Riemann B, Abay AT, Ankjærø, T, Bruhn A, Dahl K, Galatius A, Göke C, Hasler B, Jimenez ER, Kaae BC, Olafsson AS, Petersen IK, Rasmussen MB, Termansen M & Zandersen M. 2020. Regional havplan-lægning i det vestlige Kattegat – natur-, erhvervs- og samfundsmæssige forhold og scenarier. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 136 s. - Videnskabelig rapport nr. 403. https://dce2.au.dk/pub/SR403.pdf
Nationalstaterne i EU skal udarbejde planer for en bæredygtig udvikling af deres havarealer jf. EU-direktiv fra 2014 om maritim fysisk planlægning. Planerne skulle være afleveres til EU-kommissionen marts 2021. Planerne skal omfatte en bæredygtig udvikling af erhvervs-, samfunds- (turisme og friluftsliv) og miljømæssige forhold.
I Danmark implementeres EU-direktivet jf. lov nr. 615 af 08/06/2016 om maritim fysisk planlægning. Det første udkast om den danske havplan forventes i 2021, hvorefter der vil være en 6 måneders høring af udkastet.
I Østjylland har ni kommuner (Mariagerfjord, Randers, Aarhus, Horsens, Hedensted, Norddjurs, Syddjurs, Odder og Samsø) ønsket at gå sammen om et høringssvar til en havplan for det vestlige Kattegat, som tager udgangspunkt i vedlagte videnskabelig rapport fra DCE. Rapporten beskriver fysiske-, kemiske og biologiske forhold i projektområdet, som omfatter et areal på 7.573 km2 i det vestlige Kattegat og det nordlige Bælthav samt fire scenarier, som hver især beskriver videnbaseret, bæredygtige planer for erhvervs-, samfunds- og miljømæssige forhold og aktiviteter i projektområdet. Erhvervsaktiviteterne omfatter søtransport, vindenergi, råstofindvinding, fiskeri og akvakulturer, turisme, og samfundsaktiviteterne omfatter rekreation og sejlads.
I projektområdet er der omfattende søtransport af både store skibe og sejlads med småbåde. Vindmølleparker er under fortsat vækst, og der pågår råstofindvinding, fiskeri og akvakulturer med produktion af primært fisk. Turisme og rekreative aktiviteter er af central betydning for jobskabelse og økonomi i projektområdet. Havmiljøet er fortsat af moderat eller dårlig kvalitet, jf. vandrammedirektivet og er primært påvirket af næringsstoffer, klimaforandringer, fiskeri, havbrug, miljøfarlige stoffer og råstofindvinding.
I projektområdet fiskes med skovltrawl og muslingeskraber med fokus på fangst af torsk, fladfisk, jomfruhummer og muslinger. Fiskeriet er gået meget tilbage primært på grund af overfiskeri og særligt torskefiskeriet er gået helt i stå. Fiskeriet efter jomfruhummer syd og øst for Anholt er det mest økonomisk betydende fiskeri i området. Der er flere havbrug med opdræt af fisk primært langs kysterne.
Trods den dårlige miljøkvalitet er der fortsat områder med forskellige naturtyper herunder stenrev. Desuden områder med ålegræs, blæretang og savtang. Blandt bunddyrene er der forekomster af blåmuslinger og hestemuslinger, og der er pæne bestande af marsvin, spættet sæl og havfugle, særligt sortand, fløjlsand, rødstrubet lom og edderfugl.
Kystturismen og rekreation har stor betydning i projektområdet, og kystturismen genererer her årligt 2,7 mia. kr. Udviklingen har været stabil over de sidste 10 år. Kystturismen kan fortsat udvikles inden for service og oplevelsesøkonomien, men det fordrer igangsætning af en samlet plan for udviklingen med særligt fokus på fx oplevelser, læring, etablering af multifunktionelle anlæg og formidling.
Der er udarbejdet fire scenarier for en bæredygtig udvikling af erhvervs-, samfunds- og miljømæssige forhold i projektområdet. Hvert af de fire scenarier viser forskellige udviklingsveje og de dertil knyttede konflikter og muligheder for at anvende, fordele og prioritere aktiviteter i det vestlige Kattegatområde. Scenarierne er struktureret med en række antagelser, konfliktområder, muligheder for sameksistens, konkrete indsatsområder og konsekvenser af de foreslåede indsatser. De fire scenarier omfatter 1) erhvervene først scenariet, 2) naturen først scenariet, 3) multifunktionalitet og 4) funktionsadskillelse.
I de første to scenarier er henholdsvis erhvervene og naturen prioriteret. I erhvervene først scenariet prioriteres en positiv udvikling primært for fiskeri, akvakultur, råstofindvinding, vindenergi, turisme og rekreative aktiviteter. Miljøkvaliteten antages at blive varetaget alene ud fra indsatserne i vandrammedirektivet i tredje generations vandplaner. I naturscenariet etableres der både et større ”referenceområde” samt et stort og et mindre ”havstrategiområde for at forbedre biodiversitet og miljøkvalitet. Den forventede forbedring i miljøkvaliteten vil særlig tilgodese vækst i jobskabelse og økonomi inden for turisme og rekreation, som allerede nu er den største indtægtskilde i de kystnære områder.
I de to sidste scenarier er der et mere balanceret hensyn til både erhvervsmæssig vækst og et bæredygtigt miljø. I scenarie tre satses der på en multifunktionel udnyttelse af havarealerne samtidigt med, at miljøkvaliteten skal forbedres ved blandt andet at etablere havstrategiområder for at øge biodiversiteten, styrke havbundens integritet og forbedre miljøkvaliteten. I scenarie fire, funktionsadskillelse, anbefales en opdeling i arealer, hvor der satses på henholdsvis erhvervsmæssig produktion og naturbeskyttelse med blandt andet et referenceområde og et havstrategiområde.
Den fremtidige udnyttelse af arealerne i de vestlige Kattegat kan følge flere spor. Uanset hvilke veje man ønsker at gå og hvilke prioriteringer der bliver foretaget, så har alle beslutninger konsekvenser for samfundet. Det gælder for jobskabelse og økonomi inden for erhvervs-, samfunds- og miljøforhold og aktiviteter. I sidste ende er beslutningen om havplanens struktur og indhold en politisk proces som varetages af den danske regering.
