Du er her: AU » Om AU » DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi » Aktuelt » Nyheder » Nyhed

Status over naturen i Danmark

90 procent af naturtyperne og 39 procent af arterne under EU’s Habitatdirektiv har ugunstig bevaringsstatus.

27.03.2014 | Steen Voigt

Skovmår

Bevaringsstatus for skovmår vurderes som gunstig. Foto: Lars Gejl

Det fremgår af rapporten ”Bevaringstatus for naturtyper og arter” fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Rapporten er en præsentation af den database, Miljøministeriet sendte til EU den 20. december 2013.

Rapporten gennemgår bevaringsstatus for 60 naturtyper og 82 arter af dyr og planter i perioden 2007-12. DCE bidrager med dataanalyser og det faglige grundlag for statusvurderingerne som Miljøministeriet har foretaget for EU-kommissionen.  Danmark rapporterer hvert sjette år bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU.

Grafik- bevaringsstatus

Figur 1. Oversigt over vurdering af bevaringsstatus for de 60 naturtyper og 82 arter som i Danmark er omfattet af Habitatdirektivets bilag (Bilag I+II+IV+V).

 

For hver af de 60 danske habitatnaturtyper vurderes areal, udbredelsesområde, struktur/funktion og fremtidige udvikling. For hvert af disse fire forhold vurderes om status er gunstig (grøn), moderat ugunstig (gul), stærkt ugunstig (rød) eller ukendt (hvid), og disse vurderinger samles i en overordnet angivelse af bevaringsstatus.

Tilsvarende vurderes status for de i alt 82 habitatarters udbredelsesområde, bestandsstørrelse, levesteders tilstand og fremtidige udvikling, og der udarbejdes en samlet vurdering af den enkelte arts bevaringsstatus inden for hver af Danmarks to biogeografiske og to marine regioner (Figur 2 herunder). 

Kort - biogeografiske og marine regioner

Figur 2. De to biogeografiske og to marine regioner i Danmark.

 

Naturtypernes bevaringsstatus

For 22 procent af naturtyperne på Habitatdirektivets Bilag I er bevaringsstatus moderat ugunstig og for 68 procent er den stærkt ugunstig. Eksempler på naturtyper med stærkt ugunstig bevaringsstatus er kystlaguner og rev, lobeliesøer, brunvandede søer og skov samt en række næringsfattige, lysåbne naturtyper som heder, overdrev, rigkær, hængesæk og kildevæld.

Grafik - vurderingsstatus for naturtyper

Figur 3. Oversigt over vurderingen af bevaringsstatus for de 60 naturtyper i de to biogeografiske regioner, i alt 111 vurderinger, fordelt på hovednaturtyperne Havet (14), Søer og vandløb (16), Skov (18), Strande og strandenge (13), Klitter (16), Hede, eng og overdrev (21) samt Moser (13). 

Bevaringsstatus for 5 procent af naturtyperne er vurderet som gunstig, dvs. at naturtypen har det godt og er stabil eller i fremgang. Flodmundinger, strandvolde og begyndende klitdannelser er eksempler på naturtyper, hvor bevaringsstatus er vurderet som gunstig.

Arternes bevaringsstatus

I Danmark har 12 procent af arterne på Habitatdirektivets Bilag II, IV og V moderat ugunstig bevaringsstatus, og 27 procent har en stærkt ugunstig bevaringsstatus (rød signatur). For planters, insekters og padders vedkommende har over halvdelen af arterne ugunstig bevaringsstatus. 

Grafik - bevaringsstatus for 82 arter

Figur 4. Oversigt over vurderingen af bevaringsstatus for de 82 arter i de to biogeografiske regioner, i alt 127 vurderinger, fordelt på artsgrupperne Fisk (23), Snegle og muslinger (10), Padder og krybdyr (19), Flagermus (24), Pattedyr (land- og hav-) (17), Insekter og mosskorpioner(13) og Planter (21).

 

Eksempler på arter med stærkt ugunstig bevaringsstatus er billen eremit, som lever i gamle, nedbrudte løvtræer, plantearten gul stenbræk og mosarten blank seglmos, som begge lever i hængesække og kildevæld med fremstrømmende rent grundvand, strandtudse, som lever i fugtige klitlavninger og strandenge, samt klokkefrø, som lever i uforurenede vandhuller.

Bevaringsstatus for 30 procent af arterne er vurderet som gunstig (grøn signatur). Her er det især gruppen af pattedyr, som klarer  sig godt. Flagermus klarer sig generelt godt i det danske landskab, og spættet sæl har fordoblet sin bestand i de danske farvande gennem de seneste 20 år. Odder har nu spredt sig til hele Jylland og har gunstig bevaringsstatus i Vestdanmark, men vurderes fortsat stærkt ugunstig i Østdanmark, hvor bestanden er meget lille og sårbar, men dog i fremgang, da bestanden er ved at sprede sig fra Jylland til Fyn.

For artsgrupperne snegle og muslinger samt fisk findes for størstedelen af arterne ikke tilstrækkelig viden til at vurdere deres bevaringsstatus, som derfor betegnes som ukendt (hvid signatur). Bæklampret trives dog godt i de danske vandløb med stabile bestande med gunstig bevaringsstatus, mens bevaringsstatus for tykskallet malermusling, som lever i rentvandede østdanske vandløb, vurderes som stærkt ugunstig.

Årsager til ugunstig bevaringsstatus

Næringsstofbelastningen fra landbruget via grundvand og overfladevand fra de dyrkede marker er en væsentlig hindring for en gunstig naturtilstand i søer, vandløb, marine naturtyper og terrestriske naturtyper såsom rigkær, kildevæld og hængesæk, som ofte ligger som små øer i landbrugslandet. Næringsstoftilførsel fra luften er fortsat et problem for særligt næringsfattige naturtyper som lobeliesøer, højmoser, heder, overdrev og klitter. Problemet med næringsstofferne forværres yderligere af, at de bindes effektivt i sedimenter, tørv og jordbund, hvilket fører til langtidseffekter på naturen. Forurening med næringsstoffer har direkte effekt på eksempelvis plantearten mygblomst og afledt effekt på sommerfuglen hedepletvinge, der lever på planten djævelsbid, der findes i næringsfattige og fugtige moser, heder og klitlavninger.

Græsning på overdrev

Overdrev er naturligt lysåbne, urtedominerede vegetationer på veldrænet bund, der er under påvirkning
af tilbagevendende forstyrrelser, typisk i form af græsning.

Ophørt græsning og den deraf følgende tilgroning med høje græsser, urter, buske og træer er generelt et problem for den lavtvoksende og lyskrævende vegetation, der er karakteristisk for de lysåbne naturtyper som overdrev, rigkær, strandenge og heder. Tilgroning er en naturlig proces, men hastigheden øges markant på arealer, der er forurenede med næringsstoffer og udtørrede på grund af dræning og vandindvinding. Tilgroning har også afledte effekter på eksempelvis sommerfugle og padder.

Udtørring ved dræning og vandindvinding er et stort problem i naturtyper, som er afhængige af en høj grundvandsstand og fremvældende næringsfattigt grundvand. Dette gælder eksempelvis for kildevæld, næringsfattige søer, vandløb og rigkær og indebærer, at arter som blank seglmos og gul stenbræk forsvinder.

Intensiv skovdrift i form af plantning, udtynding, hugst af unge træer og fjernelse af dødt ved indskrænker levestederne for organismer, der er knyttet til gamle træer under nedbrydning, herunder habitatarterne grøn buxbaumia, stellas mosskorpion og eremit.

Mange af de sjældne arter kan kun sprede sig over korte afstande, men deres egnede levesteder er ofte for små og isolerede i det danske landskab til at sikre en langsigtet opretholdelse af bestandene. Dette gælder eksempelvis eremit, hasselmus og birkemus samt flere arter af padder og sommerfugle. Mange arter er endvidere stærkt specialiserede og mangler især næringsfattige levesteder, rent vand, gamle træer og dødt ved.

Hvad er en Artikel 17 vurdering?

Habitatdirektivets artikel 17 pålægger medlemsstaterne i EU at udarbejde en rapport hvert sjette år til EU-Kommissionen om bevaringsstatus for naturtyper og arter. Vurderingen af bevaringsstatus gælder for hele landet og ikke kun i Natura 2000-områderne. Kravene i direktivet kan sammenfattes i målsætningen om at fastholde eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, der findes på direktivets bilagslister. Medlemslandene skal sikre, at naturens tilstand er stabil eller i forbedring og god nok til at sikre langsigtet overlevelse af den beskyttede natur i hele dens variationsbredde.

Grafik  - delvurderinger og samlet vurdering af status

Figur 5. Delvurderingerne indgår i en samlet vurdering af bevaringsstatus. Er blot én af delvurderingerne ugunstig er bevaringsstatus ugunstig. 

 

Hvert år rapporterer DCE, Aarhus Universitet, resultatet af NOVANA-overvågningen i videnskabelige rapporter, der danner det faglige grundlag for Danmarks rapportering til EU-Kommissionen. I de to seneste års NOVANA-rapporter er givet et samlet overblik over perioden 2004-2011, der på et fagligt, databaseret grundlag gør rede for naturtypernes og arternes tilstand og udvikling.

Siden sidste rapportering i 2007 har DCE udviklet nye metoder til vurdering af status for naturtypernes struktur og funktion. For skovenes vedkommende er den beregnede status mere ugunstig end ved rapporteringen i 2007. Det skyldes hovedsagligt, at DCE’s metode inddrager indikatorer for dødt ved og gamle og hule træer, der ikke indgik ved Naturstyrelsens rapportering i 2007.

Selv om rapporteringen er resultatet af et tæt samarbejde mellem DCE og Naturstyrelsen har der været en klar opgavefordeling. DCE har leveret data og beregninger på grundlag af informationer fra det nationale overvågningsprogram NOVANA. Naturstyrelsen har leveret oplysninger om forvaltningsindsatsen i Natura2000-planerne, og det er Naturstyrelsen som ansvarlig myndighed, der har fortolket Habitatdirektivet og fremsendt den endelige database, der nu er tilgængelig på EU’s hjemmeside ( ETC-BD, 2014).

Kontakt: Seniorrådgiver Jesper Fredshavn, tlf. 8715 8859, mob. 2025 7960, jrf@dmu.dk
               DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
               Aarhus Universitet

Bevaringsstatus af naturtyper og arter. Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering. Jesper Fredshavn, Bjarne Søgaard, Bettina Nygaard, Liselotte Sander Johansson, Peter Wiberg-Larsen, Karsten Dahl, Signe Sveegaard, Anders Galatius, Jonas Teilmann. 2014. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 54 s. Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 98.

Sammenfatning  Hele rapporten

Referencer 

ETC-BD (2014). Scoreboard of Member States' Article 17 Delivery 

Fredshavn, JR, Ejrnæs, R, Damgaard, C, Nielsen, KE & Nygaard, B (2011). Terrestriske habitatnaturtyper 2004-2010. NOVANA. - DCE Videnskabelig rapport, nr. 7, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. 168 s.  
Rapporten

Nielsen, KE, Damgaard, C, Nygaard, B, Bladt, J, Ejrnæs, R & Bruus, M (2012). Terrestriske naturtyper 2011 - udvikling og areal. NOVANA. - Videnskabelig rapport, nr. 35, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. 118 s. 
Rapporten

Søgaard, B, Wind, P, Elmeros, M, Bladt, J, Mikkelsen, P, Wiberg-Larsen, P, Johansson, LS, Jørgensen, AG, Sveegaard, S & Teilmann, J (2013). Overvågning af arter 2004-2011. NOVANA. - Videnskabelig rapport, nr. 50, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. 240 s. 
Rapporten

 

 

 

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Offentligheden / Pressen
Tags: Habitatdirektivet, Artikel 17, bevaringsstatus, naturtyper, arter