Danmark indleder sammen med Norge, Nederlandene og Belgien et i europæisk sammenhæng enestående forvaltningssamarbejde for en fuglebestand, nemlig for Svalbard-bestanden af kortnæbbet gås. Bestanden har vokset sig så stor, at den især i flere områder i Norge, men også i de øvrige lande, er til stor gene for landbrugets afgrøder. Samtidig kan bestanden, der er firedoblet på 40 år til omkring 80.000 individer, muligvis true sårbare tundraplanter på ynglepladserne på Svalbard.

Forvaltningssamarbejdet mellem de fire værtslande for kortnæbbet gås er netop blevet konfirmeret i den mellemstatslige aftale om beskyttelsen af trækkende vandfugle, ’Vandfugleaftalen’ (African-Eurasian Waterbird Agreement (AEWA) under Konventionen for Migrerende Arter).

Professor Jesper Madsen, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, er ekspert på trækkende vandfugle og primus motor bag aftalen om forvaltningsplanen, der bygger på et adaptivt koncept.

”Fremgangen i Svalbard-bestanden af kortnæbbet gås, som er typisk for de fleste europæiske bestande af gæs, kan med god ret siges at have været en stor succes for naturbeskyttelsen gennem de seneste årtier. Gåsebestandenes fortsatte vækst og stigende konflikter med landbrugsinteresser overalt udgør imidlertid nu et dilemma.  I en række lande udbetaler man i dag store kompensationer til landmænd, som lider tab af afgrøder på grund af gæssene, der søger føde på deres marker. Det er en skrue uden ende, så længe bestandene fortsætter deres vækst. I flere lande taler man om, at indgreb er nødvendige for at dæmpe konflikten mellem gæs og landbrug. I Norge er det således foreslået, at bestanden af kortnæbbet gås skal reduceres,” siger Jesper Madsen.

Mål: Bestand på 60.000 individer

Det kræver tæt samarbejde og enighed om målsætninger og handlinger mellem landene at tackle disse grænseoverskridende konflikter. Den adaptive forvaltningsplan for de kortnæbbede gæs er den første af sin slags i Europa og skal – ved succes - danne skole for lignende planer for andre fuglearter under AEWA. I Nordamerika har man i en årrække arbejdet med adaptiv forvaltning i forbindelse med jagt på vandfugle, og Jesper Madsen og hans kolleger arbejder tæt sammen med amerikanske eksperter for at lære af deres erfaringer.

Målet for planen er at holde bestanden på ca. 60.000 individer og således, at der hverken er fare for bestanden som sådan eller for, at den tiltager kraftigt. Planen for kortnæbbet gås består af en palet af tiltag for på samme tid både at regulere størrelsen på bestanden og sikre dens leve- og fødevilkår på trækruten. Det vil indebære samarbejde med f.eks. lokale jægere, myndigheder, landmænd og naturbeskyttelsesorganisationer, og Jesper Madsen har haft indledende kontakter med flere af parterne.

”Kortnæbbet gås må jages i Danmark, men planen skal optimere jagten og minimere antallet af anskydninger på fuglene. Derfor har vi allerede en god dialog med Danmarks Jægerforbund, for planen kommer også til at stille krav til jægerne og deres kunnen. Planen indebærer også, at der skal tages hånd om nationale og regionale praksisser inden for f.eks. arealudnyttelse og støtteprogrammer, der modvirker planens overordnede mål om sikring af bestandens økologiske behov i dens årscyklus og sikring af bestandens naturlige trækmønstre i løbet af året,” siger Jesper Madsen.

Adaptivt koncept

Det adaptive koncept i planen består i, at dens forskellige tiltag og deres indvirkning på bestanden kontinuerligt overvåges og evalueres forskningsmæssigt, således at de løbende kan justeres efter behov.

”Der er store forskningsmæssige perspektiver i udviklingen af det adaptive koncept, for vi kan udvikle modeller til forudsigelse af, hvordan bestanden vil respondere på et tiltag, for eksempel øget jagt. Den efterfølgende overvågning vil så vise, om vores forudsigelser holdt stik eller ej. Det bruger vi til at justere vore hypoteser og modeller. I løbet af en årrække skulle vi så gerne opnå bedre værktøjer til at rådgive de regulerende myndigheder,” siger Jesper Madsen.

Blandt de positive tiltag for at sikre vilkårene for Svalbard-bestandens trækveje og økologiske tilpasninger er udarbejdelse af nationale og regionale arealforvaltningsplaner. De kan medvirke til at dæmpe konflikter og fremme fugleinteresseredes muligheder at opleve gæssene og jægeres mulighed for at gå på jagt efter dem.

Gæssene selv skal tilgodeses gennem en øgning af konfliktfri leve- og overvintringssteder, f.eks. gennem reduktion af forstyrrelser ved udvalgte stubmarker og gennem genoprettelse af græsmarker, hvor de  kan fouragere, og dermed reducere deres skader på afgrøder og græsgange.

Med beslutningen i AEWA om at sætte forvaltningsplanen i værk indleder professor Jesper Madsen nu sammen med kolleger fra de øvrige tre lande og med inddragelse af de lokale interessenter i landene et omfattende, også forskningsmæssigt, arbejde med at virkeliggøre den.

Kontakt: Professor Jesper Madsen, tlf. 8715 8692, jm@dmu.dk
DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

AEWA’s hjemmeside (på engelsk)

Første møde om iværksættelse af planen (på engelsk)