Vandrefalkene i Grønland får det langsomt bedre, og der er tegn på mindre gift i deres æg. Det viser en ny rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet.

Vandrefalken er en rovfugl, der forekommer næsten overalt i verden – også i Grønland, hvor den primært lever af andre fugle.

De europæiske og nordamerikanske bestande af vandrefalke kollapsede i midten af 1960’erne. Brugen af insektgiften DDT, der begyndte sidst i 1940’erne, forhindrede falkene i at lægge æg med en normal skaltykkelse. I stedet lagde falkene æg med tynde skaller, der langt nemmere gik i stykker, hvilket førte til en brat nedgang i antallet af levedygtige unger i både Europa og Nordamerika.

De falke, der yngler i Sydgrønland om sommeren, trækker derop fra deres vinterområder i Syd- og Centralamerika. Både i de sydamerikanske og grønlandske leveområder foretrækker den føde i form af små og mellemstore fugle, såsom stenpikker og duer, der trods stop for anvendelse af DDT stadig indeholder rester af stoffet og især et nedbrydningsprodukt fra DDT, der forkortes DDE. DDT hører ind under kategorien POP (persistent organic pollutants) og blev stort set udfaset fra først i 1970’erne og  reguleret ved Stockholmkonventionen i 2004. POP’erne er bioakkumulerende, hvilket vil sige, at de har svært ved at blive nedbrudt eller udskilt, og derfor ophober sig i vævet hos den organisme, der indtager stoffet gennem føden. Således opsamler toprovdyr – såsom vandrefalken – større mængder af gift end dyr længere nede i fødekæden.

For at holde øje med falkenes helbredstilstand – og bruge falkene som ”målestok” for mængden af gifte i miljøet – har forskere fra Aarhus Universitet og Roskilde Universitet siden 1981 besøgt vandrefalkereder i Sydgrønland. Her ringmærker de ungerne og indsamler golde æg og stumper af klækkede æggeskaller. Ved hjælp af laboratorie-analyse kan man fastslå tykkelsen af skallen og mængden af gift i æggene og dermed moderfalkens belastning med miljøgifte.

Ved hjælp af penge fra Miljøstyrelsen har det nu været muligt at undersøge en række prøver taget i perioden 1986-2014.

Undersøgelserne viste en vis forbedring med tiden, ved at æggeskallerne bliver gradvist tykkere, men ud fra fremskrivning af den aktuelle udvikling vil æggene først nå tilbage til den skaltykkelse, de havde før brugen af DDT, omkring år 2034. De grønlandske vandrefalke viser en langsommere forbedring i skaltykkelsen end vandrefalke andre steder i verden; i Nordeuropa var skaltykkelsen allerede omkring 2004 tilbage på normal-niveauet fra før DDT blev taget i anvendelse.

Overordnet var vandrefalkenes æg nogenlunde sunde – og mængden af skadelige stoffer var generelt under toksikologisk kritiske værdier for skaltykkelsen. Enkelte æg var dog så tynde og indholdet af POP’er var så højt, at de var tæt på kritiske niveauer. Andre studier tyder desuden på, at der også kan være andre skadelige effekter end forringet skaltykkelse. Mængden af andre pesticider – for eksempel HCH og HCB – og andre POP’er var også højere end i prøver fra andre arter.  De undersøgte mængder af giftstoffer er faldende for de fleste, men ikke alle POP’er.

I æggene fandt man også mængder af PBDE’er, en gruppe af bromerede flammehæmmere. Disse kemiske forbindelser øger brandsikkerheden i f.eks. elektronik og gulvtæpper, men har på den anden side en del negative helbredseffekter i både dyr og mennesker. Flere grupper af de bromerede flammehæmmere er allerede blevet reguleret gennem et forbud i Stockholmkonventionen.

Kun én PBDE forekom i signifikant øgede mængder, jo nyere æggene var. Det gælder for BDE-209, som blev udfaset i USA og Europa senere end resten af PBDE’erne og som først er kommet med i  Stockholmkonventionen i 2017.

Læs rapporten ”Nye og opdaterede tidsserier af svært nedbrydelige organiske forurenende stoffer og deres virkninger på æg af vandrefalk (Falco peregrinus) fra Sydgrønland” her (på engelsk)..

For yderligere oplysninger, kontakt venligst seniorforsker Katrin Vorkamp, Institut for Miljøvidenskab, AU, kvo@envs.au.dk eller tlf.: +45 87158483, eller Peter B. Sørensen, Institut for Bioscience, AU, pbs@bios.au.dk eller tlf.: +45 87158843.