Johansson, L.S., Søndergaard, M., Sørensen, P.B., Nielsen, A., Jeppesen, E., Wiberg-Larsen, P. & Landkildehus, F. 2019. Søer 2018. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 98 s. - Videnskabelig rapport nr. 354. http://dce2.au.dk/pub/SR354.pdf
Det nuværende overvågningsprogram for søer (inkluderet i NOVANA) omfatter overvågning i forhold til EU’s vandrammedirektiv (Den Europæiske Union 2000) og EU’s habitatdirektiv (Den Europæiske Union 1992). Jf. vandrammedirektivet gennemføres der to overordnede typer af overvågning; kontrolovervågningen og den operationelle overvågning. Jf. habitatdirektivet foregår der kontrolovervågning og kortlægning af habitatnaturtyper i søer. For kontrolovervågningen og kortlægningen af habitatnaturtyper i vandhuller og småsøer <5 ha findes der et særskilt program. Placeringen af søerne i kontrolovervågningen, som omtales i denne rapport, er vist i figur 1.
Kontrolovervågningen af søer jf. vandrammedirektivet inddeles i to typer: overvågningen af den generelle tilstand i søer (repræsenteret ved de såkaldte KT-søer, som omfatter 180 søer >5 ha, hvor hver sø bliver undersøgt hvert sjette år), samt overvågningen af udviklingen i søer (de såkaldte KU-søer, der omfatter 18 søer >5 ha). Den operationelle overvågning (de såkaldte OP-søer), der er rettet mod søer, som er i risiko for ikke at opfylde natur- og miljømålet for deres tilstand, omfatter i perioden 2016-2021 ca. 413 søer (heri er ikke medregnet de søer i kontrolovervågningen, som også overvåges operationelt). Søerne i det operationelle program indgår ikke i dette års rapport. I tabel 1 er der givet en oversigt over søerne (antal og prøvetagningsår), der er repræsenteret i denne rapport.
I forhold til implementeringen af vandrammedirektivet og udarbejdelsen af vandområdeplaner arbejdes der i Danmark med 11 forskellige søtyper, der inddeles i forhold til vanddybde (dyb, lavvandet), kalkholdighed (kalkrig, kalkfattig), brunfarvning (brunvandet, ikke brunvandet) og saltholdighed (fersk, brak). Præsentationen af data i denne rapport følger i de fleste tilfælde denne inddeling.
Miljøstyrelsen (MST) forestår den standardiserede prøveindsamling. Alle indsamlede data indberettes til Fagdatacenter for Ferskvand, som udarbejder årlige statusrapporter om den generelle tilstand og udvikling.
En oversigt over fire nøgleparametre (totalfosfor, totalkvælstof, klorofyl a og sigtdybde) i de undersøgte overvågningssøer (KT og KU) er givet i tabel 2. Overordnet er KU-søerne generelt lidt mindre næringsrige og med lavere indhold af klorofyl og større sigtdybde end KT-søerne. Medianværdien for det sommergennemsnitlige indhold af klorofyl a er eksempelvis 41 µg/L i KT-søerne mod 30 µg/L i KU-søerne.
Kontrolovervågning af udvikling
De 18 KU-søer, der indgår i kontrolovervågningen af udvikling, dækker et bredt spektrum både morfometrisk (størrelse og dybde) og næringsstofmæssigt. Det sommergennemsnitlige indhold af klorofyl a varierer eksempelvis mellem 4 og 202 µg/L og sigtdybden mellem 0,3 og 4,0 m. Alle værdier er fra 2017-2018.
Indholdet af totalfosfor er som sommergennemsnit reduceret i 12 af de 15 KU-søer, der er fulgt siden 1989, og uændret i tre søer. Der er kun sket få ændringer i de seneste 10 år, og her er der kun tale om signifikante ændringer i to søer. Indholdet af totalkvælstof er som sommergennemsnit reduceret signifikant i 13 ud af de 15 søer siden 1989, og to er uændret. Ligesom for totalfosfor skete de flest ændringer tidligt i overvågningsperioden, og i de seneste 10 år har totalkvælstofkoncentrationen som sommergennemsnit kun ændret sig signifikant i tre søer.
Udviklingen i KU-søerne siden 1989 er generelt gået i retning af mindsket indhold af klorofyl a og øget sigtdybde. Således er sommergennemsnittet af klorofyl for hele overvågningsperioden reduceret i seks søer og øget i to søer, mens den sommergennemsnitlige sigtdybde er øget i otte søer og mindsket i én sø. De største ændringer er sket i den første del af perioden, mens ændringerne i de seneste 10 år har været beskedne, hvor kun få søer har ændret sig statistisk signifikant.
Undervandsvegetation er undersøgt i 10 KU-søer siden 1993/94 i mindst 10 år. Der er betydelige variationer fra år til år i planternes dækningsgrad, det plantefyldte vandvolumen og planternes dybdegrænse. I de 16 KT-søer, som har kunnet testes statistisk (mindst syv års data), er der i perioden 1993-2018 sket en signifikant fremgang i det plantedækkede areal i ni søer og en tilbagegang i to søer. Hvis der alene ses på udviklingen siden 2003, er der færre søer, hvor der har været signifikante ændringer, men i de tilfælde, hvor der er, har dette været i retning af større udbredelse.
Littoralzonens bunddyr og deres biodiversitet er for første gang undersøgt i 16 KU-søer i 2017-2018. De 16 søer omfatter fire forskellige søtyper, hvoraf bunddyrenes sammensætning især i de to brakvandssøer skilte sig ud fra de 14 ferskvandssøer. Blandt ferskvandssøerne var forskellen relativt lille. I alt blev der registreret ca. 240 forskellige taxa fordelt på over 100.000 individer. En art fimreorm (Girardia tigrina) blev for første gang officielt fundet i Danmark.
Fiskeundersøgelserne i KU-søerne har været gennemført siden 1989. Analyserne peger på, at fiskebestanden er under ændring som følge af den generelt aftagende næringsstoftilførsel. Der er således en tendens til en aftagende andel af karpefisk og en øget andel af rovfisk i en del af søerne, med de største ændringer i biomanipulerede søer samt de søer, som var mest næringsrige i starten af måleperioden.
Modsat forventningen fra de generelle relationer for danske søer og det fiskeindeks, der bruges til at fastsætte den økologiske kvalitet på baggrund af fisk, er gennemsnitsvægten af fisk mindsket markant i mange af søerne. Da små fisk er mere planktivore, vil det have negative effekter på dyreplankton og dermed på græsningstrykket på planteplankton. Det vil derfor til dels modvirke effekterne af tiltagene over for næringsstoftilførslen.
Der er opgjort næringsstofbalancer og kildeopsplitning for 10 KU-søer, hvor der findes veldefinerede vandbalancer. Metoder for opgørelsen er opdateret i forhold til den seneste rapportering i 2014. Generelt er den vandføringsvægtede koncentration af kvælstof og fosfor, der løber til og fra søerne, reduceret. Specielt for fosfor er de største ændringer sket i begyndelsen af overvågningsperioden og for kvælstof er der en tendens til en mindre stigning fra 2014. Den relative næringsstoftilbageholdelse viser store variationer og generelt ingen markante ændringer.
Kontrolovervågning af tilstand
De 93 KT-søer, der er undersøgt i 2016-2018, repræsenterer syv forskellige søtyper, hvoraf søtype 9 (lavvandede) og søtype 10 (dybe) er de to typer med flest data. De fleste af de 93 søer har et højt indhold af klorofyl (median af sommergennemsnit er 41 µg/L) og en relativ lav sigtdybde (median af sommergennemsnit er 1,14 m).
Langt de fleste af de 93 KT-søer er nu undersøgt gennem tre perioder (2004-2009, 2010-2015 og 2016-2018), og det giver mulighed for at vurdere deres udvikling. Generelt er der store variationer søerne imellem, men der er kun tale om små ændringer over de undersøgte tidsperioder. I type 9-søerne er der en tendens til øget plantedække og dybdegrænse, mens der i type 10-søerne er en tendens til et større antal fisk.
En del af KT-søerne er også undersøgt før 2004, og for 40 af disse søer er der mindst syv års data. Dermed er datagrundlaget stort nok til at kunne udføre nærmere statistiske analyser af de enkelte søers udvikling set over hele perioden siden 1989. Denne analyse viser, at det overordnede eutrofieringsniveau i søerne er faldet. Indholdet af totalfosfor er reduceret i 20 søer og kun øget i én sø, mens indholdet af totalkvælstof er reduceret i 25 søer, men ikke øget i nogen. Tilsvarende er klorofylindholdet reduceret i 19 søer og ikke øget i nogen, mens sigtdybde er øget i 19 søer og mindsket i én sø. Analysen viser også, at hvis der kun ses på den seneste 20 års periode, er andelen af søer, hvor der er sket signifikante ændringer, væsentlig mindre, end hvis man betragter hele perioden siden 1989.
For KT-søerne er fiskeundersøgelser kun gennemført i ca. halvdelen af de 180 søer i den seneste 6-års cyklus, og en samlet vurdering af udviklingen er derfor ikke foretaget i denne rapport. For en række af søerne er der data fra en længere periode, hvis også data fra før 2004 inddrages. Set under et viser disse søer en forbedring i form af en aftagende biomasse af karpefisk og en øget andel af rovfisk. Der er vist eksempler på søer, hvor ændringerne, som peger i samme retning, og som forventeligt er der særligt store ændringer i søer, der i perioden er søgt restaureret ved biomanipulation (opfiskning af karpefisk).
Klimatisk set var 2018 mærkbart varmere end gennemsnittet for de seneste 27 år – årsmiddeltemperaturen for hele Danmark var 9,4 °C i 2018 mod 8,6 °C i perioden 1990-2018. Især i perioden maj-juli var temperaturen markant højere end normalt. I forhold til perioden 1961-1990 var temperaturen som årsgennemsnit 1,7 °C højere i 2018.
Nedbørmængden i 2018 var væsentligt lavere end normalt, 594 mm mod et gennemsnit på 714 mm for perioden 1961-1990 og 755 mm for perioden 1990-2018. Især perioden maj-juli var nedbørsfattig. Den arealspecifikke ferskvandsafstrømning var i 2018 på årsbasis 294 mm, hvilket er en del lavere end normalen for 1990-2018 (325 mm).
Analyserne af totalkvælstof og totalfosfor var fejlbehæftede i 2016. Derfor indgår de to parametre ikke i rapportering af data fra 2016. Der kan også være fejl i analyser af totalfosfor og totalkvælstof siden 2007, så derfor må tolkning af disse data indtil videre tages med forbehold. I skrivende stund arbejdes der fortsat på en afklaring om, hvordan fejlanalyserne endeligt skal håndteres.
