Kjellsson, G., Sørensen, J.G., Strandberg, M., Damgaard, C. & Krogh, P.H. 2013. Økologisk risikovurdering af genmodificerede planter i 2011. Rapport over behandlede forsøgsudsætninger og markedsføringssager. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 42 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 51
http://www.dmu.dk/Pub/SR51.pdf
Denne rapport giver en oversigt over Institut for Bioscience’s arbejde på vegne af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet (DCE, AU) - med økologisk risikovurdering af genmodificerede planter (GMP) i 2011. DCE, AU’s aktiviteter på dette område er, foruden at foretage forskning, også at understøtte Miljøstyrelsens myndighedsopgave med ekspertise vedrørende risikovurdering af de økologiske effekter og konsekvenser af GMP. Dette inkluderer bl.a. risikovurdering og kommentering af danske og EU ansøgninger for Miljøstyrelsen. Desuden indgår faglig bistand til besvarelse af spørgsmål fra folketinget, ministeren og EU samt at deltage i relevante EU-sammenhænge vedr. GMP.
Før at en ny GMP kan godkendes til dyrkning, skal dens egenskaber være testet i markforsøg, de såkaldte forsøgsudsætninger. I 2011 blev der i EU foretaget i alt 53 nye forsøgsudsætninger med 14 forskellige plantearter. Hovedparten af forsøgene var som i tidligere år med majs (36 %), efterfulgt af sukkerroe (19 %), kartoffel (11 %), bomuld (8 %), popler (8 %) og hvede (4 %). De fleste af planterne var genmodificerede til herbicidtolerance og/eller insektresistens. Der indgik antibiotika-resistensmarkører i fem planter svarende til ca. 9 % af forsøgsarterne. I Danmark var der syv fortsatte forsøgsudsætninger med den glyfosattolerante NK603-majs og to fortsatte forsøgsudsætninger med den glyfosattolerante GA21-majs.
DCE´s risikovurdering foretages efter en analyse af de mulige konsekvenser af de ændrede egenskaber hos GM-planten. Risikoen for en uønsket miljømæssig effekt vurderes som de miljømæssige konsekvenser x sandsynligheden for at den uønskede hændelse vil ske. Der var 12 nye ansøgninger om markedsføring i EU i 2011 sammenlignet med ni nye anmeldelser i 2010 og 27 anmeldelser i 2009. Tre af anmeldelserne inkluderede markedsføring for anvendelse til dyrkning: En kartoffel med ændret stivelsessammensætning, en insektresistent majs og en kartoffel med ændret stivelsessammensætning. De ni øvrige anmeldelser var kun til import og videreforarbejdning til foder og evt. fødevarer, men ikke dyrkning: To herbicidtolerante-majs, to insektresistente majs, to herbicidtolerante sojabønner, en herbicidtolerant sojabønne med flerumættede fedtsyrer og en herbicidtolerant bomuld. De nationale dyrkningsforbud mod GM-afgrøder i Frankrig, Tyskland, Østrig og Ungarn har været medvirkende til at antallet af nye markedsføringssager ikke er tiltaget i de senere år.
DCE’s kommentarer til Miljøstyrelsen om risikovurderingerne drejede sig især om uønskede økologiske effekter på ikke-målorganismer. De 19 forespørgsler fra MST inkluderede bl.a. spørgsmål vedr. forslag om ændringer til Kommissionen vedr. den reviderede EFSA-guidance-dokument, anvendelse af sikkerhedsklausulen og spørgsmål i forbindelse med import og dyrkning af GMO-afgrøder. Desuden sikkerhedsafstande ved danske forsøgsudsætninger, kommentarer til notater fra NGO'er og andre vedr. mulige effekter på ikke-målorganismer, sikkerhedsklausulen samt kommentarer ved deltagelse i EFSA-GMO-møder.
På verdensplan blev der i 2011 dyrket i alt ca. 160 mil. ha GM-afgrøder, hvoraf 99 % bestod af Bt- og Herbicid Tolerant (HT) majs, HT-sojabønne, Bt- og HT-bomuld samt HT-raps. I EU blev der fortsat dyrket Bt-majs af linjen MON810 i Spanien (97.346 ha), Portugal (7.723 ha), Tjekkiet (5090 ha), Slovakiet (760 ha), Rumænien (588 ha) og i Polen (ca. 3.000 ha).
