Aarhus University Seal

Kort over Danmarks tabte fosfor

Nyt ”Danmarkskort” over fosfortab skal vise, hvor der er de bedste muligheder for at beskytte vandmiljøet. Tab af fosfor til vandmiljøet via forskellige kanaler er blevet kortlagt og forskellige typer af vandområders følsomhed er undersøgt i et internationalt forskersamarbejde.

Kortlægningen af tabet af fosfor til vandmiljøet i Danmark er resultatet af et treårigt, internationalt forskningsprojekt. (Foto: Colourbox).

Fosfor er et uhyre vigtigt næringsstof for planter, men hvis der er for stort overskud af grundstoffet, kan det skade vandmiljøet. Fosfors betydning i forhold til det andet vigtige næringsstof, kvælstof, skifter ikke alene mellem vandløb, søer og havet, men også hen over året.

I Danmark bliver der hvert år tilført ca. 2.200 ton fosfor til vandmiljøet. Omkring 800 ton stammer fra rensningsanlæg, overløbsbygværker, industri og beboelser, der ikke er tilknyttet central kloakering, mens de resterende ca. 1.400 ton udgør det såkaldte diffuse fosforbidrag.

Dette bidrag skyldes dels egentlige dyrkningsrelaterede aktiviteter (det såkaldte landbrugsbidrag), dels et naturbidrag. Naturbidraget er det fosfortab, der ville være uden menneskelige aktiviteter, og omfatter blandt andet fosfortilførsel med grundvand og erosion af vandløbsbrinker. Landbrugsbidraget er opgjort til ca. 700 ton fosfor og udgør dermed ca. 30% af det samlede fosfortab.

Det viser en ny rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, der beskriver projektet ”Fosforkortlægning af dyrkningsjord og vandområder i Danmark”.

Projektet er gennemført af DCE i samarbejde med Københavns Universitet, Dansk Hydraulisk Institut og Wageningen Environmental Research  for Miljø- og Fødevareministeriet i perioden 2017-2020. Formålet med projektet har været at få kortlagt de landbrugsarealer, hvor risikoen for fosfortab er størst. Denne viden kan sammenholdes med de vandområder, der vurderes som fosforfølsomme og dermed er i risiko for ikke at opfylde vandområde- og Natura2000-planens miljømål.

Disse risikoområder for fosfortab er i rapporten samlet i et fælles kortværk. For vandløb, søer og marine områder er vandområdernes følsomhed for tilførsel af fosfor vurderet og forsøgt kortlagt. Fosforfølsomhed er i denne forbindelse en vurdering af, hvor sandsynligt det er, at et vandområdes miljøkvalitet påvirkes nævneværdigt af ændringer i tilførsler af fosfor til området.

Søer, vandløb og havmiljø
Fosfor spiller en afgørende rolle for søernes vandkvalitet og økologiske tilstand, fordi fosfor tit er det næringsstof, der begrænser produktionen af planteplankton. Hvis man kan nedbringe tilførslen af fosfor til søer, vil det ifølge rapporten være et afgørende værktøj til at forbedre tilstanden i søer.

Koncentrationen af fosfor er faldet i de danske søer siden 1989, hvor der blev gennemført forbedret spildevandsrensning. Indholdet af fosfor er ifølge rapporten dog endnu for højt i de fleste danske søer til, at de opfylder målsætningen om mindst at have god økologisk tilstand.

I vandløb vil fosfor påvirke lysforholdene i vandløbet og sammensætningen af arter af vandplanter. Det bevirker, at vandløbets økologiske tilstand vurderet i forhold til planterne bliver påvirket.

Fosfor har også stor betydning for miljøtilstanden i det marine miljø, særligt i de lukkede og mest ferske fjorde. Det gælder for produktionen af planteplankton og for de dyr, der lever af plankton.  Effekten af tilførslen af fosfor skal dog ses i sammenhæng med udledningen af andre næringsstoffer, særligt kvælstof. Samlet set for de danske farvande spiller kvælstof ifølge rapporten en vigtigere rolle end fosfor, og der er også stadig et behov for en reduktion af kvælstoftilførslerne. Men i visse kystnære områder og på visse tider af året er fosfor det vigtigste næringsstof for påvirkning af miljøtilstanden.

Mange fosfor-kanaler til vandmiljøet
Brinkerosion er den største synder, når det kommer til det diffuse tab af fosfor på landsplan. Omkring halvdelen af den diffuse fosfortilførsel til vandmiljøet stammer ifølge kortlægningen fra bortskyllet sediment fra vandløb. Det strømmende vand i vandløb kan løsrive jordpartikler i brinkerne og det fosfor, der er bundet i jorden. På længere sigt kan brinkerne underskæres, og jorden fra brinken skrider ud i vandet. Samtidig viser en omfattende analyse af jordprøver fra vandløbsbrinker, at fosforindholdet i mange brinker er højt.

Lavbundsjorde er den næststørste bidragyder til diffust tab af fosfor til vandmiljøet. Marker på lavbundsjorde kan – selv om de er drænede – blive så våde, at jernoxider går i opløsning og ikke længere kan holde på fosforen, så den bliver udvasket i opløst form.Bla ndt andre bidragydere til fosfortab er erosion, udvaskning og tab gennem makroporer til dræn, grundvand med høj fosforkoncentration og fosfor bundet til støv, der blæser ud til vandmiljøet.

Rapporten vil indgå som en del af det faglige grundlag for arbejdet med vandplaner.

Læs hele rapporten ”FOSFORKORTLÆGNING AF DYRKNINGSJORD OG VANDOMRÅDER I DANMARK” her. 

For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE – Nationalt Center for Energi og Miljø ved seniorforsker Hans Estrup Andersen; hea@bios.au.dk eller tlf. +45 22920080