Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Havet bliver påvirket af andet end klima og kvælstof

Sluser og dæmninger, bundslæbende fiskeredskaber, sargassotang og udgravning af sejlrender kan påvirke havmiljøet, dokumenterer rapport. Arbejdet kommer til at indgå i udarbejdelsen af de næste vandområdeplaner.

08.02.2019 | Michael Strangholt

Forskere fra DCE - Natinalt Center for Miljø og Energi og DTU Aqua har kortlagt en række faktorer, der presser havmiljøet. (Foto: Colourbox).

Det helt store problem for miljøtilstanden i kystfarvandene er tilførslen af store mængder kvælstof og fosfor fra det åbne land, men andre menneskeskabte påvirkninger kan også spille en potentiel stor rolle, og det har Miljøstyrelsen ønsket at få belyst som forberedelse til udarbejdelsen af de næste vandområdeplaner. 

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi har i samarbejde med DTU Aqua foretaget en analyse for Miljøstyrelsen af en række såkaldte presfaktorer, der potentielt kan forringe miljøet i de kystnære farvande. Det drejer sig om i alt 23 presfaktorer, der kan grupperes under overskrifterne råstofindvinding, klapning og graveaktivitet, fysiske konstruktioner, fiskeri, skibstrafik, plastik, miljøfarlige stoffer og invasive arter. 

Analysen, som netop er udgivet som en forskningsrapport, konkluderer, at der potentielt kan være en påvirkning af havmiljøet, både lokalt og i større vandområder, fra sluser og dæmninger, fiskeri med bundslæbende redskaber og – i enkelte områder – fra udgravning af sejlrender og fra den invasive sargassotang. Derudover kan dræbergoplen og den sortmundede kutling, som begge er invasive arter, potentielt påvirke havmiljøet, men der er ikke data nok om deres udbredelse til, at forskerne kan analysere, om de har en reel effekt.

”Vi har gennem data og den videnskabelige litteratur prøvet at finde dokumentation for presfaktorernes påvirkning af de kvalitetselementer, som Danmark måles på i forhold til vandrammedirektivet,” forklarer seniorrådgiver Jens Würgler Hansen fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

For de fleste faktorer er der ingen dokumenteret effekt
For de øvrige menneskeskabte påvirkninger, som indgår i analysen, har forskerne ikke fundet dokumentation i litteraturen for, at der skulle være en væsentlig effekt på ålegræs, bundfauna, tang og planteplankton på vandområdeniveau, som bruges som indikatorer for en god miljøtilstand i de kystnære havområder. 

”For langt de fleste af faktorerne er der ingen dokumenteret effekt på miljøtilstanden, og i de tilfælde, hvor der er en dokumenteret effekt, viser vores analyse, at den ikke er af væsentlig betydning for vandområderne,” forklarer projektets leder, professor Jens Kjerulf Petersen fra DTU Aqua. 

Lokalt kan der dog være store påvirkninger, tilføjer Jens Kjerulf Petersen: 

”Nogle menneskeskabte påvirkninger, for eksempel råstofindvinding, kan godt have en meget betydelig negativ effekt lige der, hvor indvindingen finder sted, men zoomer man ud til de vandområder, som forvaltningen af vandrammedirektivet er bygget op om, har effekten ikke væsentlig betydning”.

Undersøgelserne fortsætter
Rapporten ”Menneskeskabte påvirkninger af havmiljøet – Andre presfaktorer end kvælstof og klimaforandringer” udgør første del af et projekt om presfaktorer, som DTU Aqua og Aarhus Universitet gennemfører i et samarbejde.

I anden fase af projektet skal forskerne arbejde videre med udvalgte presfaktorer bl.a. for at forsøge at sætte tal på, hvor stor deres betydning er. I forsættelsen af projektet er der fokus på fiskeri, sedimentforandringer og sargassotang samt på effekten af flere samtidige presfaktorer med direkte fysisk påvirkning af havbunden.

Vandrammedirektivet foreskriver, at medlemsstaterne i vandområdeplanerne skal indsamle og opbevare oplysninger om type og omfang af de signifikante menneskeskabte belastninger og deres virkninger for overfladevandets tilstand, og at det skal vurderes, hvor påvirkelig vandområdernes tilstand er over for de anførte belastninger. Forskning har tidligere vurderet, at den mest betydende presfaktor er belastningen med kvælstof og fosfor. En række andre presfaktorer kan imidlertid have betydning for tilstanden i det marine miljø.

Resultaterne af arbejdet med presfaktorer skal inddrages i Vandområdeplan 2021-2027.

Læs hele rapporten her.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved seniorforsker Jens Würgler Hansen, tlf. +4530183109 eller jwh@bios.au.dk.  

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Offentligheden / Pressen