Bjerring, R., Johansson, L.S., Søndergaard, M., Kjeldgaard, A., Sortkjær, L., Windolf, J. & Bøgestrand, J. 2011. Søer 2010. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 64 s. – Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 5. http://www2.dmu.dk/Pub/SR5.pdf
I 2010 blev 15 større søer undersøgt intensivt og ca. 90 søer mere ekstensivt. Alle søer, der blev undersøgt i 2010 er over 4 ha. Søerne spænder fra helt rene til stærkt forurenede som følge af eksisterende eller tidligere tiders spildevandsudledninger. Alle intensivt overvågede søer er ferskvandssøer, mens der blandt de ekstensivt overvågede søer også indgår brakvandssøer i programmet. I denne rapport indgår data fra 15 intensivt undersøgte samt 209 mere ekstensivt undersøgte søer (Ekstensiv 1), undersøgt i den seneste tre-års periode.
Naturstyrelsens decentrale enheder forestår den standardiserede prøveindsamling. Alle indsamlede data indberettes til Fagdatacenteret for ferskvand, som udarbejder årlige statusrapporter om den generelle tilstand og udvikling. Dette års rapport omfatter resultater for udviklingstendenser i perioden fra 1989 til 2010 i 15 intensivt undersøgte søer samt en kortere status for miljøtilstanden i de ekstensivt undersøgte søer undersøgt 1-3 gange i den syvårige periode 2004-2010.
Fosforkoncentrationen i de intensivt overvågede søer var i 2010 55 % (årsgennemsnit) lavere end niveauet for de første seks år af overvågningsperioden (1989-1995). Årsmedianen faldt med 33 % fra perioden 1989-1995 til 2010, mens den i 2010 kun var faldet med 13 % i forhold til perioden 2003-2009. Det mest markante fald er således sket i den første del af overvågningsperioden og i de mest belastede søer. Ud af de 15 intensive søer har der været et signifikant fald i fosforkoncentrationen i sommerperioden i ni søer i løbet af overvågningsperioden.
Ligeledes for kvælstofniveauet har der været et fald i de intensivt målte søer siden 1989. Årsgennemsnittet og medianen i 2010 var hhv. 34 % og 29 % lavere end gennemsnittet for perioden 1989-1995, mens faldet var mere begrænset (7-8 %) sammenlignet med seneste del af overvågningsperioden (2003-2009). På enkeltsø-niveau har 11 af de 15 søer oplevet en signifikant reduktion i indholdet af totalkvælstof (sommerværdier) siden 1989.
Der er sket en reduktion i indholdet af klorofyl a i de intensivt overvågede søer med de største klorofylkoncentrationer. Derfor er sommergennemsnittet for de 15 søer reduceret fra et niveau på ca. 60 µg klorofyl a/l i begyndelsen af overvågningsperioden til 24 µg klorofyl a/l i 2010.
Det reducerede klorofylniveau i de mest belastede søer har resulteret i en forbedring af sigtdybden i denne søgruppe. Blandt de 15 intensivt overvågede søer er der ni søer, som har fået en signifikant forbedret sommersigtdybde siden 1989.
Samlet set er miljøtilstanden forbedret i de intensivt overvågede søer fra 1989 til 2010. Ændringerne er hovedsageligt sket i første del af overvågningsperioden. Forbedringer i miljøtilstanden er registreret især for de vandkemiske parametre (bl.a. fosforkoncentration) samt sigtdybde og dermed søernes klarhed, men også for biologiske parametre, som dækningsgraden af undervandsvegetationen, har der været i fremgang i otte ud af 15 intensivt undersøgte søer.
For 10 af de intensivt overvågede søer, med veldefinerede vandbalancer, er stofbalancer og kildeopsplitning opgjort. Generelt er både ind- og udløbskoncentrationen af kvælstof og fosfor signifikant reduceret i størstedelen af søerne, specielt i den første del af overvågningsperioden, som et resultat af reducerede belastninger, for fosfor specielt fra rensningsanlæg. Også den absolutte tilførsel af kvælstof og fosfor til søerne er reduceret. Derimod viser den relative tilbageholdelse ikke markante ændringer i overvågningsperioden, men er dog steget i hhv. tre og fire søer for fosfor og kvælstof og faldet i en sø.
Ekstensiv 1 søerne (ca. 200 søer>5 ha) repræsenterer hovedsageligt tre typer af søer: alkaliske, lavvandede søer (n=117), alkaliske, dybe søer (n=41) og brakvandssøer (n=28). Generelt set repræsenterer disse søer fortrinsvis lavvandede, relativt næringsrige søer (sommermedian: 0,09 mg fosfor/l) med en lille sigtdybde (1 meter), relativt højt klorofylniveau (sommermedian: 30 ?g/l) samt lav forekomst af undervandsplanter og høj forekomst af fisk. Opdelt på søtyper er brakvandsøerne generelt mere næringsrige end alkaliske dybe og lavvandede søer, og har højere fiskeforekomst antalsmæssigt, hvilket afspejler artsdifferentiering mellem fersk- og brakvandssøer. Alkaliske lavvandede søer har den højeste andel af søer med højt plantedække. Udviklingstendenser i 46 af ekstensiv 1 søerne, undersøgt fire år eller oftere i perioden 2000-2010, viste positive udviklingstendenser i 18 søer og tilbagegang i seks søer.
