Aarhus Universitets segl

Forvaltning, klima og næringsstoffer påvirker antallet af rastende vandfugle i Vadehavet

Det danske Vadehav har været overvåget regelmæssigt gennem 30 år. Nu er 40 fuglearters antal og udvikling beskrevet i en ny publikation fra DCE: ”Rastende vandfugle i Vadehavet 1980-2010. Status, beskyttelse, benyttelse og påvirkninger”. Publikationen er offentliggjort som et særnummer af Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift.

Flok af islandske ryler i Vadehavet
Islandske ryler flokkes som drivende skyer over Vadehavet. I forgrunden en faskine som er en del af kystbeskyttelsen ved Mandø. Foto fra publikationen: John Frikke ©

Af seniorforsker Karsten Laursen

Det er kendt, at Vadehavet rummer store mængder af trækfugle for- og efterår. Men med den seneste rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, er kendskabet til området forøget betydeligt. Desuden ved vi nu, at forvaltning af lokale områder, jagtfredning, klimaforhold, næringsstoffer og bunddyr har betydning for en række arters antal.

Baggrunden er, at det danske Vadehav har været overvåget regelmæssigt gennem 30 år, og 40 fuglearters antal og udvikling er nu beskrevet i en ny publikation fra DCE: ”Rastende vandfugle i Vadehavet 1980-2010. Status, beskyttelse, benyttelse og påvirkninger”. Publikationen er offentliggjort som et særnummer af Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift.

Undersøgelsen indledtes i 1980, da det danske Vadehav blev ét samlet Vildtreservat, og Det Fremskudte Dige blev bygget, hvilket medførte inddigning af 1.250 hektar jord vest for Tøndermarsken. Senere er fugleovervågningen blevet en del af det Trilaterale Overvågningsprogram og en del af det nationale overvågningsprogram NOVANA.  

Unikt tidevandsområde 

Det danske Vadehav er det eneste egentlige tidevandsområde herhjemme. Med en daglig forskel i vandstanden på ca. 1,8 meter har tidevandet meget stor indflydelse på ’landskabet’, som i halvdelen af døgnets timer ligger hen som hav og i den anden halvdel som land. Forskellen mellem lavvande og højvande er også forudsætningen for Vadehavets store biologiske produktion, der giver fødemuligheder for de hundredtusindvis af trækfugle, der raster her for- og efterår.

Vandfuglenes antal i Vadehavet varierer fra under hundrede hvidbrystede præstekraver til flere hundrede tusinde almindelige ryler. Flest fugle ses om efteråret, hvor antallet af vadefugle topper i august-september og svømmeænder samt gæs i oktober-november. Nogle få arter som gråand og ederfugl tælles i størst antal om vinteren. Men i modsætning hertil optræder flere arktiske ynglefugle som islandsk ryle, sandløber og lille kobbersneppe med de største antal om foråret.  

Status for arterne 

Af de 40 arter, er 11 arter steget i antal, heriblandt grågås, bramgås, og stor regnspove. Otte arter har været stabile i antal, heriblandt gravand, pibeand, krikand og strandskade. I alt har 15 arter vist en faldende tendens, heriblandt mørkbuget knortegås, ederfugl, klyde, almindelig ryle og lille kobbersneppe. For de sidste seks arter har antallet været fluktuerende, heriblandt stor præstekrave, krumnæbbet ryle og sortklire.

Optællingerne viser, at Vadehavet er af international betydning for 20 vandfuglearter. Det vil sige, at mere end én procent af arternes samlede antal opholder sig i området på et tidspunkt af året. For tre arter opholder mere end 10 procent af bestanden sig i Vadehavet: spidsand, lysbuget knortegås samt gravand, og for to arter er der over fem procent: islandsk ryle og almindelig ryle.

Efter bygningen af Det Fremskudte Dige blev der etableret en saltvandssø i den nye Margrethe Kog og med en naturvenlig drift af de øvrige arealer steg vandfuglenes antal betydeligt. Samlet set har der gennem de senere år været flere fugle i området, end der var inden området blev inddiget.

Ud af 40 vandfuglearter viste halvdelen en tydelig sammenhæng mellem bestandsstørrelsen og niveauet af et eller flere plantenæringsstoffer. Højere næringsniveau giver højere bestandsstørrelse. Tilsvarende viste bestandsstørrelserne af 17 vandfuglearter tydelige sammenhænge med mængderne af et eller flere bunddyr; således var mængden af blåmuslinger korreleret med antallet af ederfugle. 

Klimaets betydning for arterne

Arternes antal er undersøgt i relation til to klimaforhold. Det ene er det Nordatlantiske Oscillations Indeks (NAO), som er et udtryk for, om der er mildt atlantisk eller koldt kontinentalt vinterklima i Nordvesteuropa. Det andet er vandtemperaturen i Vadehavet målt i april. Af de i alt 40 vandfuglearter viser 31 arter en tydelig sammenhæng med den ene eller begge klimaparametre.

Resultaterne af undersøgelserne viser, at fuglenes antal i Vadehavet og deres trækforløb ikke kun er påvirket af lokale forhold som menneskelige aktiviteter (såvel rekreative som jagt og erhvervsmæssige som muslingefiskeri), men også af faktorer uden for Vadehavet såsom klimaforholdene i Vesteuropa. Fuglenes antal er et resultat af alle disse forhold.  

Seniorforsker Karsten Laursen er sammen med projektkonsulent for Nationalpark Vadehavet, John Frikke, forfatter til publikationen, der kan downloades gratis via linket herunder. Publikationen er udarbejdet og udgivet med økonomisk støtte fra Aage V. Jensens Fond. 

Kontakt: Seniorforsker Karsten Laursen, tlf. 8715 8846, kl@dmu.dk 
              DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
              Institut for Bioscience, Aarhus Universitet  

Rastende vandfugle i Vadehavet 1980-2010. Status, beskyttelse, benyttelse og påvirkninger. Karsten Laursen & John Frikke. Dansk Orn. Foren. Tidskr. 107 (2013): 1-184.

Publikationen