Frederiksen, M., Mosbech, A., Andersson, A., Castro, A.C., Egevang, C., Fort, J., Grémillet, D., Linnebjerg, J.F., Lyngs, P. Nielsen, H.H. & Rømer, J.K. 2019. Population size and habitat use of breeding seabirds in Northeast Greenland. Field studies 2017-18. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 48 pp. Scientific Report No. 337. http://dce2.au.dk/pub/SR337.pdf
Som en del af Miljøundersøgelsesprogrammet for Nordøstgrønland gennemførtes i 2017 og 2018 forskellige kolonibaserede feltstudier af havfugle, med henblik på at identificere vigtige områder i yngletiden. Logistiske udfordringer gjorde, at ikke alle planlagte undersøgelser har kunnet gennemføres. Følgende undersøgelser er gennemført:
I 2017 udførtes GPS-sporing af ynglende sabinemåger på Henrik Krøyer Holme ved Nordøstvandet. På grund af kraftig redeprædation fra polarræv var de indsamlede data begrænsede, og dækkede kun perioden omkring æglægning. Sabinemågerne fouragerede langs iskanten nord og syd for kolonien, op til 30-40 km væk.
I 2018 udførtes GPS-sporing af ismåger fanget ved Station Nord og i en nyopdaget koloni 18 km derfra. Uheldigvis var det ikke muligt som planlagt at spore ismåger fra Henrik Krøyer Holme, og de sporede fugle udnyttede kun i begrænset omfang Nordøstvandet og Grønlandshavet i almindelighed. I stedet fouragerede de i Wandelhavet nord for Nordostrundingen. Vi fik gode data fra 10 fugle over en periode op til en måned, hvorunder de tilsammen udførte 292 fourageringsture på sammenlagt mere end 41.000 km. Tre typer af fourageringsture kunne identificeres, og kan formodentlig generaliseres til Grønlandshavet:
I 2018 gennemførtes feltarbejde i søkongekolonien Kap Høegh. Her installeredes et automatisk overvågningskamera, som i forbindelse med GPS-sporing og øvrige studier udført i kolonien af samarbejdspartnere fra det Franske Polarinstitut vil kunne indsamle vigtige data om søkongernes brug af Grønlandshavet.
Den planlagte fly-baserede optælling af ismågekolonier i Østgrønland er udført i 2019 og vil blive afrapporteret senere.