Arktiske organismer er veltilpassede til livet under de ekstreme klimatiske forhold, der findes i Arktis, og tidspunktet for eksempel blomstring, frøsætning og parring - også kaldet fænologi - for de fleste arter følger de lokale klimatiske forhold tæt.

Men hvis timingen af forskellige arter ikke reagerer på samme måde på klimaændringer, kan de komme ud af synk. Dette vil være til skade for eksempelvis plantebestøvning, som er en nøglefunktion i ethvert økosystem.

”Der er enorme forskelle i de klimatiske forhold fra det ene år til det andet – faktisk så store at fænologien hos planter, insekter og fugle i modsætning til tidligere, hvor vi havde et økosystem som bevægede sig mod tidligere og tidligere forår til nu, hvor økosystemet styres helt af et klima der varierer enormt fra år til år”, siger professor Niels Martin Schmidt fra institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet. ”Og selv i de år hvor de klimatiske forhold synes at være gunstige, kan nogle arter ikke udnytte dem – de har simpelthen nået grænsen for deres fænologiske plasticitet”.

Han er hovedforfatter på en ny videnskabelig artikel om emnet og ansvarlig for indsamlingen af biologiske data på forskningsstationen Zackenberg under overvågningsprogrammet Greenland Ecosystem Monitoring.

Fra tidlige til uberegnelige forårsfornemmelser
Forårets komme bliver således ikke længere konsekvent tidligere og tidligere på året, men ét forår kan være drastisk anderledes end det forrige.

”Vores undersøgelse viser, at klimaændringer er mere end "bare" fortsat opvarmning - i mange økosystemer, såsom højarktis, er det den klimatiske variation, der bestemmer dynamikken i økosystemet over tid, og i sidste ende hvordan hele det højarktiske økosystem trives", forklarer Niels Martin Schmidt.

For 15 år siden rapporterede forskere, at foråret i højarktis rykkede sig frem ekstremt hurtigt og at planter, insekter og fugle fulgte dette med samme hast. Kort sagt, foråret blev meget tidligere for de fleste arter i regionen. I dag er det de store udsving i, hvornår foråret kommer, der udfordrer det vilde liv i Arktis.

"Det at fænologien i økosystemet ikke længere går i en bestemt retning, men derimod er karakteriseret af enorm variation, betyder ikke, at systemet er stabilt. Tværtimod betyder det, at systemet er mere og mere uforudsigeligt, især når nogle arter ikke længere kan følge med de klimatiske forhold – og dette kan igen påvirke interaktioner mellem arter”, siger Niels Martin Schmidt.

”Det delikate samspil mellem for eksempel blomstrende planter og bestøverne er helt afhængig af timingen, og hvis arter der normalt interagerer ikke længere rammer hinanden rent tidsmæssigt, kan det få store konsekvenser for eksempelvis planternes frøsætning. I sidste ende har det betydning for planternes evne til at tilpasse sig de nye klimaforhold”, fastslår Niels Martin Schmidt.

Læs artikelen: "Little directional change in the timing of arctic spring phenology over the past 25 years", Current Biology 2023,

For yderligere information, kontakt venligst professor Niels Martin Schmidt, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, Roskilde, 
E-mail: nms@ecos.au.dk, mobil: +45 4191 5664.