Parcelhushaver kan give naturen en hjælpende hånd

Selv mindre tiltag i haven kan øge dens mangfoldighed af vilde dyr og planter og dermed samlet gavne biodiversiteten i Danmark.

08.04.2014 | Steen Voigt

Blomstereng

Den typiske parcelhushave indeholder allerede levesteder, som er blevet sjældne i det dyrkede kulturlandskab, f.eks. redemuligheder og nektarkilder for vilde bier og krat til småfugle og svampe. Og der er store potentialer for at øge biodiversiteten i haverne ved f.eks. at udlægge en del af plænen som tør blomstereng, ved at lade hækken udvikle sig til et tæt krat indeholdende flere arter af løvfældende buske ovenpå en uforstyrret jordbund og ved at bevare gamle træer og dødt ved, f.eks. en høj stub. Fotoet viser en tør, artsrig blomstereng med bl.a. kongepen, blåhat, liden klokke og skjaller ved Ordrup på Vestsjælland. Foto: Rasmus Ejrnæs

I hovedstadsområdet udgør parcelhushaverne seks procent af det samlede areal og dermed også et betydeligt potentiale for at løfte en natur presset på levesteder og variation. 

Samtidig kan haverne gennem lokal afledning af regnvand bidrage til at håndtere større nedbørsmængder som følge af klimaforandringer.

Haveejere anerkender at have et medansvar for at fremme den biologiske mangfoldighed og medvirke til at undgå oversvømmelser ved kraftige regnskyl, men mange af de nødvendige tiltag strider i deres øjne også mod sædvanlig havepraksis og -indretning, viser forskningsprojektet ØKOFORS.

Det er forskere fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, der i det DCE-finansierede projekt har undersøgt de storkøbenhavnske parcelhushavers potentiale for at styrke biodiversitet og økosystemtjenester og dermed potentialet for en sammenhængende grøn by- og forstadsstruktur med høj naturkvalitet, robust tilpasning til klimaforandringer med mere nedbør og mangfoldige rekreative og kulturelle værdier.

Parcelhushaver og andre ubebyggede arealer i tilknytning til bebyggelse bliver i reglen ikke medregnet som en del af den grønne struktur i et givet geografisk område, men ØKOFORS-projektet viser som beskrevet i rapporten ”Parcelhushaven - en del af byens natur” imidlertid, at parcelhushaver udgør 10 procent af den samlede ”blågrønne” struktur i det storkøbenhavnske område.

Blågrønne arealer

Blågrønne arealer som andelen af kommunen, hvor grønne arealer omkring bebyggelse er taget med. Landbrugsarealer er ikke taget med som blågrønne områder.

 

En vis andel af den ubebyggede del af en parcelhusgrund er ganske vist befæstet med fliser, asfalt, cement eller lignende og kan derfor dårligt kaldes grøn. Forskerne anslår på baggrund af egne undersøgelser, at andelen af sådanne befæstede overflader udgør en femtedel af det samlede ubebyggede haveareal i Storkøbenhavn.

Delstudier 

Projektet blev gennemført i 2013 gennem en række delstudier:

  1. Arealanvendelsen og den grønne struktur i Storkøbenhavn.
  2. Havens forskellige levesteder, deres økologi og betingelserne for sårbare arter
  3. Haveejernes og brugernes opfattelse, indretning og daglige anvendelse af deres haver
  4. Haveejernes indstilling til forskellige tiltag der kan fremme biodiversitet og regnvandsafledning
  5. Kommunale myndigheders forestillinger om og tilgang til den grønne struktur, biologisk mangfoldighed og de private parcellers rolle

Til sammen viser studierne, at der er et potentiale for at fremme biodiversitet og lokale løsninger for afledning af regnvand i haverne, fordi haverne dækker et tilstrækkeligt stort areal til, at det giver mening og at de fint kan rumme mange forskellige levesteder. 

Haveejere i to sind 

Tiltag til fremme af biodiversitet og regnvandsløsninger svarer dog ikke umiddelbart til haveejernes og brugernes sædvanlige praksis. Forskerne har gennem interviewundersøgelserne i projektet afdækket, at der blandt parcelhushaveejerne hersker en vis grad af modstridende holdninger over for at fremme biodiversitet og lokal afledning af regnvand i haven.

Projektleder, seniorforsker Lars Kjerulf Petersen peger på, at det er helt andre forhold end biodiversitet og regnvandsløsninger, der er vigtige, når folk indretter og bruger deres haver.

”Det er muligheden for at slappe af i haven, alene eller sammen med venner, man vægter højest. Men nydelsen af haven beror også på, at den er grøn med et vist naturindhold med levende vækster, fugle, sommerfugle og andre dyr og man gennem haven kan opleve årstidernes skiften,” siger Lars Kjerulf Petersen og fortsætter:

”Men nydelsen beror samtidig på, at haven er tæmmet natur. Den skal være ordnet, og der skal være klare grænser mellem dens forskellige elementer, og for nogle består en væsentlig del af glæden ved haven – dens nærmest terapeutiske kvaliteter – i havearbejdet, altså i arbejdet med at trimme, ordne og nusse i haven.”

Så på den ene side er et overraskende stort flertal enige i, at grundejere har et medansvar for at fremme biodiversitet og for at undgå oversvømmelser ved kraftige regnskyl. Når det på den anden side kommer til konkrete naturfremmende tiltag og regnvandsløsninger, så er man noget mere tøvende, og visse tiltag kan være i direkte i modstrid med den almindelige havepraksis og haveindretning. En kvasbunke støder øjet, gamle træer kan skygge og være farlige, en hæk bestående af flere plantearter forekommer rodet og svær at holde.

På den anden side viser undersøgelsen en vis positiv indstilling over for at udlægge en del af græsplænen til tør blomstereng eller anlægge grønt tag på udhus og garage, og er haven stor nok, er man også mere positivt indstillet over for gamle træer.

Forskerne har til projektet udarbejdet et scorekort for haveejere, der har lyst til at finde ud af, hvor biodiversitets-venlig deres have er og samtidig få inspiration til med selv mindre tiltag at gøre den lidt mere indbydende over for den vilde natur.

Hent scorekortet 

Kontakt: Seniorforsker Lars Kjerulf Petersen, tlf. 8715 8575, lkpe@dmu.dk
               DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
               Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet

Parcelhushaven - en del af byens natur. Petersen, L.K., Levin, G., Ejrnæs, R., Zandersen, M. Jensen, A. & Brunbjerg, A.K. 2014. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 88 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 90.

Sammenfatning Summary Hele rapporten

 

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Offentligheden / Pressen
Tags: Havedyrkning, grøn struktur, biodiversitet, økosystemtjenester, klimatilpasning, havepraksis, byplanlægning, Storkøbenhavn