Aarhus University Seal

Tidligt og kraftigt iltsvind

Fagligt notat om iltsvind advarer om store konsekvenser, hvis iltsvindets udvikling i de indre danske farvande fortsætter.

Roskilde Havn 20. august 2024. En lokal bundvending har frigivet giftig svovlbrinte til vandet. Ål, som forsøger at undslippe de dårlige iltfrie forhold i vandet ved at kravle på land samt døde småfisk.(Foto: Jeremy Testa).
Det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande (inden for EEZ-linjen) udgjorde 1.400 km2 sidst i juli og 2.700 km2 sidst i august, hvilket omtrent svarer til arealet af henholdsvis Lolland og Fyn. I juli var knap 20 % af arealet påvirket af kraftigt iltsvind, mens andelen af kraftigt iltsvind var øget til lige godt 40 % i august. Det samlede iltsvindsareal i juli var to en halv gange større end i juli 2023, og arealet i august var tre gange større end i august 2023.

Sidst i august var der i de indre danske farvande udbredt iltsvind. Desuden opstod Iltsvindet relativt tidligt på året, og det lover ikke godt for planter, fisk og bunddyr i det kommende efterår.

Det viser et notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, som rapporterer om iltsvindets udbredelse og styrke på baggrund af målinger fra Miljøstyrelsen og data fra myndighederne i Tyskland og Sverige. Notatet er årets første, der beskriver udviklingen af iltsvind.

Sidst i august var der i de indre danske farvande udbredt iltsvind i det nordlige Bælthav, det sydlige Lillebælt samt tilstødende østjyske fjorde, Femern Bælt, Hjelm Bugt og det nordlige Øresund. Desuden var der store sammenhængende områder med lavt iltindhold i Kattegat og Storebælt, viser notatet.

I nogle af farvandene var iltsvindet meget intenst, og på adskillige lokaliteter var der iltfrit eller næsten iltfrit ved bunden. På flere lokaliteter bevirkede iltsvindet, at der blev frigivet giftig svovlbrinte til bundvandet. Iltsvind var årsag til, at der i Thisted Bredning i Limfjorden blev observeret døde bunddyr og fisk i juni, og i Roskilde Fjord gav en lokal bundvending en mængde døde fisk ved havnen i august.

Ifølge notatet vil det få store konsekvenser for især det bundnære liv i de hårdest ramte områder, hvis den forventede udvikling fortsætter.

Varmt vand og kvælstof giver iltsvind
Varme i kombination med kvælstof giver optimale forhold for den algevækst, der populært sagt suger ilten ud af havet, når det nedbrydes. Bundvandstemperaturen var relativt høj i august i år, viser notatet.

Samtidig har det regnet usædvanligt meget i 2024. Nedbørsmængden - opgjort som månedsmiddel - har i 2024 ifølge notatet ligget over månedsmidlen alle måneder på nær marts. April var den vådeste måned siden målingernes start i 1874.

Nedbøren er vigtig i relation til iltsvind, fordi mængden af næringsstoffer, der transporteres fra land til hav, blandt andet er bestemt af, hvor meget det regner – den såkaldte ferskvandsafstrømning. En forøget tilførsel af næringsstoffer stimulerer havets produktion af plantemateriale og dermed iltforbruget, når algerne omsættes.

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi udsender hvert år fire iltsvindsnotater. Disse beskriver de aktuelle iltforhold i de danske farvande i perioderne juli-august, august-september, september-oktober og oktober-november. Det aktuelle notat gør status for udviklingen og udbredelsen af iltsvind i de indre farvande i perioden fra 1.juli til og med 28. august 2023. Formålet er at give offentligheden et overblik over iltsvindssituationen i perioden.

Læs hele notatet ”Iltsvind i danske farvande 1. juli – 28. august 2024” her. 

For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved seniorrådgiver Jens Würgler Hansen, tlf. 30 18 31 09, e-mail: jwh@ecos.au.dk.