Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 118: Overvågning af vegetationsudviklingen i Østerild Plantage 2017. Del 3

Wind, P. & Nygaard, B. 2018. Monitoring the vegetation recovery in Østerild Plantage 2017. Part 3. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 170 pp. Technical Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 118 http://dce2.au.dk/pub/TR118.pdf

Sammenfatning

Det danske Folketing vedtog i 2011, at der skulle etableres et nationalt testcenter for afprøvning af store vindmøller. Valget fald på Thy, hvor dele af de statsejede Østerild Plantage og Hjardemål Plantage indgik i planerne. For at kunne opføre testcenteret skulle træerne i dele af plantageområderne fældes. Det drejede sig om nåletræsområder beplantet med den hjemmehørende skov-fyr (Pinus sylvestris) samt de indførte bjerg-fyr (Pinus mugo) og sitka-gran (Picea sitchensis). Træerne i de udpegede plantageområder blev fældet i juli og august 2011.

Plantageområderne administreres af Naturstyrelsen Thy, der er interesseret i at følge vegetationsudviklingen på de ryddede arealer, som ikke direkte er indgået i de arealer, der benyttes af vindmøller med tilhørende telemaster og til anlæg af forbindelsesvejen til de tekniske installationer. Ved at gennemføre forskellige tiltag i form af genindførsel af græsning, ændring af grundvandsstanden og etablering af lavvandede, til- og afløbsløse vandhuller samt forskellige typer af behandling af førnelaget ønsker Naturstyrelsen af undersøge muligheder for, at tidligere tiders klitlandskab kan genskabes på de arealer, der er blevet afskovet.

Det Nationale Center for Miljø og Energi under Aarhus Universitet (DCE) har i 2011 efter aftale med Naturstyrelsen udarbejdet et overvågningsprogram. Det overordnede formål med programt er at dokumentere vegetationsdækkets succession mod lysåbne og mere artsrige klitnaturtyper efter rydningen af nåletræsbevoksninger i det nationale testcenter. Overvågningsprogrammet omfatter en registrering af jordbundsforhold, vegetationens struktur og artssammensætning, før træerne fældes (baseline overvågning), og en systematisk registrering af ændringerne gennem de første 10 år af successionen mod lysåbne klit-naturtyper (post-construction overvågning).

I 2011 blev 12 overvågningsstationer udpeget og 100 prøvefelter udlagt. Disse var stratificeret tilfældigt med henblik på at dække variationen i udgangspunktet for vegetationsudviklingen og de behandlinger, der er skitseret i implementeringsplanen. Stratificeringen omfatter udgangspunktet (skovtype), de planlagte behandlinger af førne og hydrologi, forventet pleje og drift af den lysåbne klitnatur, afstand til egnede spredningskilder og topografi. Udgangspunktet antages at have en stor betydning for successionen efter skovrydningen, og overvågningsstationerne omfatter derfor bevoksninger med sitka-gran, bjerg-fyr og skov-fyr.

Koordinaterne for de 100 prøvefelter var forlods blevet uploadet i en GPS. Ved hjælp af GPS’en blev prøvefelterne fastlagt i felten. Det ene hjørne af en pinpoint ramme blev anbragt så præcist som muligt i centrum af prøvefeltet. Dette hjørne blev defineret af rammens sydvestlige hjørne og dens sider blev orienteret ved hjælp af et kompas efter verdenshjørnerne. En snor på fem meter blev trukket mod syd, hvorfra der blev taget et digitalt foto af prøvefeltet med pinpoint rammen i centrum i en passende afstand fra enden af 5 m snoren.

Rammen måler 0,5 x 0,5 m og rummer 16 analysepunkter markeret ved krydsningspunkterne for to gange fire udspændte tråde. Vegetationsanalysen startede i punktet tættest på rammens nordvestlige hjørne. Næste punkt var krydsningspunktet mod øst og så fremdeles, indtil det 16. punkt i rammens sydøstlige hjørne var nået. En slank, stiv metalpind blev ført gennem vegetationsdækket og alle levende plantedele af karplanter, mosser og laver, der blev berørt pinden, blev artsbestemt og noteret på feltskemaet. Blev ingen plantedele berørt, blev det noteret, om underlaget var bar jord, bart sand, førne, dødt ved eller åbent vand. Arealet under rammen blev dernæst afsøgt for supplerende arter, der blev noteret særskilt på feltskemaet.

Den gennemsnitlige vegetationshøjde måles i hvert af rammens fire hjørner startende i det nordvestlige og sluttende i det sydøstlige efter retningslinjerne i den tekniske anvisning for overvågning af terrestriske naturtyper (Fredshavn et al. 2011). Rammens og dermed underlagets hældning centralt i prøvefeltet måles ved hjælp vinkelmåleren i kompasset ved at anbringe dette på rammens overside og aflæse vinklen.

Dernæst gennemtraves 5 m-cirklen i radierende baner med uret. Alle arter, der ikke allerede er blevet registreret indenfor pinpoint-rammen artsbestemmes og noteres særskilt på feltskemaet. Under gennemtravningen vurderes fladedækningen af mosser, laver, dødt ved, nøgen jord, nøgent sand og åbent vand. Alle karplanter er sammen med karakteristiske mosser og laver blevet artsbestemt i felten, mens ubestemte mosser og laver er blevet indsamlet til efterfølgende artsbestemmelse og konfirmation af specialister. Feltarbejdets resultater er samlet i bilag 1-5 bagerst i rapporten.

I 2017 er 65 af de oprindelig 100 prøvefelter blevet analyseret. Som følge af manglende opfølgning på nogle af de oprindeligt planlagte plejetiltag er 35 nye prøvefelter blevet udlagt og analyseret. De blev fordelt med to gange femten prøvefelter i to ryddede områder, hvor der førhen har stået henholdsvis bjerg-fyr, skov-fyr og sitka-gran samt fem langs hovedtilførselsvejen til møllerne, så 5 m cirklen dækkede vejkanten for at belyse anlægget af vejens indflydelse på vegetationsudviklingen og dens artsbidrag.

165 taxa er blevet registreret ved feltarbejdet i 2017 i de 100 prøvefelter. Heraf repræsenterer 125 taxa dækfrøede karplanter fordelt på 87 taxa af tokimbladede og 38 enkimbladede. Sidstnævnte omfatter 16 arter af græs, 11 halvgræsarter og 11 siv- og frytlearter. Der er registreret 5 nåletræsarter, mens karsporeplanterne udgør 7 arter. Der er registreret 17 arter af mosser, 4 levermosser og 7 laver af de arter, det har været muligt at bestemme.

Blandt de 65 prøvefelter, der indgik i overvågningen i 2011, er det mest artsfattig prøvefelt med 4 taxa placeret i den tidligere beplantning af bjerg-fyr i Hjardemål Plantage. Det mest artsrige felt med 38 taxa befinder sig i en tidligere beplantning med sitka-gran på Østerild Plantages areal. Blandt de 30 nye prøvefelter udlagt i 2017 er det minimale og maksimale antal taxa henholdsvis 9 og 26. I de fem felter, der inkluderer vejsiden, er minimum og maksimum på henholdsvis 22 og 40.

Dværgbusken hedelyng (Calluna vulgaris) er hyppigst, idet arten er registreret i 92 % af prøvefelterne. Næst hyppigst er græsserne bølget bunke (Avenella flexuosa) og blåtop (Molinia caerulea) med forekomst i henholdsvis 89 % og 85 % af prøvefelterne. Andre hyppige arter er almindelig kongepen (Hypochaeris radicata), fløjlsgræs (Holcus lanatus), sand-star (Carex arenaria) og rødknæ (Rumex acetosella) forekommende i 73 %, 64 %, 59 % og 59 % af felterne. Hertil kommer syv arter, klokkelyng (Erica tetralix), cypresmos (Hypnum cupressiforme/H. jutlandicum), lyse-siv (Juncus effusus), almindelig hvene (Agrostis capillaris), Kost-kløvtand (Dicranum scoparium) og trind fyrremos (Pleurozium schreberi), der er registreret i mere end 50 % af prøvefelterne.

De nævnte arter er samtidig de mest udbredte, da de alle på nær sand-star er blevet registreret i alle prøvefelter. Sand-star er ikke blevet registreret i nogen af de fem prøvefelter langs hovedtilkørselsvejen. På den anden side sætter vejens tilstedeværelse sit aftryk på artssammensætningen, da der i de fem prøvefelter er registreret arter, som er mest udbredt eller kun forekommer her.

Renafdriften af skovtræerne har medført, at de tidligere plantageområders bundlag er blevet blottet. Det har bevirket, at en række karplanter, mosser og laver har spredt sig til den blottede jordbund som følge af den øgede mængde lys. Det er i første række dværgbuske som hedelyng, revling, klokkelyng og mose-bølle, ligesom et par markante græsser, almindelig hvene, bølget bunke, fløjlsgræs og blåtop har draget fordel af rydningen og de deraf følgende lysåbne betingelser og den i mange tilfælde blottede mineral bund. Der er ikke registreret nogen betydende bestande af fremmede, invasive arter, som i andre områder i Danmark profiteres af renafdrifter.

De ændrede hydrologiske forhold har skabt nye habitater, der ikke har forekommet, da skovdækket var fremherskende. De nydannede levesteder har skabt grobund for en række arter, der er mindre hyppige i de øvrige mere næringsrige dele af Danmark. De begunstiges af det vekslende vanddække, ændringer af jordbundens fugtighedsforhold, de næringsfattige jordbundsforhold og det lysåbne vegetationsdække. Det drejer sig blandt andet om rundbladet soldug (Drosera rotundifolia), liden ulvefod (Lycopodiella inundata), mangestænglet sumpstrå (Eleocharis multicaulis) og aflangbladet vandaks (Potamogeton polygonifolius). I det tidligere bjerg-fyr område i Hjardemål Plantage er almindelig ulvefod (Lycopodium clavatum) dukket op. Arten er ikke blevet registreret ved nogle af de tre tidligere undersøgelser af vegetationen i bjerg-fyr området.

Formålet med renafdriften af de tidligere nåletræsbeplantede områder er ud over etableringen af det nationale vindmølle testcenter at forsøge at genskabe de lysåbne klitnaturtyper ved hjælp af den naturlige vegetations udvikling på de arealer, der ikke direkte er omfattet af opførelsen af vindmøller og de dertil knyttede tekniske installationer og vejanlæg. Samtidig er der et ønske om en forøgelse af diversiteten af naturligt forekommende arter, der er afhængige af et fluktuerende grundvandslag og ændret jordbunds fugtighed i forhold til, da områderne var trædækkede. Resultaterne af 2017 undersøgelserne af prøvefelterne tyder på, at retningen af vegetationsudviklingen går mod at opfylde genopretningsprojektets målsætning. Denne konklusion er foreløbig og må afvente en mere grundlæggende analyse af den samlede mængde af vegetationsdata, når den samlede overvågningsperiode afsluttes i 2021.