Therkildsen, O.R. & Elmeros, M. (eds.) 2015. First year post-construction monitoring of bats and birds at Wind Turbine Test Centre Østerild. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 126 pp. Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 133 http://dce2.au.dk/pub/SR133.pdf
Forekomsten og aktiviteten af flagermus blev registreret i og omkring det nationale testcenter for store vindmøller for at overvåge og vurdere om vindmøllerne påvirker flagermusene i området og for at undersøge flagermus’ adfærd ved vindmøller og potentielle konflikter med beskyttelsen af flagermus.
Flagermusene blev registreret med ultralydsdetektorer, der kan optage flagermusenes ekkolokationsskrig. Overvågningen og undersøgelserne af flagermusenes adfærd ved møller blev gennemført i løbet af august, september og oktober 2013.
Der blev registreret i alt ni flagermusarter under overvågningen og undersøgelserne i 2013: damflagermus, vandflagermus, troldflagermus, dværgflagermus, sydflagermus, skimmelflagermus, brunflagermus, Leislers flagermus og langøret flagermus.
Damflagermus, vandflagermus og troldflagermus var de almindeligste arter i testcentret.
Artssammensætningen og forekomsten af flagermus på overvågningsstederne i og omkring test centret svarede til resultaterne af baseline registreringen i 2011.
Aktiviteten af flagermus på overvågningsstederne langs skovveje i 2011 og ved møllepladserne i 2013 var på samme niveau.
Ved søer og damme i og omkring testcentret var flagermusaktiviteten signifikant højere i 2013 end i 2011. Søerne og dammene er formentlig vigtige fourageringssteder for de lokale bestande af damflagermus og vandflagermus gennem sommeren og efteråret.
Der var højere aktivitet af flagermus ved vindmølletårnene end langs nærliggende skovbryn og ved meteorologiske master. Disse forskelle i flagermusaktiviteten indiker, at vindmølletårnene har en attraktionsværdi for flagermusene, formentlig som fourageringssteder, fordi der på nogle aftner samler sig store mængder af insekter på mølletårnene.
I juni 2010 besluttede Folketinget at etablere et nationalt testcenter for vindmøller nær Østerild i Thy. Med beslutningen fulgte et krav om at gennemføre et overvågningsprogram for de potentielle effekter på fugle, flagermus og vegetation i området.
I 2011 blev den gradvise udbygning af de tekniske faciliteter i testcenteret påbegyndt. Der er plads til at teste op til syv vindmøller med en højde på op til 250 meter til øverste vingespids. Hver testplads består af en vindmølle med en tilknyttet målemast på op til 150 meters højde, der er placeret umiddelbart vest for møllen.
Testcenteret har desuden to målemaster på op til 250 meters højde, der er udstyret med lys af hensyn til flysikkerheden. Alle master er sikret med et antal barduner.
Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, har af Naturstyrelsen fået til opgave at gennemføre overvågningen af fugle i området. Overvågningsprogrammet består af en baseline-undersøgelse (2011/12) samt to år med undersøgelser efter etableringen af testcenteret (2013/14 og 2015/16).
Testcenteret er placeret nær flere Fuglebeskyttelsesområder, der er udpeget på grund af deres betydning for fuglearter, der er opført på Fugleskyttelsesdirektivets Bilag I. Disse Fuglebeskyttelsesområder sikrer beskyttelse af sjældne og sårbare ynglefugle samt regelmæssigt forekommende trækfugle. Overvågningsprogrammet har derfor fokuseret på disse arter, der således er omfattet af internationale beskyttelsesinteresser.
I 2012 præsenterede vi resultaterne af baseline-undersøgelserne. På baggrund af en foreløbig vurdering konkluderede vi, at den potentielle negative effekt af etableringen af testcenteret på de berørte fuglebestande formentlig var begrænset.
I denne rapport præsenterer vi resultaterne af den første undersøgelse efter etableringen af testcenteret. Undersøgelsen blev gennemført i perioden fra august 2013 til oktober 2014. Vi fremlægger dermed den anden foreløbige vurdering af den potentielle negative effekt af etableringen af testcenteret på de relevante fuglebestande, herunder fugle, der yngler eller raster i området eller i de omkringliggende fuglebeskyttelsesområder, samt fugle på egentligt træk.
Testcenteret er endnu ikke fuldt udbygget. Denne vurdering tager derfor udgangspunkt i de fire møller, der er i drift, samt målemasterne, der alle var opført ved undersøgelsens påbegyndelse.
Sangsvane, skovsædgås, kortnæbbet gås og trane var oprindeligt udpeget som fokusarter og dermed omfattet af baseline-undersøgelsen. På baggrund af deres tilstedeværelse i studieområdet under baseline-undersøgelserne blev havørn og lysbuget knortegås desuden inkluderet som fokusarter i nærværende undersøgelse.
Bortset fra mindre justeringer og en særlig indsats rettet mod lysbuget knortegås og natravn (se nedenfor) svarede undersøgelsens design til baseline-undersøgelsen. Vi forsøgte således at indsamle artsspecifikke data i det omfang, det var teknisk muligt. Dataindsamlingen var derfor kun delvist automatiseret. I stedet blev det prioriteret at generere artsspecifikke data af høj kvalitet og opløsning. Vi kombinerede transekttællinger, vertikal radar og laserkikkert for at indsamle de data, der dannede grundlag for vurderingen. Vi gennemførte desuden afsøgninger med hunde under møller og master med henblik på at kvantificere omfanget af kollisioner.
Overordnet set bekræftede undersøgelserne efter etableringen af testcenteret resultaterne af baseline-undersøgelsen. Det blev således bekræftet, at testcenteret ikke er beliggende på en trækkorridor, selvom et egentligt sæsontræk fandt sted i et vist omfang, især om natten. Vi kunne desuden påvise, at flere arter regelmæssigt trækker mellem fourageringsområder og overnatningspladser i området.
På baggrund af baseline-undersøgelsen estimerede vi, at der ville forekomme mere end én kollision med vindmøller om året for følgende arter: Skarv (3), kortnæbbet gås, (21-46), grågås (3-6) og hjejle (65).
I nærværende undersøgelse estimerede vi, at der ville forekomme mere end én kollision med vindmøller om året for følgende arter: Skarv (6-14), kortnæbbet gås (10-23), grågås (23-52), musvåge (0,8-1,6), hjejle (3-7), ringdue (0,5-1,2) og småfugle (3-5).
Selvom disse arter alle er karakteriseret ved, at en relativt stor andel af individerne passerede området i rotorhøjde, resulterede dette i et forholdsvist begrænset antal estimerede kollisioner. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at modsat baseline-undersøgelserne dækkede nærværende undersøgelse hele året bortset fra juni-juli.
For de resterende arter, der forekommer i området, inklusiv fokusarterne sangsvane, skovsædgås, trane, lysbuget knortegås og havørn, er det estimerede antal årlige kollisioner mindre end én. Dette skyldes typisk, at en stor andel af individerne eller flokkene tækker gennem området under vindmøllernes rotorhøjde.
I juli 2014 registrerede vi fem territoriehævdende natravne i studieområdet. Det er ikke muligt at estimere kollisionsrisikoen for natravn og en vurdering af de potentielle negative effekter på denne lokale ynglebestand er ikke mulig på baggrund af det nuværende datagrundlag. Denne problemstilling vil der være taget højde for i de videre undersøgelser.
Denne foreløbige vurdering af kollisionsrisici bygger på mere robuste estimater for antallet af kollisioner, end det var tilfældet i baseline-undersøgelserne. Vi vurderer derfor fortsat, at den potentielle negative påvirkning af fuglearter i området sandsynligvis er begrænset. Vi understreger dog, at antallet af forventede kollisioner fortsat er omfattet af en vis usikkerhed og dermed skal anvendes med forsigtighed. Vi er derfor forsigtige med at sammenligne kollisionsestimater fra de to undersøgelsesår, selvom den samme metode er anvendt i begge perioder.
Da testcenteret ikke var fuldt udbygget, mens undersøgelserne fandt sted, omfatter vurderingen ikke et testcenter med de maksimale syv møller i drift. Et øget antal møller kan påvirke fuglenes flyveadfærd og trækmønstre på både lille og stor skala. Dette kan potentielt påvirke risikoen for kollisioner med møller og master. Det estimerede antal kollisioner skal derfor betragtes som et forsigtigt skøn, der muligvis er for lavt. Dette ændrer dog ikke ved, at vi overordnet set vurderer, at påvirkningen af testcenteret på de berørte fuglebestande sandsynligvis er begrænset.
Under afsøgningerne med hunde blev der ikke fundet fugle, der var døde som følge af kollisioner med møller og master. Vi vurderer dog, at det er sandsynligt, at der sker kollisioner. Vi antager derfor, at enten lykkedes det ikke hundene at finde de døde fugle i forbindelse med afsøgningerne, eller også blev fuglene taget af ådselsædere mellem afsøgningerne. Ikke desto mindre indikerer resultatet af afsøgningerne, at antallet af kollisioner sandsynligvis er ret lavt. Afsøgningerne understøtter derfor vores vurdering, idet kollisioner må forventes at forekomme, men at disse har et begrænset omfang.
Det er vigtigt at bemærke, at baseline-undersøgelsen og undersøgelsen efter etableringen af testcenteret omfatter en periode på mindre end to år. Der kan således være år-til-år-variation i fx forekomsterne af fugle, både om dagen og om natten. Især kan forskelle i vejrforholdene påvirke flyveadfærd og trækmønstre på både lille og stor skala, hvilket igen kan påvirke risikoen for kollisioner.
