Hansen, J.W. (red.) 2012: Marine områder 2011. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 154 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 34. http://www.dmu.dk/Pub/SR34.pdf

Sammenfatning

Den landsdækkende status for havmiljøet i 2011 kan sammenfattes i nedenstående hovedpunkter.

Klimatiske forhold

• Temperaturen var i 2011 1,3 ºC højere end i standardperioden 1961-1990, men gennemsnitlig sammenlignet med de sidste 15 år.
• Vinden var forholdsvis svag og kom hovedsageligt fra sydvest.
• Afstrømningen til de indre danske farvande var 19 % over normalen (1961-1990) og usædvanlig stor i sensommeren som følge af megen sommernedbør.
• Havtemperaturerne i overfladen var højere i 2011 end i det kolde 2010, men ikke usædvanlig sammenlignet med perioden efter 1989. Bundvandet var dog relativt koldt sammenholdt med de senere år.
• Havtemperaturen er steget med ca. 1,5 ºC i løbet af de sidste 40 år.
• Indstrålingen i 2011 var gennemsnitlig, men overordnet set har der i de seneste 10 år været en stigende tendens for sommerperioden.
• Fra 1960’erne til midten af 1980’erne steg pH (ca. 0,3), men er siden faldet tilsvarende, om end pH er steget de sidste par år.

Tilførsler og koncentrationer af næringssalte

• Den samlede atmosfæriske deposition af kvælstof til de danske farvande var i 2011 på 79.000 tons.
• I gennemsnit kom 12 % af den samlede deposition af kvælstof til de danske farvande fra danske kilder.
• Siden 1989 er der sket et fald i depositionen af kvælstof til de danske farvande på ca. 32 %.
• Ferskvandsafstrømningen fra land til de danske farvande varierer betydeligt fra år til år. I 2011 var afstrømningen 9 % større end gennemsnittet for perioden 1990-2010.
• Der er for 2011 beregnet en samlet fosfor- og kvælstoftilførsel fra land til havet omkring Danmark på henholdsvis 2.600 tons fosfor og 59.000 tons kvælstof.
• Tilførslen af kvælstof og fosfor er faldet med henholdsvis ca. 50 % og ca. 59 % siden 1990, når der er korrigeret for variationen i ferskvandsafstrømningen.
• Reduktionen i tilførslen af fosfor skyldes hovedsageligt forbedret spildevandsrensning, mens reduktionen i tilførslen af kvælstof primært skyldes reduceret udledning fra de dyrkede arealer, om end rensning af spildevand også har bidraget betydeligt til faldet.
• Koncentrationerne af næringssalte i 2011 var generelt relativt lave, specielt for kvælstof, til trods for en forholdsvis stor afstrømning fra land.
• Der var et stort optag af DIN og DIP under den tidlige forårsopblomstring af Chattonella sp. i de indre danske farvande. Til gengæld var optaget af DSi moderat, hvilket resulterede i generelt høje DSi-niveauer.
• Næringsrigt vand med meget lav salinitet, formentlig indeholdende et væsentligt ferskvandsbidrag, strømmede ud fra Østersøen i maj 2011 og resulterede i usædvanlig høje næringssaltkoncentrationer i de indre danske farvande. Derimod var der ikke tegn på nogen større påvirkning fra Den jyske Kyststrøm.
• Kvælstof- og fosforkoncentrationerne udviser klare faldende tendenser siden 1989, især når der tages højde for år til år variationerne i ferskvandsafstrømningen, dog med en tendens til stagnation for fosfor efter 1997 og et mindre fald for kvælstof siden 2002.
• Den potentielle kvælstof- og fosforbegrænsning var høj i 2011 for både fjorde og kystnære områder og åbne indre farvande.
• Uorganisk fosfor- og siliciumkoncentrationer i bundvandet i de indre danske farvande er steget de senere år, hvilket formodentlig skyldes øget kvælstofbegrænsning og frigivelse fra sedimenterne, foruden ændrede forhold mellem næringssaltene i vand tilført fra Østersøen og sandsynligvis også Nordsøen.

Planteplankton, dyreplankton og sigtdybde

• Den klimakorrigerede sigtdybde har været signifikant faldende siden 2000 i begge farvandstyper og lå i 2011 på niveau med 2010 for de åbne indre farvande og ca. 10 cm under sidste års niveau i fjorde og kystnære områder.
• Sigtdybden i februar-marts var meget påvirket af en usædvanlig markant opblomstring af den potentielt toksiske alge Pseudochattonella farcimen, som bidrog til rekordlav sigtdybde med middelværdier på ca. 4,5 m i de åbne indre farvande og 2,5 m i fjordene og de kystnære områder.
• I 2011 steg koncentrationen af klorofyl i fjordene fra 2,9 µg l^-1 i 2010 til 3,5 µg l^-1, som også svarer til middelkoncentrationen af de klimakorrigerede værdier fra 1989-2011. Der er dog forsat sket et fald i den klimakorrigerede klorofylkoncentration siden 1989, om end det ikke længere er signifikant.
• Klorofylkoncentrationen var i foråret usædvanlig høj i både fjorde/kystnære områder og i de åbne indre farvande, og herefter fulgte udviklingen stort set mønstret for et normalt år men under niveauet for langtidsgennemsnittet.
• Kiselalgernes sæsonvariation i biomasse var tilsyneladende ikke påvirket af den store opblomstring af P. farcimen i havområderne. I fjorde og kystnære områder var forårsopblomstringen normal og forekomsten af P. farcimen var usædvanlig høj om end lav i forhold til biomassen af kiselalger.
• Sommerbiomassen af flercellet dyreplankton var høj i 2011, lige som det var tilfældet i 2010. Dette skyldtes primært høje biomasser af calanoide vandlopper i maj til august i kystnære områder og i juni og juli i de åbne farvande. Derimod var sommerbiomassen af encellet dyreplankton lavere end i et gennemsnitligt år.

Iltsvind

• Delvis isdækkede fjorde og kystnære farvande og generelt svage vinde førte til iltsvindshændelser tidligt på året i udsatte områder.
• Iltforholdene var dog overordnet set forholdsvis gode i 2011 som følge af jævnlig vandudskiftning grundet periodevis blæsende vejr i den typiske iltsvindperiode og relativt lave bundvandstemperaturer i de åbne indre farvande.
• Det totale iltsvindsareal i september 2011 var på niveau med 2010 men noget mindre end tidligere år på samme tidspunkt. Knap halvdelen af dette areal var ramt af kraftigt iltsvind ofte ledsaget af frigivelse af giftig svovlbrinte.
• Særlig berørte områder, hvad angår varighed og intensitet af iltsvind, var Limfjorden, Mariager Fjord, det sydlige Lillebælt, Det Sydfynske Øhav og Øresund.
• I flere områder blev der registreret iltsvind allerede i midten af juni, og enkelte steder var der iltsvind til ind i november.
• Langs de åbne kyster og i yderfjordene har ålegræssets dybdeudbredelse ikke vist nogen signifikant udviklingstendens siden 1989, mens inderfjordenes og Limfjordens ålegræs generelt er rykket ind på lavere vand.
• Der er store regionale forskelle i udviklingens i ålegræssets dybdeudbredelse, som hovedsageligt ser ud til at være reguleret af lysforholdene.
• For Limfjorden er der dog positive tegn, idet den maksimale dybdeudbredelse er forøget med knap 30 % og dybdegrænsen for hovedudbredelsen med knap 10 % fra 2009 til 2011.
• For perioden 1989-2011 er der generelt en tendens til, at ålegræsset dækker en stadig mindre del af bunden langs de undersøgte transekter. De seneste år er der dog konstateret et opsving på 1-2 m’s dybde i yderfjordene og i Limfjorden.
• Den manglende forbedring af ålegræssets udbredelse i de danske farvande, trods reduceret næringssaltbelastning, kan bl.a. hænge sammen med, at vandet ikke er blevet klarere, og at ålegræsbestandene er reduceret så markant, at de har vanskeligt ved at reetablere sig.
• Den samlede algedækning på dybere dele af udvalgte stenrev i de åbne dele af Kattegat var ikke lige så god som i 2010, hvor der var sket en markant forbedring i forhold til de senere år.
• Der er ingen tegn på en stigende trend mht. dybere og mere omfattende algedækning på revene over hele undersøgelsesperioden fra 1994 til 2011.
• Nedgræsning af tangskoven forårsaget af søpindsvin er fortsat et problem på mange rev i Bælthavet, hvor vegetationen stort set er væk på dybder under springlaget.
• Efter en markant stigning i bundfaunaens biodiversitet, tæthed og biomasse i de åbne farvande i 2010 er tætheden og diversiteten af bundfaunaen atter blevet reduceret til niveauet fra før 2010.
• For de fjorde, der er forbundet med de indre danske farvande, er niveauet for tæthed og biodiversitet væsentligt under niveauet fra de forudgående 13 år.
• De kystnære områder ud mod Kattegat udviste i 2011, lige som i 2010, en synkron udvikling med de åbne områder i de indre danske farvande, mens dette ikke var tilfældet for fjordområderne på vestkysten, hvor diversiteten generelt var højere i 2011 (dog ikke signifikant).
• Forringelsen af diversitet og individtæthed men ikke af biomassen i fjorde i de indre farvande kan fortolkes som et resultat af udebleven rekruttering i de senere år.

Bundvegetation og bundfauna

Sæler og marsvin

• Spættet sæl er den mest almindelige sælart i Danmark og har haft en bestandsfremgang fra ca. 2.000 dyr i 1976 til 15.500 dyr i 2011 som følge af jagtfredningen i 1977 samt oprettelsen af en række sælreservater med adgangsforbud.
• Spættet sæl er opdelt i fire populationer: Vadehavet, Limfjorden, Kattegat, vestlige Østersø, med vækstrate siden epidemien i 2002 på henholds­vis 10 %, 0 %, 9 % og 11 %.
• Gråsælen har vist fremgang i de seneste 10 år med op til 68 gråsæler i Kattegat i 2008, og i 2011 op til 57 gråsæler i Vadehavet og 250 gråsæler i den danske del af Østersøen.
• Enkelte gråsæler yngler nu hvert år i Danmark efter ca. hundrede års pause.
• I både Nordsøen og Skagerrak blev marsvin observeret i alle Natura 2000-områder, dog havde området ”Skagens gren” langt højere marsvinetæthed end de andre fire områder.
• Registreringer fra Storebælt og Kalundborg Fjord viser, at marsvin er til stede året rundt, men at tætheden er højest i Storebælt om sommeren og højest i Kalundborg Fjord om vinteren. Desuden var der en klar døgnvariation med flest lyddetektioner om natten og færrest i dagtimerne. 

Miljøfarlige stoffer og biologiske effekter

• For metaller var indholdet i 20 % af muslingerne og 86 % af fiskene over miljøkvalitetskriteriet for biota (EQS) pga. kviksølv, men ingen metaller var over EU’s fødevarekriterier. Kun sandmuslinger fra Ringkøbing Fjord var i ”ikke god” tilstand for Ni og Cu ifølge norske vurderingskriterier.
• Koncentrationer af metaller i havvand målt i Skive Fjord i 2010/2011 var uden overskridelser af EU’s grænseværdier for Ni, Pb og Cd.
• TBT i muslinger er nedadgående de steder, hvor der er signifikante tidstrends, efter forbuddet mod anvendelse af TBT i antibegroningsmaling. Men på over 50 % af stationerne er koncentrationen stadig over den økologiske grænseværdi (EAC), så der kan stadig forventes effekter af TBT i havmiljøet.
• Ingen PAH’er i muslinger var over EAC-kriterierne, dvs. niveauet svarede til god miljøtilstand. De fleste var på niveau med eller under ”baggrunds”-kriterierne fastsat for Nordsøen.
• Chlorerede forbindelser i fisk var generelt under EAC, undtagen CB118 (50 % af de undersøgte fisk over EAC) og HCB (25 % af de undersøgte fisk over EAC), og enkelte prøver for CB138 var også over EAC. Det kan således ikke udelukkes, at der stadig er effekt af CB118 og HCB i det marine miljø.
• Det er muligt at identificere den geografiske oprindelse for skrubber baseret på sammensætningen af chloredede forbindelser.
• Tidstrends for miljøfarlige stoffer er generelt nedadgående, især for de organiske forbindelser hvor der er grebet ind med lovgivning (PCB og TBT) – tydeligst i Langerak (Limfjorden).
• Imposex og intersex i havsnegle, som skyldes forurening med stoffet TBT, er stadigvæk udbredt og vurderes at være et miljøproblem i de danske farvande. Baseret på OSPARs miljøkvalitetsklasser for imposex og intersex kan en generel god miljøtilstand stadigvæk kun opnås i Nordsøen og Skagerrak.
• Niveauerne af imposex og intersex er så høje i de indre danske farvande, at de i henhold til OSPARs og HELCOMs miljøkvalitetsklasser i mange områder må anses som ikke tilfredsstillende og som decideret dårlige omkring visse forurenede havne og marinaer. Niveauerne er dog faldet markant de seneste år, hvilket tyder på, at miljøtilstanden i denne henseende vil forbedres yderligere fremover.
• I ca. en tredjedel af de undersøgte kystnære områder viste undersøgelser af blåmuslingernes lysosomale membranstabilitet tegn på celleskader, hvilket tyder på en påvirkning af miljøfarlige stoffer, som kunne relateres til især belastningen med PAH.
• Undersøgelserne af ålekvabbe viste betydelige forskelle i påvirkningsgrad mellem forskellige områder, både mht. forekomst af fejludviklede unger, CYP1A-enzymaktiviter og PAH-metabolitter i galde. Der blev fundet en sammenhæng mellem CYP1A-aktivitet og belastningen med PAH og PCB men ikke mellem fejludviklede unger og de målte miljøfarlige stoffer.