Aarhus University Seal

Nr. 311: Overvågning af ynglefugle ved brug af droner

Holm, T.E. & Bregnballe, T. (red.) 2019. Overvågning af ynglefugle ved brug af droner. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 70 s. - Videnskabelig rapport nr. 311. http://dce2.au.dk/pub/SR311.pdf

Sammenfatning

Droner (UAV’s – Unmanned Aerial Vehicles) har været fremme en årrække og er nu blevet så teknologisk fremskredne, at de har et stort potentiale som redskab til optælling af fugle. DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet har i dette projekt undersøgt, hvorvidt droner er egnede til optælling af ynglefugle, med vægt på de kolonirugende ynglefuglearter, der indgår i NOVANA-overvågningen.

Der blev afprøvet to overordnede fremgangsmåder, transektflyvning og manuel flyvning. Ved transektflyvning benyttedes lodret fotografering fra en drone der var programmeret til at flyve i faste transekter mhp. en total kortlægning af et større område, fx en hel ø. Ved manuel flyvning fotograferedes der (lodret og/eller fra skrå vinkler) og/eller der blev optaget en video hen over et større eller mere afgrænset område. Begge fremgangsmåder kunne benyttes til kortlægning af områder med skestork, skarv, sølvhejre, måger, sortterne, splitterne og havterne, men generelt for arter, der yngler i kolonier, der er udbredt over et større område, anbefales det at benytte transektflyvinger.

Forsøgene viste endvidere, at droner kan være mindre forstyrrende, fordi man ved brug af en drone kan undgå at bevæge sig rundt i kolonierne og dermed skræmme fuglene på vingerne. Præcisionen af tællingerne, og dermed datakvaliteten, kan flere steder forbedres ved brug af droner. Dette gælder især, hvor alternativet er at tælle fuglene i kolonien på afstand ved brug af kikkert eller teleskop, eller hvor reder med rugende fugle ikke kan ses fra jorden på grund af høj vegetation.

Ud over mindre forstyrrelse og forbedret datakvalitet vurderes det, at brug af droner for visse arter og på visse lokaliteter kan give en tidsbesparelse i forhold til de fremgangsmåder, der ellers benyttes under overvågningen. Udvikling af algoritmer til automatisk optælling og genkendelse af fuglearter på dronebilleder vil formodentlig med tiden kunne forøge fordelen ved at benytte fotografering fra drone ved fugletællinger, da analyser af det indsamlede billedmateriale for visse arter og områder kan være meget tidskrævende.

Brug af droner i overvågningen bør kun betragtes som et supplerende værktøj, såfremt observatørens fysiske tilstedeværelse på lokaliteten er påkrævet, fx hvis der samtidig skal optælles arter der ikke kan registreres fra drone, eller hvis man har andre opgaver end ynglefugleoptælling under besøget på lokaliteten. Forsøgene viser også, at der er arter og lokaliteter, hvor brug af droner ikke giver nogle fordele i forhold til forstyrrelser, datakvalitet eller tidsforbrug. Metoden med optælling fra drone er meget anderledes end den traditionelle metode, hvorfor det anbefales, at en eventuel implementering først igangsættes efter gennemførelse af en testperiode, hvor Miljøstyrelsens optællere afprøver droner som supplerende redskab i NOVANA-overvågningen. Afprøvningen bør efterfølges af en erfaringsopsamling.