Aarhus University Seal

Klimaforandringer øger risikoen for invasive arter i havet ved Grønland

Øget skibstrafik og højere temperaturer i havet giver risiko for flere invasive arter i det arktiske havmiljø. Disse arter kan gribe afgørende ind i de følsomme arktiske økosystemer til skade for naturen og det lokale fiskeri.

Kamchatkakrabben (Paralithodes camtschaticus) kan veje op til 15 kilo og måle to meter fra klospids til klospids. (Foto: Colourbox).

Spredning af invasive arter er på verdensplan et stort problem. Invasive arter er dyr eller planter, der bliver spredt til områder, som de ikke selv ville kunne sprede sig til, og hvor de kan skade de oprindelige arter.

Et kendt eksempel er Kongekrabbe, også kaldet Kamchatkakrabbe, som efter udsætning ved Kola-halvøen efterfølgende har invaderet norske farvande, hvor den har store effekter på især bunddyr. Kamchatkakrabber æder stort set alt på havbunden og fjerner dermed en række organsimer i fødekæden i de arktiske farvande.

Et andet eksempel er den Amerikanske ribbegople (populært kaldet Dræbergople), der - efter at være blevet spredt med ballastvand fra skibe - har påført store skader og økonomiske tab for fiskeriet i Sortehavet.

I en ny rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi har forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde Grønlands Naturinstitut, identificeret og risikovurderet en række mulige invasive arter for grønlandske farvande, og hvad man kan gøre for at begrænse risikoen. Hidtil er der kun få eksempler på invasive arter i arktiske farvande.

Imidlertid forventer forskerne bag rapporten, at risikoen vil øges i takt med øget skibstrafik og klimaændringer. Invasive arter kan spredes over store geografiske afstande med skibe, og her er udviklingen ikke i favør for de hjemmehørende arter i havet omkring Grønland.

Varmere vand og nye skibsruter
Der et to ting, der fremmer nye, invasive arter, og begge er knyttet til skibstrafik. Når der kommer skibe til Grønland efter mineprodukter, er de fyldt med ballastvand. Dette vand har skibene tanket i havet langt borte, og skibene tømmer vandet fra ballasttankene umiddelbart før ankomst til Grønland. Desuden kan der også sidde dyrearter på ydersiden af skibene.

Der er de senere år kommet flere skibsruter i farvandene omkring Grønland på grund af klimaforandringer og den øgede minedrift. Det varmere vand giver også bedre betingelser for nye arter, som tidligere ikke kunne overleve, da vandet var koldere. Denne kombination kan ifølge forskerne bag risikovurderingen accelerere tilstedeværelsen af invasive arter.

I rapporten udpeges en række arter, som forskerne vurderer kan blive invasive i de grønlandske farvande. Flere arter af krabber vurderes at udgøre den største risiko for at blive til nye invasive arter, der kan underminere balancen i de arktiske økosystemer.

Kontrol af skibe og vandprøver
Rapporten indeholder også en række anbefalinger rettet mod arbejdet med at overvåge og hindre spredning af invasive arter:

Overvågning for invasive arter kan ifølge rapporten ske i forbindelse med togter, hvor fiske og reje bestande opgøres, samt i forbindelse med forskningstogter hvor vandprøver kan undersøges for mulige invasive organismer på larvestadier. Desuden anbefales det i rapporten, at der indsamles informationer fra fangere og fiskere om eventuelle fangster af nye arter.

Forskerne peger også på kontrol med skibe, der ankommer til grønlandske farvande og identifikation af skibstrafik med stor risiko for at medføre invasive arter.

Arbejdet med udarbejdelse af rapporten har modtaget økonomisk støtte fra det danske Miljø- og Fødevareministerium som en del af miljøstøtteprogrammet Dancea. Rapporten er et bidrag til grundlaget for Miljø- og Fødevareministeriet i Danmark og Departementet for Forskning og Miljø i Grønlands Selvstyres implementering af Arktisk Råds strategi og handlingsplan om invasive arter i Arktis (ARIAS).

Læs hele rapporten ” Identifikation og risikovurdering af potentielle invasive arter i grønlandske farvande” her.+4520499510

For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved seniorrådgiver Kim Gustavson på mail kig@bios.au.dk eller telefon +45 30183113, eller  sektionsleder Tom Christensen, toch@bios.au.dk eller på telefon +4520499510.