Jung-Madsen, S., Boutrup, S., Nielsen, V.V., Hansen, A.S., Svendsen, L.M.,, Fredshavn, J., Blicher-Mathiesen, G., Thodsen, H. Kallestup, H., Hansen, J.W., Høgslund, S., Johansson, Nygaard, B., Kjær, C., Nielsen, R.D., L.S., Ellermann, T., Thorling, L. & Nielsen, L. 2021. Vandmiljø ogNatur 2019. NOVANA. Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 78 s. - Videnskabelig rapport nr. 453 http://dce2.au.dk/pub/SR453.pdf
Sammenfatningen er af hensyn til overskueligheden gjort meget kort. Det betyder, at datagrundlaget og forbehold i forhold til fx usikkerheder på resultater eller særlige forhold i enkeltår ikke er medtaget, men skal findes i de faglige baggrundsrapporter. Det er derfor nødvendigt at konsultere disse fagrapporter, såfremt resultaterne skal bruges i fx en beslutningsproces.
Rapporteringen er påvirket af de fejl i laboratorieanalyser af total N og total P, som blev foretaget i overfladevand gennem hele 2016 og første kvartal i 2017. Det har været muligt at genoprette data for total N og total P i vandløb til anvendelse ved opgørelse af stoftransport og stoftilførsler til havet fra hele 2016 og den del af 2017, hvor der var analysefejl.
Der er samme type fejl i analyserne af total N og total P fra perioden 2009-14, samt et korrektionsbehov i første halvår af 2015. Der er i forbindelse med nærværende rapportering foretaget en genopretning af data i vandløb i perioden 2009-2015, hvor total N i vandløb i perioden 2009-2014 er korrigeret op med ca. 6 % for alm vandløb og ca. 20 % for vandløb, der er sø-afløb. De tilsvarende tal for 2015 er hhv. 3,8 % og 4,3 %. Total P er ikke korrigeret for nærværende. De korrigerede data danner grundlag for beregning af stoftransporten af N og P i denne rapport. Med denne korrektion kan DCE fjerne det faglige forbehold, der grundet analysefejl har været på total N-koncentrationer i vandløb fra denne periode.
For total N-koncentration i søprøver er der konstateret analysefejl i perioden 2007 til første kvartal 2017. DCE har derfor anbefalet, at total N-koncentrationer korrigeres i denne periode (Larsen et al. 2020). Der er dog endnu ikke foretaget en sådan korrektion, og udviklingen i total N-koncentrationen i denne periode må derfor tolkes med et forbehold. I afrapportering af data fra søovervågningen er resultater af analyser af total N og total P fra 2016 og første kvartal af 2017 indtil videre udeladt.
For hav er der ikke rapporteret total N og P, da prøverne ikke er endeligt genoprettet. Derimod er der ikke fejl i analyserne af nitrat og fosfat, hvorfor disse indgår i årets rapport, hvor det er relevant.
Der er siden 1990 generelt sket en markant reduktion i indhold af kvælstof i overfladevandsmiljøet. Dette hænger overordnet godt sammen med reduktion i kilderne, angivet som udviklingen i gødningsanvendelsen og i udledning fra rensningsanlæggene. Kvælstofoverskuddet (kvælstof tilført marken minus kvælstof fjernet ved høst) var i 2019 det laveste siden 2013 og 2014 grundet det høje høstudbytte i 2019. Eventuel effekt af ændringer i kvælstofoverskuddet på udvaskningen af kvælstof vil være afhængig af en række faktorer, heriblandt brugen af efterafgrøder.
Den samlede kvælstoftilførsel fra land til havet var i 2019 ca. 74.000 ton N – mod 50.000 ton N i 2018. Såfremt der tages højde for år til år variationer i afstrømningen (normaliseret), var tilførslen i 2019 på ca. 67.000 ton N og dermed fortsat højere end i 2018, hvor den var 55.000 ton. Dette afspejler bl.a., at normaliseringen ikke tager højde for effekten af fx en tørkeramt høst i 2018 med en efterfølgende unormalt stor kvælstofpulje i jorden. Desuden har det tørre efterår i 2018 betydet, at en del af det kvælstof, der normalt ville være udvasket i 2018, først blev udvasket i starten af 2019.
Kvælstoftilførslen fra land til havet har overordnet set været på samme niveau de seneste ca. 10 år, men med en forholdsvis lav tilførsel i 2018 efterfulgt af en høj tilførsel i 2019, et mønster der vurderes især at kunne tilskrives de specielle vejrforhold i disse to år og de afledte effekter på landbruget.
Det er endnu for tidligt at vurdere den samlede effekt af det øgede forbrug af kvælstof og de kompenserende efterafgrøder, der blev muliggjort med Fødevare- og landbrugspakken i 2015.
For fosfor har der siden 1989 været en markant reduktion i fosforindhold i fersk- og kystnært overfladevand, som hovedsageligt er båret af en forbedret spildevandsrensning – primært på de store rensningsanlæg og særskilte industrielle udledere – frem til ca. år 2000. For vandløb er koncentrationen af total fosfor faldet med knap 40 % i perioden, mens reduktionen i fosfortilførslen til havet er reduceret med omkring 70 %. I det kystnære overfladevand ses en reduktion i koncentrationen af uorganisk fosfor på knap 80 %.
Overfladevand og jord tilføres væsentlig mere zink med nedbør end nogen af de andre metaller. Der var en betydelig nedgang i tilførslen fra 1989 til ca. årtusindeskiftet. De seneste ca. 10 år er tilførslen af metaller kun faldet svagt sammenlignet med tidligere, og for zink har der været en svag stigning.
Pesticider er blandt de organiske miljøfarlige stoffer i overvågningen. Ligesom de foregående år blev pesticidet prosulfocarb, som anvendes på vintersæd i efterårsmånederne, fundet i størst mængde blandt de stoffer, der er målt for i nedbør. Våddepositionen af prosulfocarb var i 2019 væsentligt højere end i 2018, hvilket skyldes den større nedbørsmængde i efteråret 2019.
I 2019 viste målingerne af kvælstofdioxid og partikler ingen overskridelser af EU-grænseværdierne. Tærsklen for information af befolkningen om høje ozonniveauer (180 µg/m3 som timemiddelværdi) blev overskredet én gang på Sjælland og Fyn i sommeren 2019.
For alle luftforureningskomponenter gælder det, at der er sket et markant fald i koncentrationerne i løbet af den periode, hvor målingerne har fundet sted. Der var ingen overskridelser af grænse- og målværdierne for forureningskomponenter omfattet af EU’s luftkvalitetsdirektiver. For langt hovedparten ses fald i luftkoncentrationerne, hvilket generelt set er i overensstemmelse med udviklingen i udledningerne. For et fåtal af luftforureningskomponenterne er der dog ikke sket et fald, hvilket for eksempel gælder for ozon og kobber.
Beregningerne på helbredseffekter af den samlede luftforurening i Danmark viser omkring 4.600 for tidlige dødsfald i 2019. Antallet af for tidlige dødsfald er omkring 10 % højere end angivet ved den seneste årsrapportering for 2018. Stigningen fra sidste år skyldes ikke øget luftforurening men omfattende ændringer i modelberegningerne, herunder anvendelse af opdaterede opgørelser over udledningerne, ændring i de anvendte meteorologiske data og en forbedret kalibreringsmetode. De samlede eksterne omkostninger relateret til luftforurening i Danmark er estimeret til omkring 85 milliarder kr. i 2019.
Vandmiljøhandlingsplanerne har haft effekt på grundvandets nitratindhold. Det afspejles i en tydelig sammenhæng mellem nitratindholdet i det iltholdige grundvand som funktion af grundvandets alder og overskuddet af kvælstof ved landbrugsproduktionen et givent år. De seneste seks prøvetagningsår har nitratindholdet i det iltholdige grundvand i gennemsnit været lavere end kravværdien.
Der blev i 2019 fundet et eller flere pesticider eller nedbrydningsprodukter fra pesticider i 58 % af de undersøgte indtag i grundvandsovervågningen. Kravværdien på 0,1 µg/l var overskredet i 22,6 % af indtagene. Kravværdien for summen af målte stoffer på 0,5 µg/l var overskredet i 9,2 % af indtagene. Andelen af undersøgte indtag, hvor der blev fundet pesticider, var i 2018 og 2019 større end i de foregående år. Dette tilskrives, at grundvandsovervågning i 2018 og 2019 omfattede nogle nedbrydningsprodukter af pesticider, som der ikke hidtil havde været undersøgt for eller kun undersøgt for i få indtag. Disse stoffer blev fundet med større hyppighed end de stoffer, der hidtil er undersøgt for. Der har siden 2017 været undersøgt for flere af disse nedbrydningsprodukter i vandværkernes indvindingsboringer. Det har betydet, at der er fundet indhold over kravværdien ved et større antal boringer end de foregående år.
Dette års vandløbsrapport omfatter resultaterne af de biologiske undersøgelser fra kontrolovervågningens tilstandsstationer, undersøgt i perioden 2017-2019. Data fra denne type stationer har ikke tidligere været afrapporteret. Resultaterne viser, at den økologiske tilstand generelt er lav på tilstandsstationerne, da 3-57 % af stationerne når målopfyldelse ift. vandrammedirektivets målsætninger for smådyr (57 %), vandplanter (29 %) og fisk (3-44 %).
Da der kun er undersøgt en delmængde af de 3800 tilstandsstationer, der er planlagt undersøgt i løbet af perioden 2017-2021, kan man ikke på baggrund af de nærværende analyser sige noget om den generelle tilstand på denne stationstype. Især for fisk er datagrundlaget meget sparsomt.
Søerne, som indgår i kontrolovervågningen af tilstand, viser en generel forbedring i de vandkemiske parametre siden 1989. Denne forbedring er dog primært foregået i begyndelsen af perioden. Hvis man sammenligner udviklingen mellem de seneste to seksårige perioder (2008-2013 og 2014-2019), ses en generel forværring, eftersom der er en signifikant stigning i søernes indhold af total N, total P og klorofyl. De mest markante ændringer ses for næringsstofferne; for sigtdybde ses der ingen signifikant ændring. Der må dog tages et forbehold for, at resultaterne for næringsstoffer kan være påvirket af de analysefejl, der er sandsynliggjort i perioden 2007-2017.
Udbredelsen af iltsvind var i september 2019 på niveau med 2017 og lidt mindre end i 2018, og godt halvdelen af iltsvindsarealet var påvirket af kraftigt iltsvind. Udbredelsen af iltsvind i september har varieret noget de seneste ca. 10 år med forholdsvis udbredt iltsvind i 2009, lille udbredelse i årene 2010-12 og mellem udbredelse i årene 2013-2017 afbrudt af et forholdsvis udbredt iltsvind i 2016. En meget væsentlig del af variationen i udbredelsen af iltsvind skyldes vejrmæssige forhold (primært vind og temperatur). Tilførslen af næringsstoffer er dog en grundlæggende faktor for, at der kan udvikles udbredt iltsvind.
Mængden af planktonalger i kystvandene målt som klorofyl a var på næsten samme niveau som i 2016- 2018 (lidt højere end 2018, men lavere end 2016) og dermed højere end de forudgående år. Niveauet svarer til niveauet i 1990’erne og i 2000’erne. Udbredelsen af planter i havet (ålegræs og tang) er generelt forøget i årene 2009-2013, men den positive udvikling er i flere områder stagneret i de seneste år. Bundfaunaen i de åbne indre farvande har vist fremgang i antallet af arter siden et lavpunkt i 2008, mens der i 2019 fortsat var indikationer på dårlige forhold for bundfaunen i Nordsøen og Skagerrak og en del kystnære områder. Der er således lidt forskelligartede signaler i forhold til udviklingen de seneste ca. 10 år i de marine parametre.
Naturtypeovervågningen omfatter i år resultaterne af kortlægningen af 43 terrestriske habitatnaturtyper i perioden 2016-2019. I alt er kortlagt 119.410 ha inden for den gamle afgrænsning af habitatområderne (gældende til november 2018), svarende til 38 % af habitatområdernes landareal. Justeringerne af Natura 2000-områdernes grænser har medført en forøgelse af det samlede kortlagte areal på 14.259 ha. Rapporteringen analyserer arealændringer og naturtilstand for både den gamle og den nye habitatområdeafgrænsning.
Artsovervågningen i 2019 omfattede i alt otte arter af dyr, planter og en mos på habitatdirektivets Bilag II og IV. Det var hasselmus, hedepletvinge og grøn mosaikguldsmed samt karplanterne mygblomst, gul stenbræk, enkelt månerude, fruesko samt blank seglmos.
Fugleovervågningen omfatter ynglefugle og trækfugle. Rapporten giver status for 44 ynglefugle på fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag I, som alle indgår i udpegningsgrundlagene for de danske fuglebeskyttelsesområder. DCE, Aarhus Universitet har overvåget status for skarv som ynglefugl, og Miljøstyrelsens har i 2018-2019 overvåget de øvrige ynglefuglearter. DCE’s overvågning af trækfugle omfatter 49 arter, hvor to behandles på underartsniveau (sædgås og knortegås). Efter en omlægning af programmet i 2017 er kadencen nu hvert andet år på alle tællinger på nær midvinter- og fældefugletællinger. Siden 1980’erne har der hvert sjette år været gennemført landsdækkende fældefugletællinger (senest i 2018). NOVANA-optællingerne af vandfugle er koordinerede med de internationale tællinger og indgår i vurderingen af de internationale flyway-bestande.
