Clausen, K. K., Heldbjerg, H., Balsby, T. J. S., Clausen, P., Nielsen, R. D., Skov, F. & Madsen, J. 2020. Sammenhæng mellem forekomst af bramgæs og reguleringsindsats i Danmark. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 24 s. - Videnskabelig rapport nr. 370. http://dce2.au.dk/pub/SR370.pdf
Antallet af overvintrende bramgæs er stigende i Danmark og udgør nu cirka 250.000 fugle. Den stigende forekomst afstedkommer konflikter med landbrugsinteresser, idet arten fouragerer på bl.a. græsarealer og vinterafgrøder og derved forvolder markskader med muligt udbyttetab til følge. I regi af Vandfugleaftalen (AEWA) er det besluttet at gennemføre en international forvaltningsplan for bramgås, bl.a. for at minimere skader på afgrøder og andre socioøkonomiske interesser. I henhold til Fuglebeskyttelsesdirektivets Annex I kan der ikke indføres jagttid på bramgås inden for EU-landene, men på sigt kan der muligvis åbnes op for bestandsregulering. Det forudsætter dog, at der tilvejebringes en dokumentation for at skadesomfanget er betydeligt, at problemerne ikke kan løses med forvaltningstiltag på lokalt niveau, og at det kan godtgøres, at der er en sammenhæng mellem antallet af gæs og skadernes omfang.
Fra Danmark foreligger endnu ingen undersøgelser af markskader forvoldt af bramgæs, men regulering af bramgæs i henhold til Vildtskadebekendtgørelsen kan give en indikation af problemets omfang. I denne rapport beskrives udviklingen i reguleringsindsats i perioden 2010-2019, og det undersøges på hvilke afgrødetyper der er problemer og hyppigst lægges til grund for en ansøgning om regulering af bramgås i Danmark. Desuden undersøges, hvordan antallet af reguleringstilladelser per postdistrikt relaterer til antallet af bramgæs og forekomsten af mulige konfliktafgrøder. Analysen af skadesomfang omfatter perioden 2016/17 – 2018/19, hvor reguleringspraksis har været uændret, og dækker for hvert vinterhalvår sæsonerne efterår, vinter og forår.
Resultaterne viser, at reguleringsindsatsen generelt har været stigende i Danmark det sidste årti, og at særligt gæssenes fouragering på vintersæd, raps, frøgræs og græs udgør et problem. Den statistiske analyse viser, at der vinter og forår er en positiv relation mellem antallet af tilladelser og både antallet af bramgæs og forekomsten af konfliktafgrøder, således at de fleste tilladelser udstedes i postdistrikter med mange fugle, og i områder som har en relativ stor andel af afgrøder med forventet økonomisk tab som følge af gåsefouragering. Om efteråret har kun antallet af gæs en statistisk signifikant effekt, mens andelen af konfliktafgrøder lader til at være mindre betydningsfuld. Antallet af udstedte tilladelser varierer betydeligt mellem de arealer, der dækkes af Naturstyrelsens 16 enheder, men afspejler i høj grad regionale forskelle i forekomsterne af bramgæs og arealet af konfliktafgrøder.
Konklusionerne i denne rapport beror på en antagelse om proportionalitet mellem skadesomfang og antallet af reguleringstilladelser. En sådan antagelse har været nødvendig, så længe der ikke eksisterer danske dataserier på skadesomfang i form af f.eks. biomasse eller økonomiske tab. En fuldstændig klarlægning af bramgæssenes økonomiske påvirkning af landbrugsinteresser betinger en undersøgelse af, hvordan gæssenes fouragering i vinterhalvåret påvirker det reelle høstudbytte.
