Aarhus University Seal

Foreløbige NOVANA-resultater præsenteret

Udkast til NOVANA-rapporterne for 2021 er i dag den 19. januar blevet fremlagt for en række interessenter, og de foreløbige rapporter er oversendt til kommentering i Miljøstyrelsen.

NOVANA-programmet tilvejebringer det nødvendige dokumentations- og vidensgrundlag til at understøtte Danmarks overvågningsbehov og – forpligtelser, blandt andet i forhold til en række EU-direktiver inden for natur- og miljøområdet.

Programmet er løbende tilpasset overvågningsbehovene og omfatter overvågning af tilstand og udvikling i vandmiljøet og naturen, herunder den terrestriske natur og luftkvalitet.

DCE har som en væsentlig opgave for Miljø- og Fødevareministeriet at bidrage med forskningsbaseret rådgivning til styrkelse af det faglige grundlag for miljøpolitiske prioriteringer og beslutninger. Som led heri forestår DCE den landsdækkende rapportering af overvågningsprogrammet inden for områderne ferske vande, marine områder, landovervågning, atmosfæren samt arter og naturtyper. Desuden laver DCE en sammenfatning af alle rapporterne.

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi offentliggør de endelige rapporter den 3. marts 2023.

For oplysninger omkring NOVANA 2021, kontakt venligst DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved chefkonsulent Signe Jung-Madsen sjm@dce.au.dk +4522828959 eller kommunikationskonsulent Michael Strangholt mis@dce.au.dk +4587151354.