Flemming Møller, Berit Hasler, Ole Gravgård Pedersen, Marianne Zandersen & Louise Martinsen, 2014. Water Resource Accounts and Accounts for the Quantity and Value of Ecosystem Services connected with the Danish Water Resources. Methods and Requirements. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 111 pp. Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 116 http://dce2.au.dk/pub/SR116.pdf
Med udgangspunkt i FN’s retningslinjer for et nationalregnskabsbaseret vandressourceregnskab, cf. System of Environmental Economic Accounting for Water (United Nations, 2012a), redegør denne rapport for, hvorledes et sådant regnskab kan bygges op, og mulighederne for at opstille et dansk regnskab diskuteres. Diskussionen vedrører også mulighederne for at opstille et regnskab for værdien af vandressourcernes økosystemtjenester - en problemstilling, som i de senere år har fået stigende international opmærksomhed, og som endnu ikke har fundet sin endelige løsning i form af egentlige retningslinjer.
I rapporten omfatter vandressourcen grundvand og overfladevand, dvs. søer og åer, men ikke den marine vandressource. Baggrunden for denne begrænsning er, at det hidtidige arbejde med vandressourceregnskaber overvejende har været rettet mod grundvand og fersk overfladevand, samt at den marine vandressource på grund af forskellen til de øvrige vandressourcer formentlig bedst belyses i et selvstændigt regnskab.
Det i rapporten fremstillede samlede nationalregnskabsbaserede vandressourceregnskab består af fem delregnskaber:
Det samlede vandressourceregnskab kan også omfatte et delregnskab for de årlige økonomiske omkostninger ved udvinding, rensning og distribution af vand samt rensning af spildevand. Det økonomiske delregnskab viser også, hvem der afholder omkostningerne, og hvilke afgifter og subsidier der er knyttet til udnyttelsen af vandressourcen. Dette regnskab er dog ikke behandlet i indeværende rapport, der er koncentreret om vandmængder, vandkvalitet, økologisk status og økosystemtjenester i tilknytning hertil.
De fem angivne delregnskaber er indbyrdes forbundet. Tilførslen, forbruget og udledningen af vand, som registreres i vandstrømsregnskabet er bestemmende for statusopgørelsen over mængden af vand til rådighed, og denne har sammen med de årlige diffuse emissioner og emissioner fra punktkilder betydning for vandkvaliteten og vandressourcens økologiske status. Denne har endelig sammen med størrelsen og formålet med de forbrugte vandmængder betydning for værdien af vandressourcens økosystemtjenester. For at kunne analysere disse sammenhænge ud fra regnskabsoplysningerne er det vigtigt, at der anvendes den samme erhvervsopdeling, efterspørgselsopdeling og ikke mindst geografiske opdeling i de enkelte delregnskaber. Opdelingen på emissionstyper bør også så vidt muligt modsvare de valgte vandkvalitetsindikatorer og indikatorer for økologisk status, som benyttes i vandkvalitetsregnskabet, ligesom opdelingen på efterspørgselskategorier, emissionstyper og vandkvalitetsindikatorer så vidt muligt bør have nær relation til de forskellige typer af økosystemtjenester. Ved at anvende den samme erhvervsopdeling og opdeling på efterspørgselskategorier, som i nationalregnskabet, sikres det, at det samlede vandressourceregnskab - herunder også regnskabet for værdien af økosystemtjenester - kan integreres med dette. Dette har stor betydning for mulighederne for at gennemføre egentlige makroøkonomiske miljøanalyser - se nedenfor.
De enkelte delregnskaber omtales udførligt i rapportens Kapitel 3. I afsnit 3.1 omtales vandmængderegnskaber, og det vises hvorledes regnskabstabellerne for hhv. vandstrømme og vandbeholdninger kan opbygges. I afsnit 3.2 opstilles en generel regnskabstabel for emissioner til vand. Tabellen kan opstilles for enhver emissionstype, som anses for relevant i relation til vandressourcens kvalitet og økologiske status. Regnskabstabellen for vandkvalitet og økologisk status diskuteres i afsnit 3.3. Denne tabel kan opbygges på forskellig måde, afhængigt af hvilke indikatorer for vandkvalitet og økologisk status samt geografisk opdeling man vælger. Endelig gøres i afsnit 3.4 rede for de forskellige vandrelaterede økosystemtjenester, samt for hvorledes værdien heraf kan indarbejdes i en tabel for hhv. udbud og efterspørgsel efter tjenesterne og værdien af vandressourcekapitalen.
De vandrelaterede økosystemtjenester omfatter tjenester inden for de følgende tre hovedkategorier af tjenester - jf. CICES-klassifikationen i European Commission (2013):
Ud over disse tjenester omfatter CICES-klassifikationen også Understøttende tjenester, som omfatter de grundlæggende økologiske processer, der er en forudsætning for økosystemernes mulighed for at yde menneskeheden de tre angivne tjenester. I en regnskabskontekst, hvor fokus er på værdien af vandressourcens tjenester over for menneskeheden, kan der imidlertid ses bort fra de Understøttende tjenester, da værdien heraf er indeholdt i værdien af Leverende, Regulerende og Kulturelle tjenester.
Vandressourcens Leverende tjenester omfatter virksomheders og husholdningers udvinding og brug af grundvand og overfladevand. Tjenesterne inkluderer både udvindingen af drikkevand og udvindingen af vand til procesformål - herunder vanding.
Vandressourcens Regulerende tjenester opstår i forbindelse med udledningen af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer til vandmiljøet. Vandressourcen er nemlig i nogen grad i stand til at nedbryde og akkumulere disse stoffer. Dette opfattes som en tjeneste med værdi for menneskeheden, fordi menneskene herved gennem produktion og forbrug kan forurene til en vis grænse uden at lide et velfærdstab herved i form af forringet vandmiljøkvalitet. Der er en Regulerende tjeneste knyttet til udledningen af hvert enkelt næringsstof og miljøfremmede stof.
Vandressourcens Kulturelle tjenester omfatter husholdningernes muligheder for at benytte ressourcen til forskellige rekreative aktiviteter såsom lystfiskeri, jagt, badning og fritidssejlads. Hertil kommer muligheden for at benytte vandressourcen til videnskabelige formål og undervisning.
Den årlige værdi af de forskellige tjenester kan opstilles i et regnskab, hvor det samtidig registreres, hvilke dele af samfundet der gør brug af den enkelte tjeneste - dvs. forskellige erhverv og husholdninger. Kapitalværdien af vandressourcen og ændringerne heri kan opgøres som nutidsværdien af de aktuelle og forventede fremtidige tjenester. Denne kapitalværdi udgør en del af naturkapitalen, og den registreres i et kapitalregnskab.
Opstillingen af begge regnskaber for værdien af vandressourcens økosystemtjenester forudsætter, at de enkelte tjenester værdisættes. I rapportens kapitel 4 gøres rede for principperne for værdisætningen og de praktiske muligheder for at gennemføre denne diskuteres.
Vandressourcens Leverende tjenester har en direkte brugsværdi, som i mange tilfælde kan værdisættes ud fra markedspriserne på vand. I de tilfælde, hvor sådanne ikke foreligger, kan man vælge forskellige alternative tilgange til værdisætningen. Man kan således enten vælge at værdisætte tjenesterne ud fra et gennemsnit af de eksisterende markedspriser, eller, såfremt der er datagrundlag herfor, basere værdisætningen på omkostningerne ved at udvinde og levere vandet. Endelig kan man værdisætte ikke-markedsomsatte leverancer af vand på grundlag af den ressourcerente, vandforbruget skaber.
De Regulerende tjenester har indirekte brugsværdi i den forstand, at produktionen i en række erhverv billiggøres, ved at der kan udledes visse mængder af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer til vandmiljøet, uden at vandkvalitet og økologisk status forringes. Tilsvarende sparer husholdningerne renseomkostninger ved at kunne gøre det samme. De sparede omkostninger i erhverv og husholdninger kan benyttes som grundlag for værdisætningen af de regulerende tjenester.
Endelig repræsenterer de Kulturelle tjenester brugsværdi for især husholdningerne. Denne kan estimeres ved brug af de mange forskellige direkte og indirekte værdisætningsmetoder, som er udviklet. Det er dog et stort problem, at mange af metoderne er udviklet med henblik på værdisætning i relation til velafgrænsede projekter, hvorfor det er tvivlsomt, om resultaterne herfra kan anvendes i en regnskabssammenhæng.
Værdien af de løbende årlige økosystemtjenester danner som omtalt grundlag for opstillingen af et årligt regnskab for værdien af vandressourcens udbudte og forbrugte tjenester. Værdien af de årlige tjenester kan endvidere anvendes ved beregningen af vandressourcens kapitalværdi. Denne beregnes som nutidsværdien af de årlige tjenester nu og i fremtiden. Til denne nutidsværdi, der afspejler vandressourcens direkte og indirekte brugsværdi, skal imidlertid også lægges dennes optionsværdi og ikke-brugsværdi. Optionsværdien vedrører værdien af at bevare muligheden for fremtidigt direkte og indirekte brug, uanset om der viser sig at være behov herfor. Ikke-brugsværdien er uafhængig af den nuværende og fremtidige brug af vandressourcen. Den omfatter således værdien af at vide, at vandressourcen foreligger i en ønsket mængde, kvalitet og økologisk stand, samt værdien af at kunne overbringe den i denne stand til fremtidige generationer. Såvel optionsværdi som ikke-brugsværdi er dog meget vanskelige at fastsætte i praksis med de foreliggende værdisætningsmetoder.
De omtalte fem forskellige delregnskaber inden for det samlede vandressourceregnskab kan danne grundlag for flere forskellige typer analyser, som er omtalt i kapitel 5. De forskellige analysetyper omfatter
Vandressourceregnskabet indeholder en mængde information, som kan benyttes i miljøindikatorsammenhæng. Vandforbruget fordelt på økonomiske sektorer kan ved at koble vandforbrugsoplysningerne sammen med nationalregnskabets produktionsoplysninger benyttes til at belyse udviklingen i sektorernes effektivitet med hensyn til vandforbrug pr. produceret enhed. En tilsvarende analyse kan udarbejdes for emissionerne af forskellige stoffer til vandmiljøet. Derimod kan vandkvalitetsdata og data for økologisk status ikke direkte kobles til nationalregnskabets økonomiske opgørelser. Vandressourcetilstanden beskrives bedst på et passende geografisk opdelt niveau. For at kunne analysere sammenhængen mellem den økonomiske udvikling og udviklingen i vandkvalitet og økologisk tilstand er det derfor nødvendigt at de økonomiske regnskaber og emissionsregnskaberne opdeles på et tilsvarende geografisk niveau. Dette er ikke aktuelt muligt. Endelig kan oplysningerne i økosystemtjenesteregnskabet indikere, hvorledes vandressource tilstanden generelt set udvikler sig. Hvis værdien af vandressourcens økosystemtjenester stiger, indikerer det som udgangspunkt, at tilstanden generelt forbedres og omvendt. Man skal dog være forsigtig med for håndfaste fortolkninger på grundlag af værdien af de årlige økosystemtjenester alene, idet værdien af disse på kort og mellemlangt sigt udmærket kan udvikle sig positivt, samtidig med at værdien af vandressourcekapitalen udvikler sig negativt - f.eks. gennem overudnyttelse af grundvandsressourcen eller gennem stigende udledning af miljøfremmede stoffer til vandmiljøet, hvis regulerende tjenester herved på kort sigt stiger.
Ex post-analyserne vedrører analyser af årsagerne til ændringer i emissionerne til vand, vandressourcens kvalitet og økologiske status samt værdien af de vandressourcerelaterede økosystemtjenester. For at kunne gennemføre analyserne på en ideel måde, er det som antydet ovenfor nødvendigt, at der benyttes samme økonomiske sektoropdeling og geografiske opdeling i såvel de økonomiske regnskaber som i de forskellige dele af vandressourceregnskabet. Er dette krav imidlertid opfyldt, er det f.eks. muligt at belyse hvor meget af ændringen i vandmiljøets tilstand der kan forklares ud fra hhv. den generelle økonomiske vækst, ændringer i produktions- og forbrugsstrukturen og ændringer i emissionerne pr. produceret enhed. Ved inddragelse af en egentlig økonomisk model er det endvidere muligt at afgøre, i hvor høj grad de beskrevne ændringer i de økonomisk strukturelle forhold kan tilskrives hhv. den førte politik og andre økonomiske ændringer.
De input output baserede scenariefremskrivninger tager udgangspunkt i nationalregnskabets input output opgørelser. Forudsat at disse foreligger på et passende sektorfordelt og geografisk opdelt niveau er det muligt ved brug af vandressourceregnskabets forbrugs- og emissionsoplysninger at fremskrive, hvilke konsekvenser for emissionerne til vandmiljøet en ændring i efterspørgslen efter en bestemt varegruppe har. For at beskrive de videre konsekvenser for vandkvalitet, økologisk tilstand og værdien af økosystemtjenesterne af de fremskrevne emissionsændringer kræves imidlertid modeller, som bekriver sammenhængene mellem emissioner, vandkvalitet, økologisk status og værdien af økosystemtjenesterne.
De simple input output baserede emissionsfremskrivninger kan udvikles og forbedres gennem udvikling af egentlige makroøkonomiske vandressourcemodeller. Vandressourceregnskaberne udgør et solidt grundlag for et sådant udviklingsarbejde, idet de netop er opstillet med henblik på integrering med den økonomiske del af nationalregnskabet.
Endelig kan oplysningerne i vandressourceregnskabet benyttes i forbindelse med beregningen af samfundets ægte opsparing, der anvendes som økonomisk bæredygtighedsindikator. Den ægte opsparing opgøres således som NNP + værdien af reguleringstjenester der ikke er indeholdt i værditilvæksten + værdien af kulturelle tjenester - værdien af samfundets defensive foranstaltninger - afskrivning på naturkapitalen - (værdien af privat og offentligt forbrug samt forbrug af kulturelle tjenester).
I rapportens Kapitel 6 diskuteres endelig mulighederne for at opstille et dansk vandressourceregnskab, og de mange forskellige foreliggende datakilder hertil omtales.
Der foreligger to centrale kilder til opgørelsen af de årligt udvundne og forbrugte mængder af vand - nemlig JUPITER-databasen fra GEUS og DANVA’s database, jf. Afsnit 6.1. Oplysninger om vandmængder udledt til vandmiljøet fra rensningsanlæg og andre punktkilder indsamles som en del af NOVANA-programmet og foreligger i Naturstyrelsens PULS-database. Disse datakilder har i perioden 1995-2005 været benyttet af Danmarks Statistik til at opstille fysiske vandregnskaber for Danmark. Disse præsenteres i afsnit 6.5. Det vurderes at være muligt at genoptage publiceringen af sådanne regnskaber. Det bør dog undersøges nærmere, om regnskaberne også kan udarbejdes med en økonomisk sektoropdeling og geografisk opdeling, som anses for mere dækkende i relation til belysningen af vandmiljøproblemer.
På grundlag af de samme datakilder, som benyttes ved opstillingen af regnskaberne for de årlige vandstrømme, er det også muligt at udarbejde årlige statusopgørelser for mængden af grundvand til rådighed og ændringerne heri. Det er derimod ikke aktuelt muligt at opstille tilsvarende statusopgørelser for overfladevand til rådighed.
Oplysninger om de årlige emissioner af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer til grundvand og overfladevand indsamles også som en del af NOVANA-programmet og offentliggøres bl.a. i Naturstyrelsens PULS-database. Der vurderes derfor at være et solidt datamæssigt grundlag for at opstille vandressourceregnskabets emissionsregnskab - jf. Afsnit 6.2. Der udestår dog et omfattende arbejde med at specificere, hvilke stoffer der kan opstilles regnskab for, og på hvilket sektormæssigt og geografisk aggregeringsniveau dette kan ske.
Vandressourceregnskabets statusopgørelse over vandkvalitet og økologisk status i forskellige dele af vandressourcen kan formodentlig opbygges ud fra indhentede data om økologisk status under NOVANA-overvågningspro-grammet og data vedrørende grundvandskvalitet, der indgår i JUPITER-databasen - jf. afsnit 6.3. Det kræver imidlertid en grundig gennemgang af de foreliggende data nøjere at specificere, hvilke kvalitetsindikatorer og indikatorer for økologisk kvalitet, det vil være mest hensigtsmæssigt at benytte i regnskabet. Tilsvarende må problemstillingerne vedrørende geografisk opdeling af regnskaberne og opdeling på vandressourcetyper - f.eks. vandoplande, søer, åer, vådområder etc. - undersøges nærmere.
Endelig vurderes det i afsnit 6.6, at de aktuelle muligheder for at opstille et regnskab for den årlige værdi af de vandressourcerelaterede økosystemtjenester er meget små. Ikke alene er informationen om omfanget af en række reguleringstjenester og kulturelle tjenester relativt sparsomt, men grundlaget for at værdisætte tjenesterne er også yderst spinkelt. Der udestår også en række metodiske problemer, såsom hvilken værdisætningstilgang - betalingsvilligheds- eller omkostningsbaseret - der generelt bør anvendes, og om mulighederne for at anvende resultaterne fra projektrelaterede værdisætningsstudier i en regnskabsmæssig sammenhæng. Problemerne diskuteres indgående i relation til to konkrete danske værdisætningsstudier vedrørende hhv. kulturelle tjenester fra Odense og Roskilde fjorde og oplande samt værdien af grundvandsbeskyttelse. Reelt er det aktuelt kun vandressourcens Leverende tjenester, der kan opgøres og værdisættes.
Sammenfattende har den gennemførte screening af datagrundlaget for udviklingen af et dansk vandressourceregnskab vist, at, når der ses bort fra økosystemtjenesteregnskabet, er der relativt gode muligheder for at inden for en kortere årrække at opstille et sådant regnskab for Danmark. Den væsentligste udfordring er valget af et sektormæssigt og geografisk aggregeringsniveau, som på den ene side er miljømæssigt relevant og på den anden side matcher mulighederne for især geografisk opdeling af nationalregnskabet. Med hensyn til økosystemtjenesteregnskabet vil det givetvis tage længere tid at tilvejebringe de fornødne data og nå frem til de fornødne metodiske afklaringer omkring værdisætningen.
