Nielsen, O.-K., Winther, M., Mikkelsen, M.H., Hoffmann, L., Nielsen, M., Gyldenkærne, S., Fauser, P., Plejdrup, M.S., Albrektsen, R., Hjelgaard, K. & Bruun, H.G. 2013. Annual Danish Informative Inventory Report to UNECE. Emission inventories from the base year of the protocols to year 2011. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 699 pp. Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 53. http://www.dmu.dk/Pub/SR53.pdf
Denne rapport er Danmarks årlige rapport om emissionsopgørelser sendt til UNECE-konventionen om langtransporteret grænseoverskridende luftforurening (LRTAP) 15. marts 2013. Rapporten indeholder oplysninger om Danmarks opgørelser for alle år fra basisårene for protokollerne til 2011.
Luftforureningskomponenterne der rapporteres til LRTAP-konventionen er SO2, NOx, NMVOC, CO, NH3, As, Cd, Cr, Cu, Hg, Ni, Pb, Se, Zn, dioxiner/furaner, HCB, PAH, TSP, PM10 og PM2,5.
Den årlige emissionsopgørelse for Danmark rapporteres i NFR 2009-formatet. Nye retningslinjer for rapportering blev vedtaget i december 2008 og de nye retningslinjer indeholder en række nye krav til udarbejdelsen af emissionsopgørelserne. Opfyldelsen af disse nye krav er endnu ikke implementeret, da de er væsentligt mere ressourcekrævende, og der ikke er afsat ressourcer hertil.
Emnerne behandlet i rapporten er: Udvikling i emissioner, beskrivelse af hver NFR-kategori, usikkerheder, rekalkulationer, planlagte forbedringer og procedure for kvalitetssikring og -kontrol. Strukturen i rapporten følger, så vidt muligt, den foreslåede disposition.
Den fulde rapport samt NFR-skemaer er tilgængelige på Eionets hjemmeside:
http://cdr.eionet.europa.eu/dk/Air_Emission_Inventories/Submission_EMEP_UNECE
DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, er på vegne af Miljøministeriet ansvarlig for udarbejdelse af den årlige danske emissionsrapport og opgørelserne i NFR. DCE deltager i møder under UNECEs arbejdsgruppe for emissionsopgørelser og –fremskrivninger samt ekspertpaneler, hvor parter i konventionen udarbejder retningslinjer og metoder for emissionsopgørelserne.
I 1990 var det relative bidrag af syreækvivalenter næsten ens for de tre gasarter. I 2011 var ammoniak den vigtigste forsurende faktor i Danmark og de relative bidrag for SO2, NOx og NH3 var på henholdsvis 6 %, 36 % og 58 %. Med hensyn til langtransporteret luftforurening er det dog stadig SO2 og NOx, der er de største kilder.
Hovedparten af SO2-emissionerne stammer fra forbrænding af fossile brændsler, dvs. primært kul og olie, på kraftværker, kraftvarmeværker og fjernvarmeværker. Fra 1980 til 2011 er den totale udledning reduceret med 97 %. Den store reduktion er primært opnået gennem installation af afsvovlingsanlæg og brug af brændsler med lavt svovlindhold på kraftværker og fjernvarmeværker. Trods den store reduktion er disse værker kilde til 23 % af den samlede udledning. Også emissioner fra industrielle forbrændingsanlæg, ikke-industrielle forbrændingsanlæg og andre mobile kilder er væsentlige bidragsydere til emissionen. National søfart (sejlads og fiskeri) bidrager med 13 % af den totale SO2-emission. Dette skyldes brug af fuelolie med et højt svovlindhold.
Den største kilde til emissioner af NOx er transportsektoren efterfulgt af andre mobile kilder og forbrænding i energisektoren (hovedsageligt kraftværker og fjernvarmeværker). Transportsektoren er den sektor der bidrager mest til udledningen af NOx, og i 2011 stammede 47 % af de danske NOx-emissioner fra vejtransport, national søfart, jernbaner og civil luftfart. Også emissioner fra nationalt fiskeri og off-road-køretøjer (entreprenør-, landbrugsmaskiner, m.m.) bidrager betydeligt til NOx-emissionen. For ikke-industrielle forbrændingsanlæg er de primære kilder forbrænding af gasolie, naturgas og træ i husholdninger. Emissionerne fra kraftværker og fjernvarmeværker er faldet med 75 % fra 1985 til 2011. I samme periode er den totale emission faldet med 55 %. Reduktionen skyldes øget brug af katalysatorer i biler og installation af lav-NOx-brændere og de-NOx-anlæg på kraftværker og fjernvarmeværker.
Stort set alle atmosfæriske emissioner af NH3 stammer fra aktiviteter i landbruget. Kun en mindre del skyldes vejtransport (2,2 %) og stationære kilder (0,3 %). Andelen fra transporten var stigende gennem 1990’erne og i starten af 2000’erne pga. den øgede brug af biler med katalysator. Hovedparten af emissionen fra landbruget stammer fra husdyrgødning (84 %) og de største tab af ammoniak optræder under håndtering af gødningen i stalden og under spredning på marken. Andre bidrag kommer fra brug af kunstgødning (6 %), N-udskillelse af græssende dyr (3 %), slam fra rensningsanlæg brugt som gødning, afgrøder og ammoniakbehandlet halm (8 %) og markafbrænding (< 1 %). Den totale ammoniakemission er faldet 37 % fra 1985-2011. Dette er et resultat af den nationale miljøpolitik, der er ført gennem de seneste 20 år.
Emissionen af non-methane volatile organiske komponenter (NMVOC) stammer fra mange forskellige kilder og kan opdeles i to hovedgrupper: Ufuldstændig forbrænding og fordampning. Hovedkilderne til NMVOC-emissioner fra ufuldstændige forbrændingsprocesser er brændeovne, vejtrafik og andre mobile kilder, som national sejlads og ikke vejgående maskiner. Køretøjer til vejtransport er fortsat den største bidragsyder, selvom emissionerne er faldet siden introduktionen af biler med katalysator i 1990. Emissionerne fra fordampning stammer hovedsageligt fra brugen af opløsningsmidler. Emissionerne fra energisektoren er steget igennem 1990’erne pga. øget brug af stationære gasmotorer, som har meget højere emissioner af NMVOC end konventionelle kedler. De totale menneskeskabte emissioner er faldet med 58 % fra 1985 til 2011, primært som følge af øget brug af biler med katalysator og reducerede emissioner fra brug af opløsningsmidler.
Selvom biler med katalysator blev introduceret i 1990, er vejtransport stadig årsag til den største del af den totale CO-emission. Også andre mobile kilder og ikke-industrielle forbrændingsanlæg bidrager betydeligt til den totale emission af denne gas. Faldet i emissioner i 1990 var en konsekvens af loven, der generelt forbyder markafbrænding af halm. Emissionen faldt med 48 % fra 1990 til 2011 hovedsageligt pga. faldende emissioner fra vejtransport.
Emissionsopgørelsen for partikler (Particulate Matter, forkortet PM) er blevet rapporteret for år 2000 og fremefter. Opgørelsen inkluderer den totale emission af partikler: Total Suspended Particles (TSP), emissionen af partikler mindre end 10 µm (PM10) og emissionen af partikler mindre end 2,5 µm (PM2,5).
De største kilder til PM2,5-emission er husholdninger (67 %), vejtrafik (10 %) og andre mobile kilder (9 %). For den sidstes vedkommende er offroad-køretøjer i industrien samt landbrugs- og skovbrugsmaskiner de vigtigste kilder (hhv. 32 % og 37 %). I transportsektoren tegner udstødningsemissioner sig for størstedelen (63 %). PM2.5-emissionen er steget med 2 % fra 2000 til 2011, hovedsageligt pga. det stigende træforbrug i husholdninger, der modsvares af et fald i emissionen fra transport og i mindre grad fra fremstillingsvirksomhed og bygge- og anlægsvirksomhed.
De største kilder til TSP-emission er landbrugssektoren og husholdningerne. TSP-emissionen fra transport er også vigtig og inkluderer både udstødningsemissioner og ikke-udstødningsrelaterede emissioner fra slid af bremser, dæk og vej. De ikke-udstødningsrelaterede emissioner udgør 63 % af TSP-emissionen fra transport.
Generelt er de vigtigste kilder til emissioner af tungmetaller forbrænding af fossile brændsler og affald. Emissionerne af tungmetaller er med undtagelse af kobber, faldet betydeligt de seneste år. Reduktionerne spænder fra 28 % til 92 % for henholdsvis Zn og Pb. Årsagen til de reducerede emissioner er hovedsageligt den øgede brug af røggasrensning på kraftværker og fjernvarmeværker (inklusive affaldsforbrændingsanlæg). Den store reduktion i emissionen af Pb skyldes et løbende skift til fordel for blyfri benzin, som er nødvendigt for biler med katalysator. Den største kilde til emission af kobber er slid af køretøjers dæk og bremser (93 % i 2011). Emissionen herfra er steget 35 % fra 1990 til 2011 pga. en stigning i antal kørte kilometer.
De største kilder til Cd-emissioner er forbrænding i energisektoren (hovedsageligt forbrænding af træ og husholdningsaffald) og fremstillingsvirksomhed (hovedsageligt forbrænding af fuel-olie). Emissioner fra personbiler er den dominerende kilde i transportsektoren og udgør 55 % i 2011. Emissionen fra ikke-industriel forbrænding domineres af forbrænding af træ i husholdningsanlæg (76 % i 2011). Emissionen fra stationære anlæg i husholdninger er steget med 98 % siden 1990. Faldet i emissionen fra energisektoren skyldes det faldende forbrug af kul.
Den største kilde til Hg-emission er forbrænding af affald og kul i energisektoren. Forbedret røggasrensning og faldende kulforbrug har medført et fald i emissionen fra energisektoren på 76 % fra 1990 til 2011. Emissionen fra ikke-industriel forbrænding kan hovedsageligt tilskrives forbrænding af træ i stationære husholdningsanlæg, mens den væsentligste kilde i affaldssektoren er kremering. Emissionerne fra industrielle processer varierer meget pga. lukning af elektrostålvalseværket i 2002 efterfulgt af genåbning og endnu en lukning i 2005.
Den vigtigste kilde til emission af bly er forbrænding i husholdninger og energisektoren samt transport. I tidligere år var den største kilde forbrænding af blyholdigt benzin, men overgangen til blyfri benzin i transportsektoren har medført et fald i bly-emissionen på 94 % fra 1990 til 2011. Forbrænding af træ i husholdningsanlæg er den største kilde til emission af bly fra ikke-industriel forbrænding. Udviklingen i emissionen fra ikke-industriel forbrænding har været stort set konstant fra 1990-2011. Dette skyldes et fald i emissionen pga. overgangen til blyfri benzin, da denne sektor omfatter mobile kilder i husholdninger, havebrug, landbrug, skovbrug, fiskeri og militær, dette modvirkes dog af stigende emissioner fra husholdninger. Emissionen fra energifremstilling er faldet med 96 % i samme periode hovedsageligt pga. faldende forbrug af kul.
Den nuværende emissionsopgørelse for polycycliske aromatiske hydrocarboner (PAH’er) inkluderer de fire PAH’er: Benzo(a)pyrene, benzo(b)fluo-ranthene, benzo(k)fluoranthene og indeno(1,2,3-cd)pyrene. Hovedparten af den samlede PAH-emission kan tilskrives benzo(b)fluoranthene og Benzo(a)pyrene der står for hhv. 31 % og 30 %. Den vigtigste kilde til emission af PAH er forbrænding af træ i husholdningerne, der udgør 85 % af den samlede PAH-emission i 2011. De stigende emissioner skyldes øget forbrænding af træ i brændeovne og kedler i husholdningerne. Emissionen fra stationær forbrænding i husholdninger er steget med 118 % fra 1990 til 2011.
Størstedelen af dioxinemissionen skyldes forbrænding i husholdninger, hovedsageligt forbrænding af træ i brændeovne og –kedler uden røggasrensning. Forbrænding af træ i stationære anlæg i husholdninger udgør 60 % af den nationale dioxin emission i 2011. Emissioner fra affaldssektoren udgør 27 % af den nationale total i 2011, og skyldes hovedsageligt brande i bygninger. Forbrænding af træ og halm er den største kilde til dioxin emission fra energifremstilling.
98 % af den nationale HCB-emission i 2011 stammer fra stationær forbrænding, hovedsageligt forbrænding af husholdningsaffald til el- og varmeproduktion. HCB-emissionen fra stationær forbrænding er faldet 82 % siden 1990, hovedsageligt pga. forbedret røggasrensning på affaldsforbrændingsanlæg. Forbrænding i husholdninger er en anden vigtig kilde, der er steget 260 % siden 1990 pga. det stigende træforbrug.
Generelt pågår der et betydeligt arbejde med at forbedre emissionsopgørelserne. Nye undersøgelser og forskning fra Danmark og udlandet inkluderes så vidt muligt som basis for emissionsestimaterne. Desuden følges arbejdet med opdateringer af EMEP/CORINAIR Guidebook (Nu EMEP/EEA Guidebook) for emissionsopgørelser nøje, med henblik på at indarbejde de bedste videnskabelige informationer som basis for opgørelserne.
Opgørelserne opdateres løbende med ny viden, således at opgørelserne bedst mulig afspejler danske forhold. Ved forbedringer lægges vægt på at opdateringer omfatter hele tidsserier, for at sikre konsistente data. Disse tiltag medfører genberegning af tidligere indberettede opgørelser. Begrundelserne for genberegningerne er inkluderet i de enkelte sektorkapitler i denne rapport. De vigtigste genberegninger for de forskellige sektorer er nævnt nedenfor.
Emissionerne fra stationær forbrænding for årene 1990-2010 er opdateret jf. den senest publicerede energi statistik fra Energistyrelsen. Opdateringen omfatter både slutforbrug og konverteringssektoren samt opdatering af kildekategorier.
Som opfølgning på en anbefaling under EU ESD reviewet i maj-august 2012 er der foretaget en genberegning af LPG-forbruget. I tidligere opgørelser er LPG-forbruget til vejtransport beregnet via en bottom-up metode i den danske vejtransportmodel. Imidlertid blev differencen mellem det bottom-up beregnede LPG-forbrug og den officielle energistatistik ikke håndteret. I 2013 rapporteringen er den resterende mængde LPG allokeret til stationær forbrænding i husholdninger. Allokeringen er foretaget efter dialog med Energistyrelsen. Generelt er der tale om en meget lille emission. I de fleste år har ændringen medført en stigning af emissionen, men for nogle af de tidligere år i tidsserien har ændringen medført et fald i emissionen.
Der er foretaget en genberegning af fordelingen af emissioner for 1A2 Fremstillingsvirksomhed og bygge- og anlægsvirksomhed baseret på yderligere forbedringer af metoden der blev implementeret i 2012 rapporteringen. Den største ændring er et fald i emissionerne der allokeres til 1A2f Andet samt stigning især af emissionerne, der rapporteres under 1A2c Kemisk industri, 1A2d Papir og grafisk industri og 1A2e Nærings- og nydelsesmiddelindustri.
En genberegning for stationær forbrænding er foretaget som konsekvens af genberegningen beskrevet for national søfart. Genberegningen har medført at en øget mængde fuel olie allokeres til stationær forbrænding i fremstillingsvirksomhed og i landbrug og skovbrug.
Der er foretaget en omfordeling af emissionerne fra 1A1a Offentlig el- og varmeproduktion til 1A4a Handel og service som følge af ændring i kategoriseringen af visse forbrændingsanlæg.
Som følge af en re-allokering af SO2 fra raffinaderier er emissionerne rapporteret under 1A1b for årene 2005-2010 reduceret.
Følgende genberegninger og forbedringer af emissionsopgørelsen er udført siden 2012 rapporteringen:
Antal kørte kilometer per køretøjskategori er opdateret for årene 1985-2010, baseret på nye data fra DTU Transport samt mindre ændringer i energistatistikken fra Energistyrelsen. Vigtigst er opdateringen af kørte kilometer for alle køretøjstyper, der er baseret på data fra de danske periodiske bilsyn. Desuden er data for brændstoføkonomi for nye personbiler solgt i Danmark anvendt til at modificere standardfaktorer for brændselsforbrug fra COPERT IV. Endelig er der foretaget en revision af cut-off kilometertal for N2O-emission forringelse for biler med katalysator i overensstemmelse med den opdaterede version af COPERT IV. De procentvise intervaller for ændring af emissionerne (min %, max %, år) for de forskellige emissionskomponenter er: SO2 (0 %; 0,2 %, 2010), NOx (3,1 %; 10,7 %, 2009), NMVOC (-3,2 %; 16,1 %, 2009), CO (-11,7 %; 5,8 %, 1985), NH3 (-14,1 %; 20,7 %, 2010) og partikler (0,3 %; 10,6 %, 2009).
Ændrede forudsætninger for færgeoverfart for årene 2008-2010 har medført mindre ændringer af emissionerne for national søfart. De følgende maksimale procentvise ændringer for national søfart (i paranteser) som følge af genberegningen er: SO2 (0,2 %), NOx (-0,1 %), NMVOC (0,0 %), CO (0,0 %), NH3 (0,0 %) og partikler (0,1 %).
Opdatering af antallet af traktorer på maskinstationer er opdateret for årene 2008-2010 har medført mindre ændringer af emissionerne. De følgende maksimale procentvise ændringer for landbrug/skovbrug/fiskeri (i paranteser) som følge af genberegningen er: SO2 (0,1 %), NOx (0,2 %), NMVOC (0,1 %), CO (0,1 %), NH3 (0,5 %) og partikler (0,3 %).
Emissionsfaktorer udledt fra de nye simuleringer af vejtransport har medført ændringer af emissionerne for årene 1985-2010. De procentvise intervaller for ændring af emissionerne for militær (min %, maks. %, år) for de forskellige emissionskomponenter er: SO2 (0 %), NOx (-7 %), NMVOC (-3,7 %,), CO (2,8 %), NH3 (10,4 %) og partikler (0,7 %,).
En fejl i årsrapporten fra råolieterminalen er blevet rettet, hvilket medfører et fald i NMVOC-emissionen i 2010 på 221 Mg, svarende til 2,4 % af den totale flygtige NMVOC-emission.
Emissionsfaktoren for NMVOC er opdateret for 2010 i overensstemmelse med de reduktionstiltag der har været på råolieterminalen. Genberegningen har resulteret i et fald i NMVOC-emissionen på 396 Mg, svarende til 4,3 % af den totale flygtige NMVOC-emission.
Der er foretaget en omfordeling af SO2-emissionen fra et af de to danske raffinaderier for årene 2005-2010. Omfordelingen er foretaget i tæt samarbejde med kontaktpersonen på det pågældende raffinaderi. Genberegningen har medført en stigning af SO2-emissionen i NFR-kategorien 1B2a iv Raffinering/Lagring mellem 32 og 182 Mg (min. i 2006; maks. i 2007), svarende til hhv. 3,1 % og 12 % af den totale flygtige SO2-emission.
Der er foretaget en genberegning for naturgas distribution for årene 2009-2010 i overensstemmelse med årsrapporterne fra to af de danske distributionsselskaber. Genberegningen har medført en stigning af NMVOC-emissionen på hhv. 31 Mg og 1 Mg, svarende til 0,3 % og 0,01 % af den totale flygtige NMVOC-emission i 2009 og 2010.
En mindre ændring foretaget da det grønne regnskab for 2010 nu er blevet tilgængeligt for det ene af de to danske naturgas lagre. Genberegningen har medført en stigning af NMVOC-emissionen på 4 Mg, svarende til 0,04 % af den totale flygtige NMVOC-emission.
Emission af SO2 fra teglværker og virksomheder med fremstilling af ekspanderede lerprodukter er inkluderet for årene 1990-2011. emissionsfaktorer for SO2 er estimeret som et vægtet gennemsnit for årene 2008-2010 baseret på oplysninger fra grønne regnskaber fra de relevante virksomheder. Emissionerne er korrigeret for energirelaterede emissioner.
Tidsserien er udarbejdet tilbage til 1985 for 2A5, 2A6 og 2A7d.
Tidsserien er udarbejdet tilbage til 1985 for kemisk industri for SO2, NOx, NMVOC og NH3.
Emissioner fra fødevare- og nydelsesmiddelindustrien er tilføjet for årene 1985-1989. Aktivitetsdata for sukkerproduktion er opdateret for 2010 og aktivitetsdata for kaffeproduktion er opdateret for 2006 samt 2008-2010 jf. ændringer i de anvendte statistiske data.
Forbedringer og tilføjelser bliver løbende implementeret som følge af omfanget og kompleksiteten af anvendelse af opløsningsmidler, der indeholder produkter i industri og husholdninger. De vigtigste genberegninger i 2013 rapporteringen er følgende:
Der er foretaget genberegninger i opgørelsen for NH3 og PM. Ændringerne har medført et fald i emissionen af NH3 for årene 2007-2009, en stigning i emissionen af NH3-emissionen for 2010 samt en stigning af PM-emissionen for årene 2000-2010.
Emissionen af NH3 er faldet med 1-2 % i årene 2007-2009 og steget med 0,1 % i 2010. Ændringen skyldes hovedsageligt en justering af normtallene for perioden 2007-2009. For 2010 er der foretaget en ændring i antallet af dyr i visse kategorier, hvilket medfører en stigende emission. Antallet af dyr er ændret for pelsfyr jf. opdaterede data fra Danmarks Statistik, samt for smågrise, slagtesvin og høns som følge af en fejl i 2012-rapporteringen.
Aktivitetsdata for slam er ændret for 2010 jf. en opdatering af data fra Natur-Erhvervstyrelsen.
Emissionen af PM er steget for alle år som følge af en korrektion af data for ikke-malkekvæg og æglæggere. Desuden er produktionscyklen for 2010 ændret for smågrise, slagtesvin og høns som følge af ændringer af antal dyr.
Der er ikke foretaget genberegninger for ”6C Affaldsforbrænding”.
Der er foretaget genberegninger for ”6C Affald Andet”. Aktivitetsdata for kompostering af have- og parkaffald fra affaldsstatistikken omfatter træflis. I tidligere rapporteringer er denne relativt lille del fratrukket for hele tidsserien baseret på surrogatdata (tilgængelige for årene 1997-2000). Betydningen som denne reduktion havde på aktivitetsdata (3-6 %) kunne ikke retfærdiggøre den stigning af usikkerheden, som den medførte. Derfor er træflis nu inkluderet, hvilket har medført en gennemsnitlig stigning på 4 % af den samlede kompostering.
For bygningsbrande er emissionsfaktorerne for partikler og tungmetaller øget med en faktor 1000 jf. kommunikation med forfatteren til den oprindelige reference. Desuden er der foretaget en mindre rettelse af beregningen af fuldskala ækvivalent aktivitetsdata for containerbrande, hvilket har medført et fald for årene 1981-2010 mellem 2 % (2007) og 5 % (2009). Da containerbrande udgør en lille del af den samlede emission fra ildebrande, er denne genberegning ubetydelig.
For bilbrande er bestandsdata opdateret, hvilket har medført et lille fald i fuldskala ækvivalent aktivitetsdata for brande i lastbiler og personbiler.
