Bregnballe, T, Kristensen, C., Sterup, J., Hounisen, J.P. & Christensen, T.K. 2020. Jagt på vandfugle i Skjern Enge 2002-2019. Jagtudøvelse, jagtudbytte og holdninger til jagtordninger. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 56 s. - Videnskabelig rapport nr. 374. http://dce2.au.dk/pub/SR374.pdf
Baggrund og formål. Før naturgenopretningen af Skjern Å udgjorde markerne og engene omkring åen et værdsat jagtområde for mange af de lokale jægere. Dette forsøgte man at tage hensyn til under planlægningen af offentlighedens adgang til de vådområder, der blev skabt i Skjern Enge. Siden naturgenopretningen har bl.a. jagt kunnet udøves på knap halvdelen af statens arealer inden for Skjern Å projektområde.
I forbindelse med planlægningen af en jagtordning i Skjern Enge, har Naturstyrelsen på statens vegne afvejet de rekreative hensyn over for hensynet til bl.a. fuglelivet. Valget af ordning har været drøftet med lokale jagtforeninger og med den brugergruppe, der er knyttet til naturgenopretningsprojektet. Siden 2002 er ordningen for jagt blevet revideret en enkelt gang, og bl.a. i relation til sådanne revisioner er der behov for at have konkret viden om jagtens udøvelse, om jagtudbyttet og om jagtens effekter på fuglenes brug af Skjern Enge.
Nærværende rapport er primært udarbejdet med henblik på
· at beskrive de to jagtordninger, der har været gældende i Skjern Enge,
· at fremlægge oplysninger om hvornår og hvor mange skud, der er afgivet under jagterne,
· at belyse udviklingen i jægernes udbytte og opgøre, hvornår i løbet af sæsonen de enkelte arter blev nedlagt,
· at afklare om ændringen i jagtordning fik konsekvenser for jagtudbyttet,
· at belyse jægernes oplevelser af fordele og ulemper ved de to ordninger.
Områder og organisering. Naturstyrelsen har tilladt jagt på i alt 890 ha, svarende til 44 % af de statsejede arealer i Skjern Å projektområde. Dette område har været inddelt i tre jagtområder.
Skjern Ådalens Jægersammenslutning har på vegne af 13 lokale jagtforeninger årligt stået for salg af 120 jagtkort, og Naturstyrelsen har selv disponeret over 30 jagtkort, hvoraf 5 kort har været reserveret til gæstekort. Jægerne blev inddelt i tre hold, således at hvert hold udgjordes af op til 50 jægere. Forud for hver jagtsæson blev datoerne for jagterne fastlagt, og det blev planlagt på hvilke datoer, de enkelte jagthold kunne udøve jagt i hvert af de tre jagtområder.
Reglerne for jagt. Følgende har været gældende for begge de afprøvede jagtordninger: a) jagtsæsonen strakte sig fra 1. september til og med 31. december, dog til 31. januar siden 2014/15, b) på torsdage og fredage måtte skud afgives i tidsrummet fra 1½ time før solnedgang til 1½ time efter solnedgang, c) på lørdage måtte jægerne afgive skud i tidsrummet fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solopgang, d) hver jæger måtte medbringe op til 5 lokkeænder og et sløringsnet.
Følgende regler har været gældende for den tidligere henholdsvis den nuværende jagtordning:
Den tidligere jagtordning (2002-2006). Inden for hvert af de tre jagtområder blev jagt udøvet tre dage i træk: torsdag aften, fredag aften og lørdag morgen. Herefter var der fred i 2½ uge. I de tre jagtområder lå ugerne med jagt forskudt med én uge, således at der i alle uger gennem efteråret var jagt over tre dage i ét af de tre jagtområder.
Den nuværende jagtordning (siden 2007). Inden for det enkelte jagtområde udøves jagt på én enkelt dag, hvorefter der holdes pause i en uge. Fra uge til uge skifter det mht., om jagten afholdes som en aftenjagt torsdag, en aftenjagt fredag eller som en morgenjagt lørdag. På dagene med jagt bliver der kun udøvet jagt i ét af de tre jagtområder. Inden for en uge har ét jagthold eksempelvis mulighed for at udøve jagt i Jagtområde Vest torsdag aften, mens et andet jagthold har mulighed for at udøve jagt i Jagtområde Midt fredag aften, og et tredje jagthold har mulighed for at udøve jagt i Jagtområde Øst lørdag morgen.
Ved overgangen fra den tidligere til den nuværende jagtordning mistede jægerne muligheden for at gå på jagt i Jagtområde Vest i september. Desuden blev en mindre kile i den nordvestligste del af Jagtområde Vest udtaget, hvilket reducerede udbuddet af siddepladser for jægerne. Baggrunden for ændringerne var, at undersøgelser i 2002-2004 havde sandsynliggjort, at justeringerne ville nedbringe jagtens forstyrrende effekter af områdets vandfugle.
Udøvelsen af jagt. Under jagterne sad jægerne forholdsvis spredt. Mange af jægerne havde særlige steder, hvor de foretrak at sidde, men valget af siddeplads var også påvirket af vind- og vandstandsforholdene samt af, hvor de andre jægere sad.
I årene, hvor den tidligere jagtordning var gældende, blev der afgivet flest skud torsdag aften, i gennemsnit halvt så mange fredag og endnu færre lørdag morgen. På torsdage blev der afgivet 240-948 skud, mens der på fredage blev afgivet 159-582 skud pr. jagt. Faldet i antal skud hen over dagene forklares med, at intensiteten af ændernes indtræk til jagtområdet aftog, og at der oftest var færre jægere ude om fredagen og om lørdagen. Indtrækket af svømmeænder til jagtområderne og dermed antallet af skud varierede bl.a. afhængigt af udbredelsen af vand i jagtområderne.
Det typiske tidsmæssige mønster for afgivelse af skud var karakteriseret ved nogen skydning omkring det tidspunkt, hvor jagten startede, hvorefter skydningen aftog for så at tiltage igen en halv time efter solnedgang og kulminere fra ½ - 1 time efter solnedgang.
Udbyttets sammensætning. Efter hver jagtsæson indrapporterede alle jægerne, hvad de havde nedlagt. Blandt ænderne blev krikand, pibeand og gråand opgjort separat, mens de resterende arter af ænder blev opgivet som ’andre ænder’. Efter nogle år begyndte jægerne også at opgive udbyttet af spidsand og skeand separat, og siden 2017/18 er udbyttet opgivet for hver enkelt andeart. Ligeledes blev der ved indrapporteringerne for gæs ikke skelnet mellem de enkelte arter førend i 2016/17. Mange af jægerne indsamlede og afleverede vingerne fra det fuglevildt, de nedlagde, hvilket bl.a. gjorde det muligt at estimere artssammensætningen af udbyttet af grupperne “gæs” og “andre ænder”.
Set over alle årene udgjorde ænder årligt 86-97 % af de nedlagte vandfugle. De tre arter svømmeænder krikand, gråand og pibeand udgjorde tilsammen omkring 90 % af alle nedlagte ænder, men deres indbyrdes betydning ændrede sig gennem årene. Blandt gruppen af øvrige arter af svømmeænder dominerede spidsand og skeand. Blandt dykænderne dominerede troldand og hvinand. Ud over ænder blev der især nedlagt gæs og dobbeltbekkasin. Blandt gæssene var det især grågås og kortnæbbet gås, der blev nedlagt.
Udviklingen i udbyttet. Det samlede udbytte pr. sæson steg fra i gennemsnit 2.187 fugle i 2003-2012 til 2.647 i 2013-2018. I 2019 faldt udbyttet markant, fordi store dele af jagtområderne blev oversvømmet, hvilket gjorde det vanskeligt for jægerne at komme ud i områderne.
Antallet af nedlagte gæs var meget lavt i de første år, men udbyttet steg og nåede 176-282 pr. sæson i årene 2015-2019. Antallet af nedlagte pibeænder steg fra 414-674 frem til 2010 til 670-726 i 2011-2014 og videre til næsten 1.000 i 2016; siden er udbyttet aftaget igen. For krikand faldt udbyttet fra 663-928 i 2002-2006 til 468 i 2007, der var det første år med den nye jagtordning. Senere steg udbyttet af krikænder igen, og efter et exceptionelt højt udbytte på 1.281 i 2013 forblev udbyttet på et forholdsvis højt og stabilt niveau. Som for de øvrige arter af svømmeænder, faldt udbyttet af krikand dog i 2019 som følge af forringede jagtmuligheder. Antallet af nedlagte gråænder steg gennem årene 2002-2006, hvor den tidligere jagtordning var gældende, men da den nuværende jagtordning trådte i kraft i 2007, faldt antallet af nedlagte gråænder, og i 2010 blev der nedlagt færre end halvt så mange gråænder som i 2006. Fra 2011 til 2018 lå antallet af nedlagte gråænder på et ret stabilt men lavt niveau.
Tid på året. Vingeindsamlingen gav mulighed for at bestemme, hvornår på sæsonen flere af arterne var blevet nedlagt. De fleste grågæs blev nedlagt i anden halvdel af november og i december, hvorimod de kortnæbbede gæs især blev nedlagt i første halvdel af oktober. Pibeand og knarand blev nedlagt i størst antal i oktober-november, hvorimod krikand blev nedlagt i størst antal først på efteråret. Gråand blev nedlagt forholdsvis jævnt hen gennem efteråret, omend hovedparten stammede fra jagterne i september-oktober. For spidsand blev der nedlagt flest fugle mellem midten af september og midten af november, hvorimod skeand stort set kun blev nedlagt i september-oktober. Troldand blev primært nedlagt i anden halvdel af november og i december, mens hvinand især blev nedlagt i november-december.
Forskel mellem jagtområderne. Til trods for at der i årene 2002-2004 blev afholdt lige mange jagter i alle tre jagtområder, var jagtudbyttet af ænder i Jagtområde Vest i gennemsnit 2,0 gange højere end i Jagtområde Midt og 3,6 gange højere end i Jagtområde Øst.
Konsekvenser for udbyttet af skiftet til den nuværende jagtordning. Udbyttet af krikænder og gråænder faldt med 25 % fra de sidste fire år med den tidligere jagtordning til de første fire år under den nuværende ordning. Det fald skyldtes primært, at indførelsen af den nuværende ordning bl.a. betød lukning af jagten i Jagtområde Vest i september. For de andre arter sås ikke nedgange i udbyttet, og efter nogle år steg udbyttet af krikænder igen, hvorimod udbyttet af gråænder forblev lavt.
Udbyttet af pibeænder og ’andre ænder’ steg efter indførelsen af den nuværende ordning. Ud over at dette givetvis skyldes, at arterne udvidede deres opholdsperiode i Skjern Enge, er det også muligt, at jægernes udbytte af disse arter steg, fordi den nuværende ordning bevirkede, at flere ænder benyttede jagtområderne efter at jagterne skiftede fra tre dages jagt i træk (afløst af 2½ uges pause) til jagt på en enkelt dag afløst af en uges pause.
Jægernes oplevelse af jagtordningerne. For at undersøge jægernes holdning til jagtordningerne og undersøge mulighederne for at tilgodese jægernes ønsker, blev der et par år efter skiftet fra den tidligere til den nuværende ordning gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt jægerne. I alt 62 af jægerne (svarende til halvdelen af jægerne) svarede på spørgeskemaet.
Samlet set var der god tilfredshed med den nuværende jagtordning, som de fleste mente var en forbedring i forhold til den gamle ordning. Dog mente størsteparten, at det havde givet dårligere jagtbetingelser, at man ikke længere måtte sidde langs Ganer Å-diget, og at man ikke længere måtte gå på jagt i september i Jagtområde Vest.
For hovedparten af jægerne var Jagtområde Vest det foretrukne jagtområde, og Jagtområde Midt blev af de fleste angivet som anden prioritet. Få af jægerne mente, at det var en stor ulempe, at man var mange jægere ude på samme tid.
Spørgeskemaundersøgelsen gav ikke bud på oplagte muligheder for ændringer af jagtordningerne, som kunne give bedre jagtmuligheder uden at der var risiko for, at dette ville gå ud over forholdene for vandfuglene.
