Nielsen, O-K., Plejdrup, M.S., Winther, M., Hjelgaard, K., Nielsen, M., Hoffmann, L., Fauser, P., Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R., Gyldenkærne, S. & Thomsen, M. 2013. Projection of greenhouse gases 2011-2035. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 179 pp. Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 48 http://www.dmu.dk/Pub/SR48.pdf
Denne rapport indeholder en beskrivelse af modeller, baggrundsdata og fremskrivninger af de danske emissioner af drivhusgasser kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas (N2O), de fluorerede drivhusgasser HFCer, PFCer, svovlhexafluorid (SF6). Emissionerne er fremskrevet til 2035 på baggrund af et scenarie, som medtager de estimerede effekter på Danmarks drivhusgasud-ledninger af virkemidler iværksat indtil september 2012 (såkaldt ”med eksisterende virkemidler” fremskrivning). I modellerne er der, for de sektorer hvor det er muligt, anvendt officielle danske fremskrivninger af aktivitetsdata, f.eks. er den seneste officielle energifremskrivning fra Energistyrelsen anvendt. Emissionsfaktorerne refererer enten til internationale vejledninger, dansk lovgivning, danske rapporter eller er baseret på målinger på danske anlæg. Fremskrivnings-modellerne bygger på samme struktur og metoder, som er anvendt for de danske emissions-opgørelser, hvilket sikrer at historiske og fremskrevne emissionsopgørelser er konsistente.
De vigtigste sektorer i forhold til emission af drivhusgas i 2008-2012 (‘2010’) forventes at være energiproduktion og -konvertering (38 %), transport (23 %), landbrug (16 %), og andre sektorer (10 %). For ”andre sektorer” er den vigtigste kilde husholdninger (Figur R.1). Fremskrivningerne af drivhusgasemissionerne viser en faldende tendens i prognoseperioden fra 2010 til 2035. Generelt falder emissionsandelen for energisektoren, mens emissionsandelen for transportsektoren stiger. De totale emissioner er beregnet til 59.255 ktons CO2-ækvivalenter i ’2010’ og til 45.7 ktons i 2035 svarende til et fald på omkring 23 %. Fra 1990 til ‘2010’ er emissionerne beregnet til at ville falde med ca. 14 %.
Stationær forbrænding
Stationær forbrænding omfatter Energiindustri, Fremstillingsindustri og Andre sektorer. Andre sektorer dækker over handel/service, husholdninger samt landbrug/gartneri. Drivhusgasemissionen fra kraft- og kraftvarmeværker, som er den største kilde i ‘2010’ (64 %), er beregnet til at ville falde markant i perioden 2011 til 2024 grundet et delvis brændselsskift fra kul til træ og affald, for 2025 til 2035 vil emissionen være nogenlunde konstant. Emissionerne fra husholdningers og fremstillingsindustriers forbrændingsanlæg falder ifølge fremskrivningen også og bliver næsten halveret i perioden 2011 til 2035 (46 % og 48 % henholdsvis). Drivhusgasemis-sionerne fra andre sektorer vil være næsten konstante i hele perioden med undtagelse af off-shore-sektoren, hvor emissioner fra anvendelse af energi til udvinding af olie og gas stiger med 274 % fra 1990 til ‘2010’ og med 145 % fra ‘2010’ til 2035.
Flygtige emissioner
Emissionen af drivhusgasser fra sektoren “Emissioner af flygtige forbindelser fra brændsler” var stigende i perioden 1990-2000 hvor emissionen nåede sit maksimum. Emissionerne estimeres til at falde i fremskrivningsperioden 2011-2035. Faldet skyldes hovedsageligt at offshore flaring i forbindelse med udvinding af olie og naturgas forventes at falde. Desuden kan faldet tilskrives tekniske forbedringer på råolie terminalen og dermed faldende emissioner fra lagring i råolietanke på terminalen samt i mindre grad fra lastning af skibe i havneanlægget. Emissionerne fra udvinding af olie og naturgas er estimeret til at falde i perioden 2011-2035 som følge af forventning om faldende udvundne mængder af olie og naturgas. Emissionerne af drivhusgasser fra de øvrige kilder er estimeret til at være konstante eller næsten konstante i fremskrivningsperioden.
Industriprocesser
Emissionen af drivhusgasser fra industrielle processer er steget op gennem halvfemserne med maksimum i 2000. Ophør af produktion af salpetersyre/kunstgødning har resulteret i en betydelig reduktion af drivhusgasemissionen. Den væsentligste kilde er cementproduktion, som bidrager med mere end 83 % af den procesrelaterede drivhusgasemission i 2010. Forbrug af kalk og derved emission af CO2 fra røggasrensning antages at følge forbruget af kul og affald i kraftvarmeanlæg. Drivhusgasemissionen fra industrielle processer forventes også i fremtiden at være meget afhængig af cementproduktionen.
Opløsningsmidler og anvendelse af produkter
CO2-emissioner fra anvendelse af opløsningsmidler udgør 0,2 % af de samlede danske CO2-emissioner. De største kilder til drivhusgasemission i denne sektor er N2O fra anvendelse af bedøvelse og indirekte CO2-emissioner fra anden brug af opløsningsmidler, dette dækker bl.a. brug af opløsningsmidler i husholdninger. CO2-emissionen fra anvendelse af opløsningsmidler forventes at falde i fremskrivningsperioden pga. stigende lovkrav til industrien.
Transport og andre mobile kilder
Vejtransport er den største emissionskilde for drivhusgasser i ’2010’, og fra 1990 til 2030 forventes emissionerne at stige med 47 % pga. vækst i trafikken. Den samlede emission for andre mobile kilder er noget lavere end vejtransporten totalt. For non-road maskiner i industrien falder emissionerne. Fra 1990-2008 steg emissionerne markant pga. øget aktivitet, hvorefter emissionerne forventes at falde pga. gradvist mere energi-effektive motorer. For landbrug/fiskeri og søfart er de fremskrevne emissioner i 2030 tæt på emissionerne i 1990.
F-gasser
I den aktuelle periode er det forventet, at den samlede F-gasemission havde sit maksimum i 2008-2009 og derefter været stærkt faldende på grund af danske reguleringer på området. Den dominerende F-gasgruppe er HFC’erne som i ’2010’ forventes at bidrage med 91 % til den samlede F-gas-emission.
Landbrug
I perioden fra 1990 til 2010 faldt emissionen af drivhusgasser fra 12 462 ktons CO2-ækvivalenter til 9 520 ktons CO2-ækvivalenter, hvilket svarer til en reduktion på 24 %. Denne udvikling forventes at fortsætte og emissionen forudses at falde yderligere til 8 859 ktons CO2-ækvivalenter i 2035. Årsagen til faldet i emissionen for den historiske såvel som den fremtidige udvikling kan forklares med en forbedring i udnyttelsen af kvælstof i husdyrgødningen, og hermed et markant fald i anvendelsen af handelsgødning samt lavere emission fra kvælstofudvaskning – som resultat af en aktiv miljøpolitik på området. I fremskrivningen er der taget højde for teknologiske tiltag i form af ammoniakreducerende teknologi i stald og en øget vækst i biogasanlæg.
Affald
Affaldssektorens samlede drivhusgasemissioner har i de historiske opgørelser vist et fald siden 1990. Fremskrivningen viser, at de samlede emissioner vil være faldende. I ’2010’ forventes CH4 fra lossepladser stadig at dominere sektoren og udgøre 70 % af hele sektorens emissioner. Fra ’2010’ er der forudset et fald i CH4-emissioner fra lossepladser, dette skyldes, at mindre affald bliver deponeret og at tidligere deponeret affald har afgivet meget af CH4-potentialet. CH4 og N2O-emissioner fra spildevand er forudset at være omtrent konstant; bidraget fra spildevandsbehand-ling til sektorens samlede emission i ’2010’ er beregnet til 16 %. Kategorien affaldsforbrænding og anden affaldshåndtering bidrager med 14 % af den totale drivhusgasemission fra affaldssektoren i ’2010’. Emissionen fra denne kilde forventes at stige pga. øget anvendelse af kompostering.
LULUCF
Overordnet var LULUCF-sektoren en nettokilde i 1990 på 4 423 Gg CO2- ækvivalenter. I 2010 er dette opgjort til en nettobinding på 2 176 Gg CO2- ækvivalenter. Fremover er det forventet at hele LULUCF-sektoren vil være en nettokilde på 3 204 Gg CO2-ækvivalenter i 2015. Frem til 2035 forventes en relativt jævn emissionstrend fra sektoren. Årsagen til stigningen er, at emissionen fra mineralske landbrugsjorde beregnes med en temperaturafhængig dynamisk model og at der er en forventning om stigende temperaturer i fremtiden, som medfører en stigende emission fra de mineralske landbrugsjorde. Yderligere skovrejsning forventes at ske med 1 745 hektar per år. Sammen med en forventet lille skovrydning vil kulstofmængden i de danske skove stige fremover. Dyrkning af de organiske landbrugsjorde medfører en betydelig årlig emission. Mulige fremtidige reguleringer vil reducere arealet og dermed reducere udledningen her fra. De organiske jorde forventes dog stadig at være en stor kilde i fremtiden.
