Grønne tage løfter byernes kvalitet

Grønne tage som værn mod klimaændringer kan bidrage med yderligere positive effekter som mere natur i byen og et mere interessant og rart bylandskab.

07.02.2014 | Steen Voigt

grønt tag i Culemborg, NL

Byområders uigennemtrængelige overflader og tæt bebyggede rum fører til ændringer i den naturlige varmeudveksling og i de hydrologiske processer. Med klimaændringer med varmere temperaturer og hyppigere, kraftigere regnskyl har byer derfor en ekstra udfordring i forhold til varmeudveksling og vandafledning. Grønne tage er en del af løsningen som her i Culemborg i Nederlandene. Foto: Lamiot, Wikicommons

Det ser også ud til at borgere gerne vil kvittere med højere huslejer for grønne tage, især i kombination med solceller og genbrug af regnvand, fortæller rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

Rapporten ”Ecosystem based approaches to Climate Adaptation – Urban Prospects and Barriers” præsenterer et pilotstudie af økosystem-baserede tilgange til klimatilpasning i byområder.

Studiet anvender grønne tage i Københavns Kommune som eksempel på, hvordan by-habitater med potentiale til at dæmpe negative effekter ved klimaændringer som forhøjede regnmængder og -hyppighed og varme-ø-effekter kan etableres. Samtidig fremmer sådanne by-habitater en række andre økosystemtjenester som for eksempel biodiversitet, friluftsliv, mobilitet, social inklusion og æstetik i byrummet.

Økosystemtjenester 

Økosystemtjenester er de fordele, som vi får direkte eller indirekte fra økosystemernes funktioner. Fordelene kan være mad, materialer og drikkevand eller beskyttelse imod stormflod, regulering af luftkvalitet og temperatur. Økosystembaserede tilgange til klimatilpasning forstås som udnyttelsen af naturen og økosystemtjenester i tilpasningen til og beskyttelsen mod de negative effekter ved klimaændringer.

Pilotstudiet har haft to hovedformål: det ene var at undersøge muligheder og konflikter ved systematisk at integrere en økosystembaseret tilgang til klimatilpasning i Københavns Kommune gennem eksemplet grønne tage; det andet var at teste gennemførligheden af inddragende værdisætningsworkshops, hvor borgeres præferencer i forhold til grønne tage på beboelsesbygninger vurderes.

Seniorforsker Marianne Zandersen, der har ledet studiet, siger, at grønne tage blot er ét eksempel på, hvordan man kan arbejde med naturen i byer til glæde for mange forskellige dagsordener.

”Når vi bruger naturen i byer til at hjælpe med at beskytte os imod de negative effekter ved klimaændringer, får vi også en lang række andre fordele, som er med til at gøre byrummet mere bæredygtige i bred forstand: de bliver mere rare og interessante at bo i, mikroklimaet bliver mere venligt, vi kan få naturens mangfoldighed ind i byerne, folk i alle aldre kan lære nyt om naturens finurligheder dér, hvor de er, og det giver en anden følelse af identitet og rum i byen. Naturen kan dermed skabe en lang række fordele som er fælles for alle i byen,” siger Marianne Zandersen.

Systematisk tilgang 

Studiet har også vist, at Københavns Kommune efter dansk målestok er gået langt ved at udforme en grøn tagpolitik for nye bygninger og integrere den i sin kommunalplan. Grønne tage kan dog i sig selv ikke stå for en bys klimatilpasning, men skal systematisk tænkes sammen med andre grønne løsninger.

”Man kan etablere regn-haver langs veje, installere grønne vægge og opbryde asfalt og fliser, hvor de ikke er strengt nødvendige i gårde, på pladser og langs med veje, og i stedet genskabe natur. Men for at sådanne tiltag skal have de ønskede væsentlige effekter bliver en storby nødt til at have en systematisk tilgang,” siger Marianne Zandersen.

Hun vurderer Københavns Kommunes grønne tage-politik som positiv, men at den mangler kriterier for hvordan grønne tage skal etableres og for deres dækningsgrad på nye bygninger. Desuden omfatter den alene nybyggerier og er således uden incitamenter for at etablere grønne tage på eksisterende bygninger. 

Betalingsvilje 

Studiet afprøvede også konceptet ”inddragende værdisætningsworkshops” som en ny metode til at undersøge, hvordan beboere i byen opfatter og værdisætter begrønning af deres omgivelser og deres eget tag.

I det konkrete tilfælde havde de 19 borgere, der blev inddraget i workshoppen, i gennemsnit en positiv betalingsvilje for at få et grønt tag på mellem 145 og 500 kr. per måned. Workshop-deltagerne lagde i særlig høj grad værdi på kombinationen af grønt tag med solceller og genbrug af overskydende vand fra det grønne tag. 

Kontakt: Seniorforsker Marianne  Zandersen,  tlf. 8715 8728, mz@dmu.dk 
              DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
              Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet  

Ecosystem based approaches to Climate Adaptation – Urban Prospects and Barriers. Zandersen, M., Jensen, A., Termansen, M., Buchholtz, G., Munter, B., Bruun, H.G., Andersen, A. H. 2014. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 94 pp. Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 83.

Summary | Sammenfatning | Hele rapporten i pdf-format (4,88 MB) 

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Offentligheden / Pressen
Tags: climate adaptation, ecosystem services, ecosystem based approaches, policy analysis, deliberative valuation, klimaændringer, klimatilpasning, grønne tage, økosystemtjenester