Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 234: Det danske luftkvalitetsovervågningsprogram. Årlig Sammenfatning for 2016

Ellermann, T., Nygaard, J., Nøjgaard, J.K., Nordstrøm, C., Brandt, J., Christensen, J., Ketzel, M., Massling, A., Bossi, R. & Jensen, S.S. 2017. The Danish Air Quality Monitoring Programme. Annual Summary for 2016. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 78 pp. Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 234. http://dce2.au.dk/pub/SR234.pdf

Sammenfatning

Rapporten præsenterer resultater for 2016 fra Overvågningsprogrammet for luftkvalitet i danske byer. Programmet, som udføres af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet, er baseret på målinger ved ni målestationer placeret i de fire største danske byer samt ved to bag-grundsmålestationer udenfor byerne og en station i et forstadsområde. Disse måleresultater suppleres med resultater fra modelberegninger udført med DCE’s luftkvalitetsmodeller.

Formålet med programmet er at overvåge luftforurening af betydning for sundhed. Målingerne udføres i overensstemmelse med EU’s luftkvalitetsdirektiver. I henhold til disse og øvrige danske behov måles koncentrationer af svovldioxid (SO2), nitrogenoxider (NOx/NO2), partikelmasse mindre end 10 (PM10) og 2,5 mikrometer (PM2,5), partikel antal, benzen (C6H6), toluen (C7H8), carbonmonoxid (CO), ozon (O3), udvalgte tungmetaller (fx bly (Pb), arsen (As), cadmium (Cd), kviksølv (Hg), nikkel (Ni)) og polyaromatiske kulbrinter (PAH’er) samt udvalgte flygtige kulbrinter (VOC’er), der kan føre til dannelse af O3. Målingerne og modelberegningerne anvendes til at vurdere om EU’s grænseværdier for luftkvalitet er overholdt. Rapporten beskriver endvidere udviklingen i koncentrationerne. Samtidigt tjener resultaterne fra måleprogrammet som grundlag for vurdering af kilderne til luftforureningen i Danmark, vurdering af effekt af reduktionstiltag og som grundlag for en række videnskabelige undersøgelser, fx vurdering af små partiklers effekt på sundheden. 

Der er fastsat grænse- og målværdier for flere af de målte stoffer. Grænseværdierne skal være overholdt fra 2005, 2010 eller 2015 alt efter, hvilke stoffer det drejer sig om. En detaljeret beskrivelse af gældende mål- og grænseværdier og deres gennemførelse findes i en bekendtgørelse fra Miljøministeriet (Miljøministeriet 2016). Bekendtgørelsen er baseret på det 4. datterdirektiv om tungmetaller og PAH’er (EC 2005) samt EU’s luftkvalitetsdirektiv fra 2008 (EC 2008). En af de væsentligste ændringer i direktivet fra 2008 i forhold til de tre første datterdirektiver (1999, 2000 og 2002) er, at der stilles krav om målinger af de fine partikler (PM2,5), og at der er indført en grænseværdi for PM2,5, som skal være overholdt i 2015. 

I 2016 blev grænseværdien for NO2 som årsmiddelværdi overskredet på én (H.C. Andersens Boulevard) af de to gademålestationer i København. I Odense, Aarhus og Aalborg var der ingen overskridelser. Koncentrationerne af NO2 i 2016 var for hovedparten af målestationerne stort set på niveau med koncentrationerne målt i 2015. På H. C. Andersens Boulevard blev der i 2010 indført en permanent ændring af vejbanerne ud for målestationen, hvilket førte til en forøgelse i koncentrationerne på omkring 8 µg/m3 set i forhold til tidligere. Denne forøgelse i koncentrationerne ses fortsat om end koncentrationerne på H.C. Andersens Boulevard i gennem de seneste år er faldet parallelt med det generelle fald i koncentrationerne f.eks. som observeret på Jagtvej. I november 2016 blev placeringen af målestationen justeret i forhold til den tidligere afstand til vejbanerne. Dette medførte et fald i de målte koncentrationer af NO2.

Modelberegninger indikerer, at grænseværdien i 2016 var overskredet på 6 ud af 98 beregnede gadestrækninger i København, men ikke på udvalgte gadestrækninger i Aalborg. Siden 2010 er antallet af gadestrækninger med beregnede overskridelser af grænseværdien i København blevet reduceret med omkring to tredjedele.

PM10 overholdt grænseværdien på 40 µg/m3 som årsmiddelværdi på alle målestationer. Ligeledes var der ingen målestationer i måleprogrammet, hvor det tilladte antal overskridelser af den daglige middelværdi for PM10 (50 µg/m3 må ikke overskrides mere end 35 gange årligt) blev overskredet.

PM2,5 overholdt grænseværdien på 25 µg/m3 som årsmiddelværdi på alle målestationer. AEI-værdien (average exposure indikator, som er defineret som middel af PM2,5 i bybaggrund) er faldet med omkring 20% siden 2010. Dermed er målværdien (15 % reduktion) allerede nået.

Antallet af partikler mellem 6 og 700 nm var omkring 13.000 partikler per cm3 på gademålestationen H.C. Andersens Boulevard, hvilket er en faktor 3,5 højere end ved forstadsstationen Hvidovre samt en faktor 4,5 højere end både by- og land-baggrundsstationen hhv. HCØ og Risø. Siden 2002 har der været et fald på ca. 50% i antal partikler. Faldet er blandt andet sket som følge af indførelse af svovlfrie brændstoffer og krav om partikelfilter på alle nye dieselkøretøjer.

Ozonkoncentrationerne i 2016 var på niveau med 2014. Der er ikke fastsat egentlige grænseværdier for O3, men kun "målværdier" og ”langsigtede mål” (hensigtsværdier). Der var i 2015 ingen overskridelser af målværdierne for beskyttelse af sundhed, mens de langsigtede mål (120 µg/m3) blev overskredet på alle bybaggrunds- og landstationerne. Tærsklen for information af befolkningen om høje ozonniveauer (timemiddel 180 µg/m3) blev overskredet i 2016 på Risø stationen. Miljøstyrelsen informerede offentligheden om dette.

De øvrige målte stoffer findes i koncentrationer under grænseværdierne, og for flere stoffer (fx benzen, svovldioxid og bly) er koncentrationerne faldet meget markant siden 1990.

Målinger af partikelbundet PAH blev fortaget på H.C. Andersens Boulevard i København. Middelværdien for benz[a]pyren var 0,21 ng/m3 og 0,23 ng/m3 på henholdsvis H.C. Andersens Boulevard og ved målestationen i Hvidovre. Målværdien på 1 ng/m3 var således ikke overskredet i 2015.

Målinger af 17 udvalgte VOC’er i bybaggrund i København viser koncentrationsniveauer, som spænder fra 0,01 µg/m3 til 0,82 µg/m3 i 2015. Disse VOC’er bidrager til den kemiske dannelse af O3 på europæisk plan, og målingerne skal først og fremmest understøtte den generelle forståelse af ozondannelsen i Europa. I Danmark skyldes størstedelen af O3 langtransport af luftforurening fra centrale og sydlige dele af Europa.

Målinger af det kemiske indhold i PM2,5 ved gademålestationen ved H. C. Andersens Boulevard og ved landbaggrundsmålestationen på Risø viser ligesom i 2011-2015, at de årlige gennemsnitskoncentrationer for ammonium (NH4+), natrium (Na+), kalium (K+), magnesium (Mg2+), chlorid (Cl-), nitrat (NO3-) og sulfat (SO42-) stort set er ens på de to stationer. Dette skyldes, at stofferne for en stor del stammer fra partikler transporteret til målestationer langvejs fra.

De væsentligste forskelle mellem de to målestationer ses for elementært car-bon (EC), organiske forbindelser (OM) og calcium (Ca2+), hvor koncentrationerne er højere på gadestationen som følge af trafikken i København.

Modelberegningerne af helbredseffekterne viser, at luftforureningen som gennemsnit for 2014-2016 er skyld i omkring 3.600 for tidlige dødsfald og en lang række andre negative helbredseffekter. Omkring 850 (24 %) af de for tidlige dødsfald skyldes danske kilder, mens resten hovedsageligt stammer fra det øvrige Europa. De eksterne omkostninger som følge af luftforureningen beløber sig til omkring 29 milliarder kr. (omkring 3,9 milliarder euro). De negative helbredseffekter og de eksterne omkostninger er faldet med omkring 40% siden 1988-1990.