Analyser af de indsamlede lyde viser, at dyrene ser ud til at yngle i et hidtil ukendt, stort område sydøst for den svenske ø Öland. Området - ved den oceaniske Midtsjö Banke - anses nu for at kunne være det vigtigste yngleområde for Østersømarsvinet.

Samtidig vurderer forskerne i SAMBAH, et internationalt forskningsprojekt, bestanden af Østersømarsvin til at udgøre et lidt større antal individer end hidtil forventet. Østersømarsvinet findes i den indre Østersø (øst for den stiplede linje på kortet herunder) og om sommeren, hvor dyrene parrer sig og får kalve, vurderes bestanden nu at udgøre mellem 90 og 997 individer med en bedste vurdering på omkring 450 marsvin.

I hele det område, SAMBAH-projektet dækkede, vurderes der i vinterperioden, hvor dyrene trækker mod vest, at være mellem 1.285 og 8.380 individer med en bedste vurdering på knap 2.900 dyr. Denne vurdering er ligeledes baseret på indsamlingen af marsvinenes lyde.

SAMBAH-projektet, hvor Aarhus Universitet er den danske partner, har som det største projekt af sin art i verden optalt dyrene i et enormt område ved hjælp af de lyde, marsvinene udsender, når de skal fange fisk, finde vej og kommunikere indbyrdes.

Siden maj 2011 og to år frem har 304 passive akustiske marsvin-optagere, såkaldte C-PODs, udlagt med ca. 25 kilometers afstand og på dybder mellem fem og 80 meter optaget lyde fra marsvin. Optagerne har været fordelt mellem alle EU-landene omkring Østersøen.

Seniorforsker Jonas Teilmann, der er projektleder for den danske del af projektet, fortæller, at antallet af optagere og det omfattende landesamarbejde har gjort projektet til det største af sin art i verden; med det formål at hjælpe til at redde den eneste hvalart, der lever i Østersøen.

Kortet viser den relative tæthed af marsvin i Østersøen. Den stiplede linje markerer grænsen mellem de forskellige bestande.

”Marsvin ekkolokaliserer med højfrekvente signaler, kliklyde, som det også kendes fra flagermus. Baseret på de to års optagelser og statistiske analyser af disse signaler har vi ved computermodellering lavet kort, der viser fordelingen af marsvin i tid og rum,” siger Jonas Teilmann og fortsætter:

”Disse kort viser en klar adskillelse af marsvinebestandene i parrings- og yngletiden fra maj til december mellem på den ene side Østersømarsvinet og på den anden side den vestbaltiske marsvinebestand, som hører til populationen i de indre danske farvande.”

For netop den vestbaltiske bestand har forskerne fundet et muligt yngleområde i farvandet lige øst for Sydsjælland og Falster. Et område, hvor der ikke var særlig stor viden om marsvinet inden SAMBAH-projektet. Dette område er meget stort, men er ikke udpeget som såkaldt habitatområde, dvs. beskyttet område, for marsvin.

Jonas Teilmann forventer sammen med sine forskerkolleger, at resultaterne fra SAMBAH-projektet vil bidrage til at forbedre Østersømarsvinets bevarelsesstatus.

”Vurderingen af størrelsen af bestanden og vores nye viden om bestandens fordeling i havområdet året igennem gør det muligt at sætte ind med forskellige beskyttelsesforanstaltninger i netop de områder, hvor de vil kunne gøre en stor forskel for dyrene,” siger Jonas Teilmann. 

En ekstra gevinst ved SAMBAH-projektet er, at de forskellige metoder, der er udviklet i løbet af projektet, giver mulighed for at overvåge og beregne størrelser af dyrebestande til havs ved hjælp af passiv akustisk monitering i andre områder og med andre arter.

Det internationale forskerhold præsenterede hovedkonklusionerne fra SAMBAH-projektet på en konference i Kolmården Dyrepark i Sverige 8.-9. december 2014..

Kontakt: Seniorforsker Jonas Teilmann, mobil 2142 4291, jte@bios.au.dk 
                Forsker Line A. Kyhn, mobil 3018 3148, lky@bios.au.dk 
                DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi 
                Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Marsvin, Phocoena phocoena

Marsvinet er en af verdens mindste tandhvaler med en kropslængde på 1,5-1,9 m og en vægt på bare 50-70 kg (hunner bliver lidt større end hanner). Marsvinet er næsten sort på overfladen og hvid på maven. Hovedet er afrundet uden et ’næb’, som typisk ses hos delfiner. Rygfinnen er lille og nærmest trekantet. Marsvinets overfladeadfærd er oftest lidet iøjnefaldende, og blåsten - den brugte luft, der slippes ud i en sky af luft, vand og slim - er næsten usynlig. Det lever af sild, brisling, små torsk og forskellige bundlevende fisk som tobis og kutling.
Marsvinet har en vid udbredelse på den nordlige halvkugle. I det baltiske område er der tre genetisk adskilte marsvinebestande: i indre Østersø og nordnordøst herfor, i den vestlige Østersø, Bælthavene og sydlige Kattegat og i det nordlige Kattegat, Skagerrak og Nordsøen. 

Om SAMBAH = Static Acoustic Monitoring of the Baltic Sea Harbour Porpoise

Formålet med SAMBAH er at bidrage til bevarelsen af Østersømarsvinet. Projektet indledtes i januar 2010 og afsluttes i september 2015. Alle EU-lande rundt om Østersøen deltager i projektet. Projektet er betalt af EU LIFE+ programmet og nationale kilder. 
SAMBAH