Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Danske kronhjorte dør unge

Krondyrjægere får alt for lidt ud af de danske krondyrbestande i form af store trofæer, fordi langt de fleste hjorte nedlægges længe før de når at udvikle fuld krops- og gevirstørrelse.

12.09.2014 | Steen Voigt

Kronhjort

Et højt jagttryk på unge hjorte fører til, at næsten ingen hjorte bliver gamle nok til at opnå fuldt udviklede gevirer. Foto fra rapporten: Mads Flinterup

Det viser en rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, om en undersøgelse af aldersstrukturen i to danske krondyrbestande - på Oksbøl Kronvildtreservat og på Djursland.

Rapporten ”Bæredygtig krondyrforvaltning” peger på, at et højt jagttryk på unge hjorte dels fører til, at næsten ingen hjorte bliver gamle nok til at opnå fuldt udviklede gevirer til ophængning over kaminen eller beskuelse i landskabet, dels indebærer en reel risiko for, at kronhjorte i et evolutionært perspektiv vil udvikle tidligere kønsmodenhed og mindre kropsstørrelse i fremtiden.

”Løsningen kan være at frede unge hjorte, indtil de har opnået den ønskede krops- og gevirstørrelse,” siger rapportens hovedforfatter, seniorforsker Peter Sunde. Undersøgelsens populationsbiologiske analyser af de to bestande viser, at der endog meget langt imellem de gamle, flotte ”kapitalhjorte”.

Netop i disse uger strømmer naturelskere ud i landskabet for at opleve krondyrenes brunst og for om muligt at få et glimt af en af de brølende, fuldvoksne hjorte, som med fuldt udviklet gevir og manke samler sig et harem af hinder omkring sig. Lige så ivrige efter at komme ind på livet af en stor hjort, er de mange jægere som ejer eller lejer krondyrjagt.

”Begge grupper hjorteelskere har imidlertid et fælles problem: Selv om krondyret er mere talrigt end nogensinde, er der endog meget langt imellem de gamle, flotte ”kapitalhjorte”,” siger Peter Sunde og fortsætter:

”I stedet myldrer det med små og mellemstore hjorte med tynde kroppe og små spinkle gevirer. Fra naturens side er disse 2-5-årige ”mellemhjorte” som teenagefløse at regne. Først i 8-10-års alderen har en kronhjort nået sin fulde kampvægt og ditto gevir og kan melde sig som en seriøs bejler til hindernes gunst. Problemet er bare, at næsten ingen hjorte når denne alder i de danske skove.”

Årsagen er ifølge Peter Sunde simpel: krondyr færdes over så store områder, at det enkelte dyr i et dansk ”normallandskab” vil krydse snesevis, måske hundredevis af ejendomme, som hver især har retten til og muligheden for at nedlægge det. Jagten på krondyr er derfor ikke bare ukoordineret, men også en form for konkurrence om, hvem der først får chancen til at nedlægge det attraktive trofæ.

Omfattende samarbejde med jægerne og Naturstyrelsen 

Problemstillingen har været kendt i årtier, men den præcise betydning for bestanden har ikke været kortlagt før nu.

På initiativ af den regionale hjortevildtgruppe på Djursland iværksatte Aarhus Universitet i samarbejde med Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund i 2008 en femårig undersøgelse af køns- og alderssammensætningen af krondyrbestanden på Djursland på basis af aldersbestemmelse af nedlagte og trafikdræbte dyr ud fra omkring 1.600 indsendte underkæber. Samtidigt registreredes også dyrenes vægt, gevirstørrelse og drægtighed m.v.

Undersøgelsen skulle dels kortlægge bestandens køns- og alderssammensætning, dels evaluere effekten af en lokal særfredning af 1-årige hjorte, de såkaldte spidshjorte. Som reference benyttedes bestandsdata (ca. 7.000 dyr fra 22-årig periode) fra krondyrbestanden på Oksbøl Kronvildtreservat. Disse dyr forvaltes af en enkelt grundejer, Naturstyrelsen, med det formål at opretholde en stabil krondyrbestand med en høj andel fuldvoksne hjorte.

Fåtal af hjorte blev otte år og ældre 

Analysen viser bl.a., at mens hundyr på Djursland havde en årlig dødelighed på omkring 20 % livet igennem, lå den årlige dødelighed for handyr på 24 % for kalve, 4 % for (de fredede) 1-årsdyr, 26 % for 2-årsdyr, og 50 % for 3-7-årige hjorte. Det betød, at kun ca. 1 % af alle hjortekalve nåede at opleve deres 8 års fødselsdag, og at jægerne for hver 100 dyr i den stående bestand årligt kunne nedlægge 0,4 hjorte på 8 år eller derover.

Dette svarer til 4 % af det antal 8-årige hjorte, man teoretisk set burde kunne nedlægge, hvis bestanden blev forvaltet med henblik på at maksimere antallet af høstede 8-årige hjorte, 15 % af det man ville kunne høste i bestand med en tilstræbt naturligt køns- og alderssammensætning og ca. en tredjedel af det antal hjorte på mindst 8 år, man høstede på Oksbøl eller på en hjortefarm optimeret til kødproduktion.

For bestandens sammensætning betød den høje dødelighed for hjorte, at der for hver hjort på 8 år eller derover var 40 hinder. Til sammenligning var der på Oksbøl, hvor man i højere grad skåner de gamle hjorte, 11 hinder for hver hjort på 8 år eller derover. Da det er tvivlsomt, at de fuldvoksne hjorte kan bedække 40 hinder hver, er det sandsynligt, at en stor andel af hinderne på Djursland parres af yngre hjorte, som under normale omstændigheder ikke ville have haft en chance.

”Rent evolutionært,” siger Peter Sunde, ”vil dette kunne føre til selektion for udvikling af tidligere kønsmodenhed og mindre kropsstørrelse hos hjortene.”

Gavnlig effekt af spidshjortefredningen 

Spidshjortefredningen blev beregnet til at have haft en gavnlig effekt på ca. 20 procentpoints på de 1-årige hjortes overlevelse, hvilket igen betød, at 20 % flere dyr i alle ældre aldersklasser. Uden spidshjortefredningen havde andelen af gamle hjorte i Djurslandbestanden med andre ord været 20 % lavere end observeret.

Hvorledes får man så flere gamle kronhjorte i bestanden uden at pålægge jægerne kvoter som i andre lande?

Ifølge Peter Sunde vil den bestandsmæssigt mest effektive, og samtidigt måske også den forvaltningsmæssigt simpleste løsning, være at indføre en ”mindstemålsordning” ved at frede dyr, som endnu ikke har opnået den størrelse som ønskes i bestanden og for de nedlagte dyr.

Rapporten bringer også analyser af variation i kropsvægt, gevirstørrelse og drægtighed samt bestandes vækstrater under forskellige afskydningsscenarier.


Kontakt: Seniorforsker Peter Sunde, tlf. 8715 8884, psu@dmu.dk
               Skov- og landskabsingeniør Lars Haugaard, tlf. 8715 8878, laha@dmu.dk
               DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
               Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Bæredygtig krondyrforvaltning. Populationsbiologiske analyser af krondyrbestandene på Oksbøl og Djursland med reference til jagtlig forvaltning. Sunde, P. & Haugaard, L. 2014. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 76 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 106.
Sammenfatning | Summary | Hele rapporten i pdf-format (3,82 MB)

 

 

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Offentligheden / Pressen
Tags: afskydning, bestandsmodel, Cervus elaphus, jagt, kapitalhjort, krondyr, kronhjort, livstabel, spidshjort, krondyrforvaltning