Hjelgaard, K. 2013. Danish Emission Inventory for Waste Incineration and Other Waste. Inventories until year 2011. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 96 pp. Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 70 http://www.dmu.dk/Pub/SR70.pdf

Sammendrag

Opgørelser over de samlede danske luftemissioner rapporteres årligt til Klimakonventionen (United Nation Framework Convention on Climate Change, UNFCCC) og Kyotoprotokollen samt til UNECE (United Nations Economic Commission for Europe) Konventionen om langtransporteret grænseoverskridende luftforurening (UNECE Convention on Long-Range Transboundary Air Pollution der forkortes LRTAP Convention). Endvidere rapporteres drivhusgasemissionen til Den Europæiske Union (EU), fordi EU – såvel som de enkelte medlemslande – har ratificeret Klimakonventionen og Kyotoprotokollen. Der udarbejdes også opgørelser til rapportering til EUs NEC (National Emission Ceilings) direktiv. De danske emissioner opgøres og rapporteres af DCE -Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet. Emissionsopgørelserne omfatter følgende stoffer af relevans for affaldsforbrænding uden energiudnyttelse (waste incineration) og andet affald (other waste): svovldioxid (SO₂), kvælstofoxider (NO_x), non-metan flygtige organiske forbindelser (NMVOC), metan (CH₄), kulilte (CO), kuldioxid (CO₂), lattergas (N₂O), ammoniak (NH₃), partikler, tungmetaller, hexachlorbenzen (HCB), dioxiner og furaner (PCDD/F), polycykliske aromatiske kulbrinter (PAHs) og polychlorerede biphenyler (PCBs). Foruden de årlige opgørelser over samlede nationale emissioner rapporteres også sektoropdelte emissioner. Hvert femte år rapporteres endvidere en geografiske fordeling af emissionerne, fremskrivning af emissionerne samt detaljer om de aktivitetsdata, som opgørelserne er baseret på.

I den danske emissionsdatabase er aktiviteterne lagret på SNAP-niveau (Selected Nomenclature for Air Pollution), og emissionerne estimeres og aggregeres efterfølgende i overensstemmelse med rapporteringsformaterne. Affalds forbrænding (uden energianvendelse) er opdelt i underkategorier, der dækker kremering af mennesker (SNAP 090901) og dyrekremering (SNAP 090902), og opgørelsen af emissioner fra andet affald er opdelt i underkategorier, der dækker kompostering (SNAP 091005), biogasproduktion (SNAP 091006) samt bygnings- og bilbrande (SNAP 091009).

Emissionsopgørelserne for affaldsforbrænding (uden energianvendelse) og andet affald er baseret på aktivitetsdata fra forskellige statistiske databaser og videnskabelige rapporter, og på et sæt af emissionsfaktorer for forskellige kildekategorier. Denne rapport giver detaljeret baggrundsinformation om den anvendte metode samt referencer for de data, der ligger til grund for opgørelsen - aktivitetsdata og emissionsfaktorer. Emissionsfaktorerne er baseret på litteraturstudier eller internationale guidebøger (EEA (European Environment Agency) 2007, 2009 og IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) 1997, 2000, 2006) udarbejdet til brug for denne type emissionsopgørelser. Den generelle metode til at estimere en emission er ved at multiplicere en aktivitet med en emissionsfaktor. Datagrundlaget og de anvendte metoder er gennemgået på SNAP niveau i denne rapport. Emissionerne er beregnet for årene 1980-2011 i overensstemmelse med rapporteringskravene.

I 2011 var den samlede danske udledning af drivhusgasser 53.583 Gg CO₂-ækvivalenter. Heraf var 147 Gg CO₂-ækvivalenter, svarende til ca. 0,3 %, fra affaldsforbrænding (uden energiudnyttelse) og andet affald. Størstedelen af emissionerne udledes som CH₄ (57 %), og størstedelen af CH₄ emissionerne udledes fra andet affald (”other waste”) fra underkategorien kompostering (98 % af CH₄-emissionen). Den største kilde til N₂O er også kompostering (99 % af N₂O-emissioner), og den største kilde til CO₂-emissioner er bygningsbrande (12 Gg) med 67 % af emissionerne af fossilt CO₂ fra affaldsforbrænding og andet affald i 2011.

Udover drivhusgasserne CO₂, CH₄ og N₂O, kan der, af øvrige relevante emissioner i opgørelsen for affaldsforbrænding og andet affald, nævnes SO₂, NO_x, partikler og tungmetaller. Bygningsbrande er den største kilde til SO₂ emissioner med 598 Mg eller 97 % af sektoren i 2011 og kremering af mennesker er den største kilde til NO_x emissionerne tæt efterfulgt af bygningsbrande (39 % og 38 % henholdsvis). Bygningsbrande er også den største kilde til partikelemissioner med 173 Mg eller 96 % i 2011. De mest relevante tungmetalemissioner, i denne sammenhæng, er Zn, Pb og Hg. Alle tre er nogenlunde konstante fra 1980-2010, men har haft et kraftigt fald fra 2010 til 2011. Zn, Pb og Hg er faldet med henholdsvis 15 %, 14 % og 97 % til total emissioner på henholdsvis 444 kg, 113 kg og 1 kg i 2011. Dette fald skyldes installation af partikelfiltre med aktivt kul på alle landets krematorier samt et lavere antal bilbrande. I 2011, stammede 96 % af alle tilbageværende tungmetalemissioner (As, Cd, Cr, Cu, Hg, Ni, Pb, Se og Zn) i sektoren affaldsforbrænding og andet affald fra bilbrande.