Teilmann, J., Tougaard, J. & Carstensen, J. 2012. Effects on harbour porpoises from Rødsand 2 Off-shore Wind Farm. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 66 pp. Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 42 http://www.dmu.dk/Pub/SR42.pdf
E.ON Vind Sverige har stået for opførelsen af Rødsand 2 Havmøllepark, som består af 90 møller, syd for Lolland-Falster, Danmark. Havmølleparken er placeret vest for og i forlængelse af Nysted Havmøllepark med 72 møller. De to havmølleparker ligger ca. 3 km fra hinanden og udgør det største samlede område med havmøller i verden.
Denne rapport undersøger den mulige effekt på marsvin af Rødsand 2 Havmøllepark alene og også den kumulative effekt af to nærliggende havmølleparker. Tilstedeværelsen af marsvin blev undersøgt ved hjælp af automatiske akustiske data loggere (T-PODs) udlagt i en baseline periode fra 24. september 2008 til 16. februar 2009 og under normal drift fra 24. september 2011 til 2. marts 2012. Instrumenterne blev udlagt på 10 stationer, som dækker en 35 km lang strækning gennem de to havmølleparker og kontrolområder fra Gedser til Rødby. Instrumenterne blev ikke flyttet mellem stationerne for at reducere variationen forårsaget af sensitivitetsforskelle mellem instrumenterne. Derudover blev undervandsstøjen målt på fire af de ti T-POD stationer med specielle støjloggere i 45 og 49 dage under henholdsvis baseline of drift perioderne.
I relation til kumulative effekter af de to nærliggende havmølleparker, blev data fra de tidligere undersøgelser af Nysted Havmøllepark analyseret sammen med data indsamlet i dette studie.
I alt blev marsvinenes lyde optaget i 1824 dage for alle instrumenterne samlet, hvoraf halvdelen var under baseline- og halvdelen under drifts perioden.. I lighed med tidligere undersøgelser blev fire indikatorer for marsvinene aktiviteter udtrukket fra T-POD dataene. Disse er: 1) Click intensity (Clicks/PPM), udtrykt som et dagligt gennemsnit af ekkolokaliseringsklik i de minutter, hvor der blev optaget marsvinelyde) 2) Porpoise positive minutes (PPM), udtrykt som den procentvise andel af minutter pr. dag hvor marsvinelyde blev optaget 3) Encounter duration, udtrykt som den tid et marsvin kan høres omkring en T-POD (to forskellige marsvineoptagelser skal være adskilt af mindst 10 minutters stilhed, 4) Waiting time, udtrykt som den ventetid, der går mellem to forskellige marsvine encounters.
Undervandsstøjen i det undersøgte område viser en top omkring 1000 Hz på alle stationer. Dette signal forventes at stamme fra sejlruten syd for havmølleparkerne (T-ruten). Der er målt systematiske forskelle mellem stationerne med f.eks. generelt mindre støj i Nysted Havmøllepark og højest støjniveau i det østlige referenceområde nær Gedser Havn. Undervandsstøjen var generelt højere under baseline perioden i 2008/2009 i hele området i forhold til driftsperioden i 2011/2012, hvilket formentlig skyldes mere vind og bølger som øger baggrundsstøjen. Derudover havde Rødsand 2 området et specielt højt støjniveau under baseline perioden. Dette kan delvis forklares med det større antal skibe, der var til stede i forbindelse med forberedelser til byggeriet under baseline perioden. Det er derfor ikke utænkeligt at marsvinene i Rødsand 2 området allerede var negativt påvirket under baseline perioden.
De statistiske analyser viste ingen overordnet forskel i de optagne marsvinelyde på nogen af stationerne fra før byggeriet startede til Rødsand 2 Havmøllepark var i drift. Derudover var der ingen signifikant forskel i marsvinenes ekkolokalisering i Rødsand 2 Havmøllepark sammenlignet med de enkelte eller kombinerede kontrolområder. Dvs. at de relative ændringer i antallet af marsvin i havmølleparken svarede til den, der blev observeret på kontrolstationerne. Ligeledes blev der ikke fundet signifikante ændringer i støjniveauet indenfor det frekvensområde, som er hørbart for marsvin. Dette kan skyldes et generelt højt støjniveau, som maskerer støjen fra havmøllerne, eller at støjloggerne var placeret mellem møllerne i en afstand af ca. 350-450 m.
Dette studie viste også, at der stadig detekteres meget færre marsvin i Nysted Havmøllepark sammenlignet med baseline perioden i 2001-2002, der er dog en tendens til at de gradvis vender tilbage. Ved at sammenligne data fra Nysted Havmøllepark med data fra kontrolområdet i den sidste periode (2011-2012, driftsperiode 4), kan det påvises, at der er sket en gradvis stigning i antallet af marsvin sammenlignet med anlægsperioden (2002-2003) og de efterfølgende driftsperioder 1-3 (2004-2006 and 2008-2009). Signifikant stigning blev målt fra anlægsperioden til periode 4 for “click intensity” (click/PPM) og “encounter duration”. For “porpoise positive minutes” (PPM) skete der en signifikant stigning fra periode 1 til 2 og fra periode 2+3 til periode 4. Dette tyder på, at den kraftige negative effekt under og efter byggeriet at Nysted Havmøllepark langsomt er ved at aftage, muligvis fordi marsvinene er ved at vænne sig til havmølleparken.
Vi fandt ikke nogen kumulativ effekt af de to havmølleparker. Den gradvise tilbagevenden af marsvin i Nysted Havmøllepark ser ud til at ske uafhængig af opførelsen af Rødsand 2 Havmøllepark. Man kunne forvente en lignende negativ effekt på marsvin fra Rødsand 2 Havmøllepark, som blev fundet for Nysted Havmøllepark. Vi har ikke nogen god forklaring på den manglede effekt og kan kun gætte på at f.eks. støjen eller de ændrede fødesøgningsmuligheder pga. forberedelserne til byggeriet, som blev igangsat under baseline perioden, kan have haft en negativ indflydelse på antallet af marsvin i havmølle området. Alternativt kunne man tænke sig, at Nysted Havmøllepark har en barriere effekt på marsvin, der svømmer langs kysten fra øst til vest, og at de marsvin der svømmer uden om Nysted også svømmer uden om Rødsand 2 området. Det er første gang nogensinde, at effekten af to nærliggende havmølleparker bliver undersøgt, og de skitserede forklaringer er derfor udelukkende spekulative.
Den positive effekt en havmøllepark måtte have på marsvin, ved at fødegrundlaget forbedres i takt med, at møllefundamenterne gror til, og vil udgøre et kunstigt rev med potentielt flere fisk, er aldrig undersøgt. For at kunne forstå baggrunden for de forskellige resultater, der er observeret i de studerede havmølleparker, er det afgørende at få flere og mere detaljerede data på marsvins adfærd i og omkring havmølleparkerne.
