Hansen, J.W. (red.) 2019: Marine områder 2017. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 128 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 308.http://dce2.au.dk/pub/SR308.pdf

Sammenfatning

Den landsdækkende status for havmiljøet i 2017 kan sammenfattes i nedenstående hovedpunkter.

Klimatiske forhold

• I 2017 var lufttemperaturen 1,2 ºC højere end normalperioden (1961-1990), men på niveau med den seneste 10-årige referenceperiode (2007-2016). Sommermånederne var dog generelt køligere, hvorimod efteråret var mildere.
• Vindhastigheden var på niveau med referenceperioden, men under normalen igennem hele året. Vinden kom hovedsageligt fra sydvest med undtagelse af februar, maj og september, hvor vinden kom fra en mere sydlig retning. Den mere sydlige vind i februar kan have medført en større udstrømning af Østersøvand.
• Nedbørsmængden var 9 % højere end referencen og 20 % højere end normalen. Specielt juni til oktober var en meget våd periode med 484 mm regn.
• Afstrømningen fra land var lav i starten af 2017, men den store nedbørsmængde hen over sommeren og efteråret opvejede den tørre start på året og betød, at jorden tidligt blev mættet af vand, og at afstrømningen derfor blev høj. Afstrømningen var samlet 1 % over referencen og 13 % over normalen.
• Antallet af solskinstimer var lavere end de foregående år.
• Vandtemperaturerne var gennemsnitlige for perioden efter 2000, men varmere end normalperioden. I fjorde og kystvande og i overfladevandet i de åbne indre farvande var vandet henholdsvis 0,9 ºC og 1,0 ºC varmere end normalen. Bundvandet var 1,8 ºC varmere end normalen.
• Havtemperaturen er generelt steget 1-1,5 ºC i løbet af de sidste 30-40 år, men efter rekordvarme 2014 var temperaturen i 2017 i overfladevandet gennemsnitlig for perioden siden 2000. Temperaturen i bundvandet var over middel for perioden siden 2000.
• Siden midten af 1980’erne er havvandet blevet mere surt (ca. 0,2 pH lavere i de åbne indre farvande og ca. 0,1 pH lavere i fjorde og kystvande). Det skyldes formodentlig en kombination af reduceret primærproduktion og øget kuldioxid i atmosfæren.
• Alkaliniteten i overfladevandet i de åbne indre farvande har de seneste mange år været på et forhøjet niveau, hvilket sandsynligvis skyldes en øget eksport af alkalinitet fra Østersøens opland og øgede fosforkoncentrationer grundet mere udbredt iltsvind i Østersøen. 

Koncentrationer af næringsstoffer

• Månedsmidlerne i 2017 for koncentrationen af opløst uorganisk kvælstof i fjorde og kystvande var lave i starten af året, men steg i løbet af efteråret som følge af den store afstrømning. Koncentrationen af opløst uorganisk kvælstof i de åbne indre farvande var normal igennem hele året i forhold til niveauet de seneste 10-20 år.
• Månedsmidlerne for koncentrationen af opløst uorganisk fosfor i fjorde og kystvande var meget lave i årets første halvår og steg derefter jævnt hen imod december. I de åbne indre farvande var koncentrationerne af opløst uorganisk fosfor normale med undtagelse af februar, hvor udstrømmende Østersøvand resulterede i højere koncentrationer.
• Den potentielle kvælstofbegrænsning i fjorde og kystvande var forholdsvis høj, hvilket skyldes de generelt lave koncentrationer af opløst uorganisk kvælstof frem til efteråret. I de åbne indre farvande var den potentielle kvælstofbegrænsning derimod lige så stor som i de seneste ca. 15 år.
• Den potentielle fosforbegrænsning i fjorde og kystvande var på niveau med de senere år, men højere end før 2014. En beskeden fosforfrigivelse fra sedimentet hen over sommeren og i det tidlige efterår kan have bidraget til øget fosforbegrænsning. I de åbne indre farvande var den potentielle fosforbegrænsning på niveau med de senere år.
• Årsmidlerne for koncentrationen af opløst uorganisk kvælstof i overfladevandet i fjorde og kystvande samt åbne indre farvande viste, at der efter en periode med reduktion ikke er sket nogen signifikant udvikling i koncentrationen siden 2003.
• Årsmidlerne for koncentrationerne af opløst uorganisk fosfor i fjorde og kystvande samt åbne indre farvande faldt kraftigt i 1990’erne, men der er ikke sket yderligere fald siden omkring 1998. Koncentrationen i de åbne indre farvande har ligget lidt højere de seneste 10-15 år, hvilket formentlig skyldes stigende koncentrationer i Østersøen.
• Reduktionen i næringsstofkoncentrationer siden slutningen af 1980’erne tilskrives i stor udstrækning spildevandsrensning af fosfor og en reduktion i landbrugets kvælstofoverskud. Der er altså en tydelig positiv effekt af den danske indsats. Tilsvarende initiativer i vore nabolande kan have medvirket til de lavere koncentrationer i de åbne farvande.
• I den danske del af Nordsøen og Skagerrak var der i 2017 relativt lave koncentrationer af opløst uorganisk kvælstof og opløst uorganisk fosfor. 

Planteplankton og vandets klarhed

• Miljøtilstanden i vandsøjlen er forværret siden 2012-2013 vurderet ud fra algevækst (primærproduktion), mængden af planteplankton (klorofyl) og vandets klarhed. Data for 2017 bekræfter denne udvikling, især for de åbne indre farvande, hvor koncentrationen af klorofyl var meget høj.
• Algevæksten i 2017 var lavere end i 2016 i både fjorde og kystvande og de indre åbne farvande. Niveauet var også lavere end i 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne, men der er tegn på en stigende algevækst siden omkring 2012, mest markant i de åbne indre farvande.
• Mængden af planteplankton (klorofylkoncentrationen) fulgte den generelle stigning i væksten af planteplankton over de sidste ca. fem år, og koncentrationen for både fjorde og kystvande og de åbne indre farvande svarede til niveauet i 1990’erne og i 00’erne. Den forbedring i miljøtilstanden i de åbne vandmasser, som sås fra ca. midten af 00’erne til 2012, er således brudt de seneste år.
• Vandets klarhed var både i fjorde og kystvande og de åbne indre farvande på niveau med resultaterne for de seneste år, men en del lavere end i 2012 og 2013.
• Stigningen i algevæksten, de forøgede koncentrationer af klorofyl og mere uklart vand siden 2012-13 bekræfter, at der er en tæt kobling mellem næringsstoftilførsler fra dansk land og havmiljøet. Årsmidlen for kvælstoftilførslen til havet var relativ høj i 2017, men miljøeffekten var ikke tilsvarende stor, da ca. halvdelen af næringsstofferne først blev tilført efter planteplanktonets væsentligste vækstperiode. 

Iltsvind

• Iltsvindet udviklede sig markant i 2017 i en række områder, ligesom det var tilfældet i 2014, 2015 og 2016. Iltsvindet var desuden kendetegnet ved at starte meget tidligt i nogle områder. Iltsvindet sluttede i november, hvilket er normalt.
• Det totale iltsvindsareal i september 2017 var markant mindre end i september 2016 og på niveau med udbredelsen i 2015, hvor sommeren også var kølig og våd, og hvor der også var kraftig blæst midt i september.
• De tidligste iltsvind uden for de mere eller mindre permanente iltsvindsområder opstod i Det Sydfynske Øhav (starten af april), Flensborg Fjord (slutningen af maj) og Haderslev Fjord (midten i juni) samt det sydlige Lillebælt (slutningen af juni).
• Særlig berørte områder, hvad angår varighed og intensitet af iltsvind, var de dybere områder af det nordlige Bælthav, Lillebælt, Det Sydfynske Øhav samt de østjyske fjorde Aabenraa Fjord og Flensborg Fjord/Sønderborg Bugt. Desuden var iltsvindet periodisk intenst i dele af Limfjorden, i den indre del af Mariager Fjord og i Haderslev Fjord. I juli, august, september og enkelte steder i oktober var der iltfrit i bundvandet i en del områder, og der blev frigivet giftig svovlbrinte fra havbunden i nogle af disse områder.
• Iltindholdet i bundvandet i fjorde og kystvande har varieret inden for et forholdsvis snævert interval. Iltindholdet i 2017 var forøget i forhold til niveauet de seneste tre år og på niveau med gennemsnittet for de forudgående ti år og for perioden siden starten af 1980’erne.
• Iltindholdet i bundvandet i de åbne indre farvande har varieret en del, men overordnet været faldende siden midten af 1960’erne. Iltkoncentrationen i 2017 var på niveau med koncentrationen i 2015 og 2016 og blandt de laveste siden midten af 1960’erne.
• I flere regionale farvandsområder har der i perioden 2008-2017 været en tendens til en forbedring af iltforholdene i bundvandet, dog hovedsageligt i de mere åbne vandområder. De områder, som har haft en negativ udvikling de seneste 10 år, er de kendte ’problemområder’ i form af fjorde og kystvande, bælterne og den vestlige Østersø. 

Bundplanter

• I perioden 1989-2017 har der været en signifikant tilbagegang i ålegræssets maksimale dybdeudbredelse i yderfjorde, inderfjorde og Limfjorden, mens der ikke har været nogen signifikant udvikling i kystvande.
• Det seneste årti har vist en signifikant positiv udvikling i ålegræssets maksimale dybdeudbredelse i kystvande, selvom udviklingen er stagneret siden 2013. Stagnationen falder sammen med en reduktion i sigtdybden, høje temperaturer i 2014 og udbredte iltsvind i 2014 og 2016.
• For perioden 1989-2017 er der generelt tendens til, at ålegræsset dækker en stadig mindre del af bunden langs de undersøgte transekter. Siden 2008 er dækningsgraden dog øget signifikant i flere områder, selvom denne udvikling er stagneret siden 2013. Stagnationen falder sammen med en reduktion i sigtdybden, høje temperaturer i 2014 og udbredte iltsvind i 2014 og 2016.
• Set over hele overvågningsperioden (1990-2017) har der været en signifikant positiv udviklingstendens i både makroalgernes totale og kumulerede dækningsgrad på stenrev i inderfjorde, yderfjorde og kystområder, mens udviklingen i Limfjorden har været signifikant negativ.
• I de seneste 10 år er der sket en signifikant øgning af både den totale og den kumulerede dækningsgrad af makroalger i yderfjorde og kystvande, mens udviklingen er stagneret på stenrev, i inderfjorde og i Limfjorden.
• Den totale algedækning på de undersøgte fem stenrev i Natura 2000-områder i Kattegat var generelt bedre i 2017 end i perioden 1994-2006 og stort set på niveau med dækningsgraderne i 2015 og 2016. 

Bunddyr

• Overvågningen af bundfaunaen i de kystnære farvande i 2017 viste forholdsvis ringe forhold i en række områder omkring Lillebælt og i Limfjorden som helhed. Den lave artsdiversitet og sammensætningen af bundfaunaen tyder på, at der har været kraftigt iltsvind i disse områder i sommeren/efteråret 2016 forud for prøvetagningen i 2017, hvilket underbygges af iltsvindsrapporteringen i 2016.
• I de åbne indre danske farvande var bundfaunaen generelt i god tilstand med en artsrigdom, der var den næsthøjeste siden 1989. Dog var tilstanden relativt dårlig på nogle af stationerne på den dybe, bløde bund i Kattegat, hvilket muligvis kan relateres til trawling.
• Nye data fra Kattegat de seneste år viser, at den dybe, bløde bund kan have en meget høj artsdiversitet. Bundfaunaens tilstand i Kattegat kan derfor være overvurderet i tidligere rapporteringer, hvor god tilstand måske har været repræsenteret ved en for lav artsdiversitet.
• Der er i forbindelse med de senere års prøvetagning fundet et habitat-dannende Haploops-samfund i Kattegat, som kan betragtes som et næsten uforstyrret habitat.
• I Nordsøen og Skagerrak var bundfaunaens tilstand generelt uforandret i forhold til 2015 og 2016. Artsrigdommen i Nordsøen var kun ca. det halve af niveauet i Kattegat, og specielt i Skagerrak indikerer den lave artsrigdom, at bundfaunaen er i en dårlig tilstand.
• Den lille biodiversitet i Skagerrak, dele af Nordsøen og den relativt lille biodiversitet i nogle områder af Kattegat er sammenfaldende med de områder, der trawles mest, og hvor der ikke er andre kendte presfaktorer. 

Sæler og marsvin

• Spættet sæl er den mest almindelige sælart i Danmark og har haft en bestandsfremgang fra ca. 2.000 dyr i 1976 til ca. 17.000 dyr i 2017, hovedsageligt som følge af jagtfredningen i 1977 samt oprettelsen af en række sælreservater med adgangsforbud.
• Spættet sæl er opdelt i de fire forvaltningsområder/populationer: Vadehavet, centrale Limfjord, Kattegat og den vestlige Østersø. De relativt lave vækstrater tyder generelt på, at de spættede sæler i Danmark nærmer sig den økologiske bæreevne i de enkelte områder.
• Gråsælen har vist fremgang i de seneste 10 år, og i Danmark i 2017 blev der registreret 46 individer i Kattegat, 332 i Vadehavet og 730 i Østersøen. Det forventes, at den generelle stigning i antallet fortsætter i alle områder i de kommende år. Der blev født 15 unger i Danmark i 2017, og gråsælen yngler nu fast på flere lokaliteter efter ca. hundrede års pause.
• Tætheden af marsvin (antal individer pr. km) i Natura 2000-området ’Skagens Gren og Skagerrak’ var den højeste siden optællingen begyndte i 2011. Tætheden uden for Natura 2000-områderne var meget lav. I Nordsøen var tætheden faldet, og de seneste optællinger i 2015 og 2017 var lave både inden for og uden for Natura 2000-områderne.
• Overvågning af marsvin med lyttestationer i Natura 2000-områder i Kalundborg Fjord og Storebælt i 2017 viste, at antallet af marsvin og fordelingen over året svarede nogenlunde til tidligere resultater fra overvågningen i 2012 og 2014. Der var overordnet flere marsvin i Storebælt end i Kalundborg Fjord.