Jensen, P.N., Boutrup, S., Fredshavn, J.R., Svendsen, L.M., Blicher-Mathiesen, G., Wiberg-Larsen, P., Bjerring, R., Hansen, J.W., Nielsen, K.E., Ellermann, T., Thorling, L. & Holm, A.G. 2012. Vandmiljø og Natur 2011. NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatning. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 102 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 36
http://www.dmu.dk/Pub/SR36.pdf
Det danske nationale overvågningsprogram NOVANA er et integreret program med en samlet og systematisk overvågning af natur og miljø. Overvågningen dækker væsentlige dele af Danmarks internationale forpligtelser samt nationale overvågningsbehov, herunder dokumenterer effekterne af forskellige planer som eksempelvis vandmiljøplanerne.
Generelt er der sket en betydelig reduktion i tilførslen af kvælstof og fosfor til vandløb, søer og havet siden 1989.
Når der tages højde for klimatiske forhold, er der generelt set ikke sket større ændringer i tilførslen af kvælstof fra punktkilder og landbrug til vandmiljøet efter ca. 2003. Der har dog været en tendens til en svagt faldende udledning af kvælstof de senere år. Det gennemsnitlige indhold af kvælstof i det vand, der løber til havet, har i 2010 og 2011 været det laveste siden 1990.
Kvælstofkoncentrationen var i 2011 ret lave i de vandløb, der afvander landbrugsoplande og oplande med punktkilder. Det er uvist, om der er tale om en vedvarende tendens, idet der også i andre år er set særlige udsving både i op- og nedadgående retning.
Variationer i nedbør betyder væsentlige år-til-år-svingninger i udledningen fra både punktkilder og landbrug. Eftersom vandafstrømningen i 2011 var en smule højere end i 2010, var udledningerne af kvælstof og fosfor til havet i 2011 tilsvarende højere.
Landbrugets overskud af fosfor er for 3. år i træk negativ eller tæt på nul. Det betyder, at der på landsplan fjernes mere fosfor fra markerne end der udbringes. Der er dog store forskelle mellem ejendomme, som anvender husdyrgødning, og ejendomme, der udelukkende anvender kunstgødning.
I det følgende omtales en række forhold, hvor der er set en særlig udvikling over perioden 1989-2011 eller hvor året 2011 har været specielt.
Vejrmæssigt var 2011 karakteristisk ved at være et varmt år. Siden 1873 har der kun været otte år, der var varmere. Middeltemperaturen var 1,3 °C højere end normalen på 7,7 °C. 2011 var desuden karakteriseret ved en nedbørsrig sommer med en del skybrud i juli og august. Andre dele af året var meget nedbørsfattige, november var den hidtil tørreste november måned, der er registreret. Ferskvandsafstrømningen var i 2011 9 % over normalen for perioden 1990-2010.
Indsatsen efter vedtagelsen af Vandmiljøplan I i 1987 for at mindske nitratudvaskningen fra dyrkede arealer kan ses i det yngste iltede grundvand. Effekten afspejler sig ved, at nitratindholdet i det yngste, iltede grundvand er faldende. I ældre grundvand, som er mere end 25 år gammelt, er der fortsat størst hyppighed af boringer med stigende nitratindhold. Faldet i nitratindholdet har været større i sandområder end i lerområder.
Der blev i 2011 fundet et eller flere pesticider i knap 40 % af de undersøgte indtag i grundvandsovervågningen, grænseværdien for pesticider i grundvand var overskredet i 11 % af de undersøgte indtag. Blandt de undersøgte pesticider og nedbrydningsprodukter er både godkendte, regulerede og forbudte pesticider. De regulerede pesticider er godkendte, men deres anvendelse er reguleret efter den oprindelige godkendelse for at nedsætte risikoen for nedsivning til grundvandet. I 34 % af de indtag, hvor der blev fundet pesticider i 2011, blev der fundet forbudte pestcider og nedbrydningsprodukter, mens der blev fundet regulerede og godkendte pesticider og nedbrydningsprodukter i henholdsvis 6 og 1 % af de undersøgte indtag. Ved vandværkernes boringskontrol blev der i 2011 fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i koncentrationer over grænseværdien i 4 % af de undersøgte indtag. Ved både grundvandsovervågningen og vandværkernes boringskontrol blev pesticider og nedbrydningsprodukter fundet med størst hyppighed i de øvre grundvandsmagasiner.
Spildevandets indhold af næringsstoffer, kvælstof, fosfor og organisk stof var i 2011 på samme lave niveau som de seneste 5-10 år. Metaller og miljøfremmede stoffer blev i 2011 målt i koncentrationer, der ikke giver indikation på, at udledningerne har givet anledning til overskridelse af miljøkvalitetskravene i de vandområder, der er udledt til. Undtaget herfra er zink og kobber, hvor det ikke kan afvises, at der er forekommet overskridelser. Blandt de organiske miljøfremmede stoffer blev enkelte perfluorerede forbindelser fundet i de højeste koncentrationer. De perfluorerede forbindelser og enkelte lægemidler var blandt de hyppigst fundne stoffer i spildevandet i 2011.
En fornyet gennemgang af datagrundlaget for bundfauna i vandløb har vist, at udviklingen fra begyndelsen af 1990’erne har været endnu mere markant end tidligere antaget, idet andelen af vandløb med de bedste faunaklasser 5, 6 og 7 er steget fra ca. 20 % til i dag ca. 55 %. Det skal understreges, at det kun er fordelingen mellem faunaklasserne i de første år, der er ændret.
En sammenstilling af data for vandløbenes indhold af organisk stof (BI5) indikerer en sammenhæng mellem reduktion i indholdet af BI5 og forbedringen i faunaklassen, men det har ikke været muligt at adskille effekten af forbedret spildevandsrensning (fald i BI5) og en effekt af forbedrede fysiske forhold som følge af ændret vandløbsvedligeholdelse.
I søerne har der ikke været betydelige ændringer i de centrale parametre i 2011.
Det betyder, at de forbedringer, der gennem NOVANA-perioden er påvist i de intensivt overvågede søer, stadig kan konstateres, herunder
Udbredelsen af iltsvind var i 2011 på linje med året før og væsentligt under de forudgående år. Meget tyder på, at det samme er tilfældet i 2012.
Den meget store fremgang i 2010, der var i antallet af bunddyr, har ikke kunnet holde sig ind i 2011, hvor antallet af bundlevende dyr igen er faldet til niveauet forud for 2010.
En nærmere analyse af ålegræssets udbredelse og udvikling i 20 konkrete kystområder og fjorde viser store forskelle områderne imellem. I langt de fleste områder er der i perioden 1989-2011 enten ikke konstateret en udvikling, eller ålegræsset er rykket ind på lavere vand. Kun i 10 % af de 20 områder vokser ålegræsset nu på større dybder end omkring 1990. Der er dog også områder, f. eks. Limfjorden, hvor ålegræsset er i fremgang, men endnu ikke har nået udbredelsen omkring 1990.
Overvågningen af luften i perioden 1990-2011 har vist, at tilførslen af kvælstof fra luften til natur- og vandområder varierer mellem årene afhængig af de meteorologiske forhold, men tilførslen er faldet set over hele overvågningsperioden 1990-2011. Samlet set er den mængde kvælstof, som tilføres fra luften til natur- og vandområder inkl. havområder, faldet med ca. 30 %. Faldet har baggrund i en reduktion af såvel udenlandske som danske kilder.
Den relative betydning af danske kilder varierer over landet afhængig af husdyrproduktionen, meteorologiske forhold og afstand til udenlandske kilder, således at danske kilder har størst betydning (38-40 %) i Nord- og Midtjylland, og mindst i Hovedstadsområdet (ca. 22 %). Den store betydning af danske kilder gælder for tilførslen til landområder, hvorimod de danske kilder betyder mindre for tilførslen til de åbne farvande (i gennemsnit ca. 12 %) – dog med stigende betydning jo tættere man kommer på kysten.
Fosfor tilført fra luften er en meget lille kilde til den samlede fosfortilførsel og spiller generelt ingen eller en ubetydelig rolle.
Kortlægningen i 2010-11 har givet anledning til væsentlige ændringer i areal- og udbredelsesestimaterne. Ændringerne er ikke udtryk for en reel arealmæssig tilbagegang eller fremgang for habitatnaturtyperne, men udtryk for et ændret datagrundlag for arealberegningerne. Det samlede kortlagte areal er forøget og for nogle af de tidligere kortlagte naturtyper hænger ændringerne sammen med en forbedret forståelse af habitatnaturtypernes variationsbredde og definition. Et eksempel herpå er våd hede, hvilket har medført at arealet med våd hede er tre gange større end afrapporteret til EU i 2007.
16 habitatnaturtyper er første gang kortlagt i 2010-11, hvor det første databaserede bud på deres arealmæssige udbredelse i Danmark er dokumenteret. Det har for nogle habitatnaturtyper ført til væsentlige ændringer i arealet, fx strandvolde med en- og flerårige planter.
Udviklingen på de intensive overvågningsstationer i perioden 2004-2009 viser signifikante ændringer for indikatorer, der signalerer eutrofiering af plantesamfundene og ændrede artssammensætninger. Den samme tendens kan aflæses af tilstandsvurderingen af lysåbne habitatnaturtyper inden for habitatområderne. Trods arealændringerne er naturtypernes fordeling i tilstandsklasserne relativt uændret. Generelt er der en lille tilbagegang i artsindeks og et stabilt eller stigende strukturindeks. De uændrede strukturindeks er ikke overraskende i betragtning af, at forvaltningsindsatsen i den kommende Natura-2000 planlægning endnu ikke er startet, og faldende artsindeks stemmer godt overens med, at arealerne fortsat er udsat for en negativ artsudvikling pga. ophørt afgræsning, øget eutrofiering og fortsat dræning og grøftning af arealerne.
