Aarhus Universitets segl

Ren-luftzoner kan begrænse kvælstofdioxid fra vejtrafikken

Danmark kan i 2015 overholde EU’s grænseværdi for indholdet af sundhedsskadeligt kvælstofdioxid (NO2) i luften ved at supplere miljøzonerne i de større byer med yderligere virkemidler.

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, har for Miljøstyrelsen undersøgt, hvilke tiltag over for person- og varebiler, lastbiler og busser i såkaldte ren-luftzoner, der i samspil med EU’s skærpede Euroemissionsnormer kan begrænse NO2-forureningen.

De yderligere virkemidler i ren-luftzoner kan være at forbyde henholdsvis ældre diesel – og benzindrevne person- og varebiler under visse Euronormer i at køre i disse zoner, at fremskynde indførelse af Euronorm 6-teknologi for busser og at stille krav om eftermontering af katalysatorer (SCR) på busser og især lastbiler, som falder under Euronorm 3 eller er ældre.

Ved en begrænsning af ældre diesel- og benzindrevne person- og varebiler i ren-luftzoner opnås en yderligere, ganske vist mindre, positiv effekt på grove og fine partikler, som også er sundhedsskadelige.

Ren-luftzoner


I regeringsgrundlaget er ren-luftzoner udpeget som et virkemiddel til at forbedre luftkvaliteten i de større byer og bidrage til at overholde grænseværdien for NO2, som i dag er overskredet. Fra og med 2010 skulle en grænseværdi på 40 µg/m3 (mikrogram pr. kubikmeter luft) som årsmiddelværdi have været overholdt. Der er imidlertid målte overskridelser på H.C. Andersens Boulevard i København, og beregninger viser overskridelser på en række andre trafikerede gader i hovedstaden. Ifølge regeringsgrundlaget vil ”Regeringen give de største byer større frihed til at etablere effektive ren-luftzoner - som en forbedring af de nuværende miljøzoner – og vedtage krav til luftkvaliteten og virkemidler til at opnå den”.

Rapporten ”Luftkvalitetsvurdering af ren-luftzone i København” viser gennem et referencescenarie, dvs. udviklingen i forureningen fra vejtrafikken uden yderligere indgreb, og gennem alternative hoved- og variantscenarier, at den største reduktionseffekt for NO2 netop opnås ved at forbyde de mest NO2 -forurenende person- og varebiler kombineret med fremskyndelse af Euro 6 normen for busser og eftermontering af katalysatorer på de mest forurenende lastbiler.

Tabellen herunder viser udviklingen af NO2 -forureningen på H.C. Andersens Boulevard i København i referencescenariet (A) og i hovedscenarierne. Herudover er der en variant af referencescenariet med fremme af Euro 6 person- og varebiler i gennem forskellige incitamenter (B). Scenarieårene er 2013, 2015 og 2017.

Disse årstal er valgt for at give et billede af de fremtidige koncentrationsniveauer. Grænseværdien for NO2 skal overholdes hurtigst mulig og senest i 2015. Derfor regnes der på koncentrationsniveauer allerede fra 2013. 2017 er valgt, da den løbende udskiftning af bilparken fører til lavere emission pga. udskiftning til renere og renere emissionsnormer. 2017 vil derfor illustrere, hvor hurtigt koncentrationerne falder efter 2015.

Beregningerne viser, at grænseværdien for NO2 lige netop er overskredet på H.C. Andersens Boulevard (ved målestationen) i 2015 i referencescenariet (1A), men i alle øvrige scenarier er grænseværdien ikke overskredet i 2015, og den er heller ikke overskredet i referencescenariet i 2017.

For yderligere 98 udvalgte trafikerede gadestrækninger i Københavns Kommune og i Frederiksberg Kommune viser beregningerne overskridelser af grænseværdien i 2015 i referencescenariet (A) på fem gadestrækninger ud over H.C. Andersens Boulevard. Det er gadestrækningerne: Gyldenløvsgade, Ågade, Nørre Søgade, Bernstorffsgade, Lyngbyvej. Beregningerne viser, at grænseværdien kunne overholdes på alle gader ved en kombination af virkemidler. Eksempelvis vil indgreb overfor ældre person- og varebiler (3A) i kombination med krav om at alle rutebusser opfylder Euro 6 normen sikre at grænseværdien lige netop er overholdt.  Det samme er tilfældet ved indgreb overfor ældre person- og varebiler i kombination med fremme af Euro 6 for nye person- og varebiler (3B).

 

tabel

 

 

Om Euroemissionsnormer


Udledningen af luftforurenende stoffer fra køretøjer reguleres gennem de såkaldte Euroemissionsnormer. Euronormerne fastsætter grænseværdier for, hvor meget emission af forskellige luftforureninger, der må udledes under en fastlagt kørecyklus målt under laboratorieforhold.

Køretøjerne skal i forbindelse med typegodkendelse overholde disse grænseværdier. Igennem årene er kravene løbende blevet skærpet til nye køretøjer. Eksempelvis er de skrappeste emissionskrav for person- og varebiler fastlagt i Euro 6-normen gældende for nyregistrerede køretøjer fra 1. september 2015. Køretøjer, der opfylder denne emissionsnorm, findes dog allerede på markedet.

Da Euronormerne løbende er blevet skærpet, kan man opnå en reduktion i emissionen, hvis ældre emissionsnormer, f.eks. Euro 1-3 (og dermed ældre biler), forbydes i ren-luftzoner og erstattes af nyere emissionsnormer, f.eks. Euro 4-6 (og dermed nyere biler).

 

Om NOx, NO og NO2


Kvælstofoxider (NOx) består af kvælstofmonoxid (NO) og kvælstofdioxid (NO2). I luften omdannes NO til NO2 i reaktioner med ozon, og dannelsen af NO2 er således afhængig af mængden af ozon i luften. Ozon er som oftest den begrænsende faktor for dannelse af NO2. Af NO og NO2 udgør NO2 den sundhedsskadelige komponent.

NO2 irriterer luftvejene, giver vejrtrækningsproblemer, nedsat lungefunktion og øger risiko for infektion i lungerne.

For et tiår siden var den andel af NOx, der udsendes fra den samlede biltrafik i form af NO2 ("den direkte NO2-fraktion"), på et niveau omkring 5-10 procent. Den direkte NO2-fraktion har været stigende de seneste år. Dette er en af grundene til, at NO2-koncentrationen i gader ikke falder så hurtigt, selvom emissionen af NOx er reduceret væsentligt. Stigningen i den direkte NO2-fraktion skyldes stigningen i dieseldrevne person- og varebiler, som er udstyret med oxidative katalysatorer. Disse katalysatorer reducerer ”diesellugten” fra udstødningen, men oxiderer samtidig NO til NO2. Endvidere bidrager visse typer af partikelfiltre til øget direkte NO2-udslip.

Kontakt: Seniorforsker Steen Solvang Jensen, tlf. 8715 8573, ssj@dmu.dk
              DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
              Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet

 

Luftkvalitetsvurdering af ren-luftzone i København. Jensen, S.S., Ketzel, M., Brandt, J., Winther, M. 2012. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 84 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 25

Sammenfatning Summary Hele rapporten i PDF-format (2,8 MB)