af stofferne fra industrialiserede områder. Niveauet er særlig højt i de øverste trofiske niveauer; hvaler og isbjørne. Desuden er nye forurenende stoffer – bromerede flammehæmmere og perflurerede forbindelser – blevet påvist i Arktis.
Med undtagelse af havneområder er niveauerne af olieforbindelser, inklusiv PAH’er, relativt lave i det marine miljø og svarer til de normale baggrundsværdier.
Den foreliggende viden om forekomsten af forurenende stoffer i marine organismer i Grønland, inklusiv vurderingsområdet, er ganske god, da dette emne har været i fokus i mange år i regi af Arktisk Råds arbejdsgruppe om forurening (AMAP). Der foreligger derimod meget lidt viden om sammenhængen mellem kontaminantbelastning og biologiske effekter, inklusiv sundhedseffekter og funktionsnedsættelser. Der mangler desuden viden om artsspecifik følsomhed.
Vurderingerne i denne rapport bygger på viden om arternes nuværende fordeling og deres reaktioner og adfærd overfor olierelaterede aktiviteter. Klimaændringer forventes imidlertid at ændre meget på miljøet i vurderingsområdet i de kommende årtier, og det er derfor ikke givet, at konklusionerne vil være gældende for fremtidige forhold. Desuden kan ny viden også ændre på konklusionerne.
Efterforskningsaktiviteter er midlertidige, de varer typisk nogle år og vil for det meste være spredt ud over de tildelte licensområder. Hvis der ikke findes olie, der kan udnyttes, ophører aktiviteterne. Findes der olie, som vil være økonomisk attraktiv at udvinde, vil aktiviteterne overgå til udvikling og udnyttelse af oliefeltet (se nedenfor).
De væsentligste påvirkninger fra efterforskningsaktiviteter er forstyrrelser fra støjende aktiviteter (f.eks. seismiske undersøgelser, boring og helikopterflyvninger) og udledninger til det omgivne miljø.
Seismiske undersøgelser skaber høje lydniveauer i det marine miljø og har potentialet til at bortskræmme især fisk og havpattedyr. Effekterne er midlertidige og eventuelt bortskræmte dyr forventes at vende tilbage når aktiviteten er ophørt.
I vurderingsområdet er der derfor en risiko for at hellefisk vil blive skræmt bort fra vigtige fiskeområder, hvis de seismiske undersøgelser foregår her. Rejer er derimod ikke sårbare overfor seismiske undersøgelser.
De overfor seismiske undersøgelser mest sårbare havpattedyr er hvalerne. Om sommeren er det især de mere almindelige arter som vågehval, finhval og pukkelhval, der risikerer at blive fordrevet fra vigtige fødesøgningssteder. Vintergæsterne narhval, hvidhval, grønlandshval og hvalros er også sårbare over for støjpåvirkninger, men den periode de forekommer i vurderingsområdet overlapper kun kortvarigt med den periode der kan udføres seismiske undersøgelser i, hvorfor der ikke forventes væsentlige påvirkninger på disse arter.
Da seismiske undersøgelser er midlertidige, er risikoen for langtidspåvirkninger af et enkelt seismisk togt lav. Der er dog en risiko for kumulative (dvs. ophobede) påvirkninger, for eksempel hvis der udføres flere undersøgelser samtidig, eller hvis der foregår undersøgelser i det samme område over adskillelige sæsoner i træk. Særligt de meget intensive 3D-seismiske undersøgelser, der typisk foregår i begrænsede områder, forventes at give anledning til mere markante midlertidige påvirkninger.
Støj fra boreplatforme er også midlertidig, og er i modsætning til støjen fra seismiske undersøgelser kontinuert og kilden er stationær. Hvaler og hvalroser vil undgå sådanne støjkilder. Såfremt alternative habitater er tilgængelige for hvalerne, forventes der ikke nogen negativ effekt af aktiviteten, men hvis flere platforme opererer samtidig i et område, er der risiko for kumulative effekter og bortskræmning selv fra alternative habitater, hvilket i yderste konsekvens kunne medvirke til bestandsnedgang.
Hvis der benyttes vandbaseret boremudder vil spåner og mudderrester normalt blive udledt til havbunden. Boremudder indeholder en lang række kemikalier og disse samt den fysiske påvirkning fra spånerne kan påvirke dyrelivet på og i bunden lokalt (ud til ca. 250 m’s afstand) omkring udledningsstedet. I Grønland må normalt kun miljøvenlige stoffer udledes, dvs. (jvf. den norske inddeling af OSPAR-konventionens klassifikations af kemialier) de såkaldte ’grønne’ og ’gule’, mens ’sorte’ ikke må benyttes og ’røde’ kun hvis der give særlig tilladelse.
Der skal foretages undersøgelser af bundforholdene før boremudder og -spåner kan udledes. Disse undersøgelser skal sikre at sårbare levesteder ikke påvirkes. Når udledningerne er afsluttet skal der udføres tilsvarende undersøgelser for at kontrollere om bestemmelserne er fulgt og om de har virket.
Efterforskningsboring er en energikrævende aktivitet som medfører store udledninger af drivhusgasser og andre stoffer til luften. De tre boringer i 2010 forøgede de grønlandske udledninger af drivhusgasser med 15%.
Ved efterforskningsboring vil der være risiko for oliespild (blow-out), som er omtalt nedenfor.
Det er vanskeligt at vurdere påvirkninger fra udvikling og udnyttelse af et oliefelt i vurderingsområdet, når hverken placering eller omfang er kendt. Generelt vil påvirkningerne vare længe (årtier) og mange af aktiviteterne har potentiale til svære miljøpåvirkninger. Men de vil også afhænge af antallet af aktiviteter, deres fordeling i området og af hvor længe de pågår, og i den sammenhæng er de kumulative påvirkninger væsentlige.
De udledninger fra produktion af olie som giver størst årsag til bekymring for miljøpåvirkninger, er de meget store mængder af produktionsvand (vand der pumpes op sammen med olien). Dette vand indeholder små mængder olie samt mange forskellige mere eller mindre miljøbelastende stoffer, som for eksempel akut giftige stoffer, tungmetaller, radioaktive stoffer, stoffer med hormonvirkning og stoffer med gødningsvirkning. Nogle af disse stoffer kan ophobes i fødekæderne (bio-akkumuleres). I Norge har undersøgelser påvist akutte effekter på fisk, der lever tæt på udslipskilden, men fortynding gør denne påvirkning meget lokal. Den foreliggende viden om produktionsvands langtidspåvirkninger i miljøet er begrænset. Udledt under is, kan man forestille sig at særligt polartorsk kan påvirkes, fordi disses æg og larver samles lige under isen om foråret.
Boring vil fortsætte under udviklings- og produktionsfasen, og boremudder og spåner vil blive produceret i meget større mængder end i efterforskningsfasen. Udledninger (fra brug af vandbaseret mudder) bør minimeres mest muligt, ved at genbruge og tilbageføre materialerne og ved kun at udlede af miljøvenlige kemikalier (se i øvrigt ovenfor).
Udledninger af ballastvand medfører en risiko for at introducere ikke-hjemmehørende eller invasive arter. Derfor skal ballastvand behandles og udledes efter særlige regler. Invasive arter har hidtil ikke været noget væsentligt problem i Arktis, men risikoen vil stige i takt med klimaændringerne og den mere intensive trafik af tankskibe som et producerende oliefelt vil medføre.
Endnu en væsentlig udledning skal nævnes, nemlig drivhusgasser. Et producerende oliefelt vil bidrage markant til Grønlands udledning af disse. Som sammenligning kan nævnes at et af de store norske oliefelter i dag udleder mere end dobbelt så meget CO2 som Grønland samlet udleder hvert år.
Støj fra positionering af platforme og boring, som vil fortsætte i udviklings- og produktionsfasen, kan medføre at hvaler skræmmes bort fra vigtige fødesøgningsområder. Dette er særligt problematisk, hvis flere produktionsfelter er aktive samtidig. Støj fra skibe (inkl. isbrydere) og helikoptere, nu mere hyppigt end i efterforskningsfasen, kan også medføre bortskræmning af både havpattedyr og fugle fra vigtige områder. De mest sårbare arter i vurderingsområdet i denne sammenhæng er de kolonirugende havfugle, grønlandshval, narhval, hvidhval, vågehval, finhval, marsvin og hvalros. Traditionelle fangstområder kan også blive påvirket ved at fangstdyr skræmmes væk herfra.
Installationer til havs og etablering af infrastruktur kan lokalt påvirke dyresamfund på havbunden og der er en risiko for at ødelægge vigtige fourageringsområder for dyr, der dykker for at æde bunddyr. Det gælder primært de overvintrende hvalrosser og kongeederfugle på Store Hellefiskebanke. Installationer i land kan lokalt påvirke ynglende fugle, hindre fjeldørreders opgang til gydeområder, påvirke den kystnære flora og fauna, samt påvirke det æstetiske indtryk af uberørt landskab. Sidstnævnte kan få betydning for turismen.
Fiskeri vil i denne sammenhæng påvirkes af de sikkerheds/afspærringszoner (typisk 500 m) som etableres rundt om midlertidige eller permanente installationer til havs, særligt hvis de skal etableres i de områder, hvor der fiskes intensivt efter hellefisk og rejer.
Endelig vil oplyste installationer og gasflammer (flares) kunne tiltrække havfugle når det er mørkt, og der er under særlige vejrforhold en risiko for at store mængder af specielt ederfugle og måske søkonger kolliderer med installationerne.
Der vil være en risiko for kumulative effekter, når flere aktiviteter foregår samtidigt eller i forlængelse af hinanden. Eksempelvis har seismiske undersøgelser et stort potentiale for at forårsage kumulative effekter. Kumulative effekter kan også forekomme i kombination med andre menneskelige aktiviteter, så som jagt, eller i kombination med klimaændringer.
Miljøpåvirkninger fra aktiviteterne i forbindelse med både efterforskning, udvikling og produktion begrænses bedst ved detaljeret miljøviden, nøje regulering, strikse HSE (Health, Safety and Environmental) procedurer, nøje planlægning og implementering af Best Available Technique (BAT), Best Environmental Practice (BEP), forsigtighedsprincippet og internationale miljøstandarder (f.eks. OSPAR (HOCNF) og MARPOL).
Det miljømæssigt værste uheld, der kan ske ved de ovennævnte aktiviteter er et stort oliespild. Et oliespild kan ske under selve boringen (blow-out) eller ved uheld i forbindelse med opbevaring eller transport af olien. Store oliespild er sjældne i dag, fordi de tekniske løsninger og sikkerhedsforanstaltninger til stadighed forbedres. Risikoen er imidlertid altid til stede, og i et område som Disko Vest er den forhøjet på grund af havis og isbjerge.
Oliespilds bevægelser i Disko West-området er blevet modelleret af DMI (se afsnit 11.2 og Appendix 1). Dette arbejde viser at spild med oprindelse langt fra kysten (>100 km) ikke ville nå ind til de sårbare kyststrækninger, mens spild tættere på kysten (<48 km) ramte kysten over varierende længder.
Store oliespild kan potentielt påvirke alle niveauer af det marine økosystem, fra primær-producenter til topprædatorer. De kan udgøre en trussel på bestandsniveau, og påvirkningerne kan vare i adskillelige årtier, som det er dokumenteret for Prince William Sund i Alaska.
Virkningerne af et oliespild i Disko West-området kan blive mere alvorlige end i sydligere farvande, fordi metoderne til at opsamle/fjerne oliespild i arktiske farvande med is endnu er utilstrækkelige eller stadig er under udvikling, og fordi Disko West-området er afsides med ringe udviklet infrastruktur.
Det kystnære område i vurderingsområdet er særlig sårbart, fordi olien her kan påvirke områder med høj biodiversitet. Sårbarheden skyldes også at olien kan blive fanget i bugter og fjorde, hvor høje og giftige koncentrationer af olie kan opstå i vandsøjlen. Der vil være risiko for negativ påvirkning af gydende fisk som lodde og stenbider om foråret, af fjeldørred som samles foran elvene og af mange havfuglebestande – både om sommeren, i trækperioderne og særligt om vinteren, da de samles i tætte flokke i åbenvandsområder.
Langtidspåvirkninger kan forekomme i det kystnære område, hvis olien indlejres i sedimentet, mellem sten, i muslingebanker eller i klippesprækker. Fra sådanne aflejringer kan olien langsomt sive og forårsage en kronisk forurening, der kan vare ved i årtier. I Prince William Sund i Alaska har sådanne olieaflejringer haft negative langtidseffekter for de fugle der udnytter de forurenede kyster og nogle bestande er endnu påvirket. Det kystnære område er også meget vigtigt for de lokale fiskere og fangere, og i tilfælde af et oliespild, kan deres aktiviteter blive markant påvirket af forbudszoner og ændrede fordelingsmønstre blandt fangstdyrene. Turistindustrien vil også blive negativ påvirket af et oliespild i det kystnære område.
Ved et oliespild i isdækket farvand vil olien indledningsvist blive fanget mellem isflagerne og i små hulrum på isflagernes underside. Isen vil i første omgang være med til at begrænse udbredelsen af et oliespild, men da isen holder på olien kan den også transportere den over lange afstande (uden væsentlig nedbrydning), og olien kan således påvirke miljøet, f.eks. havfugle og havpattedyr, langt fra det oprindelige udslip. Olien kan også blive fanget langs iskanten eller i israndzonen, hvor der især om foråret kan forekomme store og sårbare koncentrationer af primærproduktion, havfugle eller havpattedyr.
Det vurderes, at påvirkningerne på primærproduktion og zooplankton fra et overfladespild i det åbne hav vil være ubetydelige i vurderingsområdet på grund af den store udbredelse i tid og rum af disse elementer af økosystemet. Men der kan dog være en risiko for en negativ påvirkning (nedsat produktion) på primærproduktionen lokalt i forårsperioden.
Denne konklusion dækker formentlig ikke et undersøisk spild, som det fra Macondo-brønden i den Mexicanske Golf i 2010. Her opstod store undersøiske skyer af dispergeret olie på forskellig dybde, og sådanne må forventes at påvirke primærproduktionen, zooplankton og fiske/reje-larver stærkere end et overfladespild.
Generelt er æg og larver fra fisk og krebsdyr mere sårbare overfor olie end de voksne individer, og under uheldige omstændigheder, hvor oliespild falder sammen med høje koncentrationer af fiskelarver / -æg kan rekrutteringen til bestandene tænkes at blive påvirket. Men sådanne høje koncentrationsområder for fiskelarver og -æg er ikke påvist i vurderingsområdet, og det er ikke sandsynligt at fiske- og rejebestanden vil blive påvirket af oliespild på denne måde. Polartorsk gyder under havisen og æg og larver samles lige under isen, hvor et oliespild også kan samles. Om der findes høje koncentrationer af polartorskeyngel i vurderingsområdet vides ikke, men de vil i givet fald være meget sårbare.
Bundlevende organismer som muslinger og krebsdyr er sårbare overfor oliespild, om end der ikke forventes nogen effekter på det åbne hav, med mindre olien synker til bunden. På lavt vand (<10-15 m) kan høje koncentrationer af olie dog nå havbunden og dræbe de bundlevende dyr. Det kan medføre påvirkninger på de bestande af hvalros, ederfugl og kongeederfugl, som udnytter disse bunddyr.
Der forventes ikke påvirkninger fra et overfladespild på voksne fisk i det åbne hav. Et stort undersøisk blow-out vil derimod kunne ramme pelagiske og bundlevende fisk langt til havs, enten direkte eller indirekte gennem fødekæden. Olie i isdækket farvand, vil også kunne ramme polartorsk, som opholder sig lige under isen. I de kystnære områder, hvor høje og toksiske koncentrationer af olie kan opbygges i beskyttede bugter og fjorde vil fiskebestande derimod kunne påvirkes, og her er lodde, stenbider og ørred særligt sårbare i vurderingsområdet.
Havfugle er meget sårbare overfor olie i det marine miljø, idet de normalt tilbringer megen tid på havoverfladen. Sårbarheden er knyttet til deres fjerdragt, som blot ved meget små mængder olie mister isolations- og opdriftsevne. Olieramte fugle dør som regel hurtigt af underafkøling, sult eller drukning. I vurderingsområdet er det kystnære område særligt sårbart, fordi der forekommer store koncentrationer af fugle det meste af året. Om sommeren er særligt de høje koncentrationer af ynglefugle ved fuglefjeldene og fugleøerne udsatte, og om vinteren er de store forekomster af ederfugle og kongeederfugle langs kysterne af den sydlige del af vurderingsområdet og på de lavvandede banker meget sårbare.
I trækperioderne efterår og forår skal store mængder af havfugle igennem vurderingsområdet, og disse vil også være sårbare over for oliespild, især hvis de raster i store flokke i området.
Isbjørne og sælunger er blandt de mest sårbare havpattedyr overfor den direkte kontakt med olie. Selv en begrænset eksponering kan være dødelig, idet olien dels reducerer pelsens isolationsevne, dels er giftig, hvilket særligt isbjørne er sårbare overfor, fordi de slikker pelsen ren.
Hvaler, sæler og hvalrosser kan påvirkes af oliespild på havoverfladen. Bardehvalerne kan få barderne indsmurt i olie og derved indtage olien med deres føde. Det kan påvirke filtreringsevnen eller føre til forgiftning og skader i maveregionen. De risikerer også at indånde oliedampe og at få olie i øjnene. I hvilken grad havpattedyr aktivt kan undgå at komme i kontakt med et oliespild og samtidig hvor skadelig olien er for de ramte individer, er dog usikkert, men hvaler er observeret svømmende direkte ind i oliespild på havoverfladen.
Oliespild i farvande med is udgør et særligt problem for de havpattedyr, som skal til overfladen for at ånde. I høje iskoncentrationer kan de blive nødt til at dykke ud i våger med olie og her indånde oliedampe. Efter oliespildet i Prince William Sund fandtes sæler med hjerneskader, som formentlig skyldtes indånding af oliedampe, og også spækhuggere menes at være gået tabt på grund af dette fænomen. I vurderingsområdet vil især vintergæsterne, narhval, hvidhval, grønlandhval, remmesæl og hvalros være sårbare i denne sammenhæng.
Et oliespild på det åbne hav vil primært påvirke fiskeri ved at det vil i en periode blive stoppet i de oliepåvirkede områder. Dette gøres for at forhindre fangst og markedsføring af forurenede fisk. I vurderingsområdet er fiskeri efter hellefisk og rejer meget vigtigt, og stop herfor vil give væsentlige økonomiske tab i regionen. Men også mindre vigtige fiskerier kan blive påvirket, for eksempel dem efter krabber og stenbider. I den Mexicanske Golf var fiskeriet i store områder lukket i op til et år efter Macondo-udslippet.
Fangst kan påvirkes dels ved at områder lukkes for fangst dels ved at de jagtede arters fordeling i området ændres.
Oliespild skal først og fremmest forhindres. Det gøres ved nøje myndighedsregulering, strikse HSE (Health, Safety and Environmental) procedurer, nøje planlægning og implementering af Best Available Technique (BAT), Best Environmental Practice (BEP) og anvendelse af forsigtighedsprincippet.
Sker spildet, skal grundige beredskabsplaner (inklusiv kortlægning af kysternes sårbarhed overfor olie) være på plads ligesom effektivt teknisk udstyr skal være tilgængeligt.
I den sammenhæng er det væsentligt at påpege at foreliggende viden om oliespilds adfærd og skæbne i isdækkede farvande er begrænset, ligesom at den tilgængelige teknologi til bekæmpelse af olie i isdækket farvand endnu er utilstrækkelig, men at den er under stadig udvikling og forbedring.
På trods af de i 2009 til 2011 gennemførte undersøgelser (Boxe 1-8) er der stadig mangel på information om økologiske komponenter og processer i Disko Vest-området. En foreløbig identifikation af vidensbehov i forhold til en miljømæssig forvaltning og regulering af kommende olieaktiviteter i Davis Strædet er at finde i kapitel 12. For at forvalte kommende olieaktiviteter behøves der mere viden for at kunne a) vurdere, planlægge og regulere aktiviteterne, således at påvirkninger minimeres mest muligt; b) identificere de mest sårbare områder og herunder, at opdatere de eksisterende sensitivitetsatlas for oliespild; c) etablere baseline-viden til brug i studier før og efter et eventuelt stort oliespild og til brug for selskabernes miljøafvejninger (NEBA).
