Nielsen, O.-K., Plejdrup, M.S., Winther, M., Hjelgaard, K., Nielsen, M., Fauser, P., Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R., Gyldenkærne, S. & Thomsen M. 2016. Projection of greenhouse gases 2014-2025. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 127 pp. Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 194 http://dce2.au.dk/pub/SR194.pdf
Denne rapport indeholder en beskrivelse af modeller, baggrundsdata og fremskrivninger af de danske emissioner af drivhusgasser kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas (N2O), de fluorerede drivhusgasser HFC’ere, PFC’ere, svovlhexafluorid (SF6). På tidspunktet for udarbejdelsen af denne fremskrivning er det seneste historiske år for nogle sektorer 2014, og for andre sektorer 2013. Dette er afspejlet i fremskrivningen. Hvor det er muligt er det seneste historiske år anvendt som basis for fremskrivningen. Emissionerne er fremskrevet til 2025 på baggrund af et scenarie, som medtager de estimerede effekter på Danmarks drivhusgasudledninger af virkemidler iværksat indtil november 2015 (såkaldt ”med eksisterende virkemidler” fremskrivning). I modellerne er der, for de sektorer, hvor det er muligt, anvendt officielle danske fremskrivninger af aktivitetsdata, f.eks. er den seneste officielle energifremskrivning fra Energistyrelsen (2014-2025) anvendt. For sektorer, der ikke omfatter forbrænding, er emissionerne desuden fremskrevet for 2030 af DCE baseret på bedste tilgængelige viden. Emissionsfaktorerne refererer enten til internationale vejledninger, dansk lovgivning, danske rapporter eller er baseret på målinger på danske anlæg. Fremskrivningsmodellerne bygger på samme struktur og metoder, som er anvendt for de danske emissionsopgørelser, hvilket sikrer at historiske og fremskrevne emissionsopgørelser er konsistente. Data for emissioner vises både som faktiske emissioner og korrigeret for elhandel.
Emissionen korrigeret for elhandel følger den generelle udvikling i drivhusgasemissionen. I de første år af tidsserien er den aktuelle emission mindre end den korrigerede emission, dvs. der er for disse år import af el. Omkring 2020 er import/eksport tæt på nul, hvorefter der er eleksport og derfor bliver de aktuelle emissioner større end de korrigerede.
De vigtigste sektorer i forhold til emission af drivhusgas i 2015 forventes at være energiproduktion og -konvertering (27 %), transport (27 %), landbrug (21 %), og andre sektorer (10 %). For ”andre sektorer” er den vigtigste kilde husholdninger. Drivhusgasemissionerne viser et mindre fald i fremskrivningsperioden 2015 til 2025. De totale emissioner er beregnet til 47,1 millioner tons CO2-ækvivalenter i 2015 og til 44,6 millioner tons i 2025 svarende til et fald på 5 %. Fra 1990 til 2013 er emissionerne faldet med 21 %.
Stationær forbrænding omfatter Energiindustri (konvertering og olie/gas produktion), Fremstillingsindustri og Andre sektorer. Andre sektorer dækker over handel/service, husholdninger samt landbrug/gartneri. Drivhusgasemissionen fra kraft- og kraftvarmeværker, som er den største kilde i 2015 (56 %), er beregnet til at falde i perioden 2015 til 2025 (9 %) grundet et delvis brændselsskift fra kul til træ og affald samt et mindre brændselsbehov som følge øget anvendelse af vindkraft og solenergi i elproduktionen. Emissionerne fra husholdningers og fremstillingsindustriers forbrændingsanlæg falder ifølge fremskrivningen også i perioden 2015 til 2025 (henholdsvis 28 % og 18 %). Drivhusgasemissionerne fra andre sektorer vil være næsten konstante i hele perioden med undtagelse af offshore-sektoren, hvor emissioner fra anvendelse af energi til udvinding af olie og gas steg med 145 % fra 1990 til 2013 og forventes at stige med yderligere 14 % fra 2015 til 2025. Det stigende energiforbrug skyldes den langsomme udtømning af olie/gas felterne, som medfører at udvindingen bliver mere energikrævende.
Emissionen af drivhusgasser fra sektoren “Emissioner af flygtige forbindelser fra brændsler” udviser store fluktuationer i de historiske år 1990-2013, som følge af varierende omfang af efterforsknings- og vurderingsboringer (E/V-boringer). Emissioner fra E/V-boringer indgår ikke i fremskrivningen, da der ikke foreligger fremskrevne aktivitetsdata. Emissionerne fra de øvrige flygtige kilder forventes at falde med 12 % i perioden 2015-2030. Den største del af faldet skyldes faldende flaring ved udvinding, som følge af forventningen om en faldende produktion af naturgas. Emissionerne af drivhusgasser fra de øvrige kilder forventes at være konstante eller nær-konstante i fremskrivningsperioden.
Industriprocesser og anvendelse af produkter
Emissionen af drivhusgasser fra industrielle processer og anvendelse af produkter er steget op gennem halvfemserne med maksimum i 2000. Ophør af produktion af salpetersyre/kunstgødning i 2004 har resulteret i en betydelig reduktion af drivhusgasemissionen. De væsentligste kilder er cementproduktion, som bidrager med mere end 49 % i 2015, og anvendelse af substitutter (f-gasser) for ozonnedbrydende stoffer (ODS), der bidrager med 33 %. Forbrug af kalk og derved emission af CO2 fra røggasrensning antages at følge forbruget af kul og affald i kraftvarmeanlæg. Drivhusgasemissionen fra industrielle processer forventes også i fremtiden at være meget afhængig af cementproduktionen.
Transport og andre mobile kilder
Vejtransport er den største emissionskilde for drivhusgasser fra sektoren transport og andre mobile kilder i 2015 (86 %), og emissionerne fra denne kilde forventes ikke at ændres væsentligt i fremskrivningsperioden 2015 til 2025. Den samlede emission for andre mobile kilder er lave sammenlignet med vejtransport.
Den største kilde i 2015 er emissioner fra dyrenes fordøjelse (36 %), landbrugsjorde (36 %) og gødningshåndtering (26 %). De tilsvarende andele i 2030 forventes at være hhv. 38 %, 35 % og 25 %. Fra 1990 til 2013 er emissionen fra landbrugssektoren faldet med 19 %. I fremskrivningsperioden 2015-2030 forventes emissionerne af stige med 2 %. Årsagen til faldet i de historiske år er en forbedring i udnyttelsen af kvælstof i husdyrgødningen, og hermed et markant fald i anvendelsen af handelsgødning samt lavere emission fra kvælstofudvaskning. I fremskrivningen er der taget højde for teknologiske tiltag i form af ammoniakreducerende teknologi i stald og en øget vækst i biogasanlæg, men emissionerne er estimeret til at stige pga. en forventet stigning i antallet af dyr.
Affaldssektorens samlede drivhusgasemissioner er faldet med 36 % i perioden 1990 til 2015. Den faldende trend forventes at fortsætte med et fald på 21 % fra 2015 til 2030. I 2015 udgør drivhusgasemissionen fra lossepladser 64 % af den totale emission fra affaldssektoren. Et fald på 46 % er forventet for denne kilde i perioden 2015 til 2030. Dette skyldes, at mindre affald bliver deponeret og at tidligere deponeret affald har afgivet meget af CH4-potentialet. I 2015 udgør spildevandshåndtering 15 % af sektorens samlede emission. Emissionerne fra biologisk behandling af affald udgør 19 % i 2015 og 35 % i 2030.
LULUCF-sektoren omfatter emissioner fra skovarealer, dyrkede arealer og græsarealer. I 2015 er drivhusgas emissionerne fra dyrkede arealer og græsarealer hhv. 4.336,8 Gg CO2-ækv og 237,8 Gg CO2-ækv. Emissionen fra dyrkede arealer forventes at falde med 33 % i fremskrivningsperioden 2015-2030, mens der for emissionen fra græsarealer forventes et fald på 115 % for den samme periode. De væsentligste årsager til faldet er en reduktion af arealet af organiske landbrugsjorde, samt et forventet fald i emissionen fra mineralske landbrugsjorde, da disse nærmer sig en ligevægtstilstand mellem den årlige tilgang af organisk materiale og den årlige nedbrydning af mineraljordenes indhold af organisk materiale.
Fremskrivningerne af emissioner/optag fra skov udføres af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet. Fremskrivningerne er ikke inkluderet i denne rapport.
