Færre gæs med hagl i kroppen
Antallet af kortnæbbede gæs med hagl i kroppen i Norge og Danmark er faldet siden 1990’erne, viser ny undersøgelse. Nyt notat fra DCE peger på, at det skyldes bedre jagtvaner.
Jagten af kortnæbbede gæs er blevet mere effektiv siden 1990’erne. Der er nemlig færre kortnæbbede gæs i Norge og Danmark, som har hagl i kroppen efter ikke-dødbringende skud fra ineffektive jagtmetoder. Det forklarer et notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, der henviser til en dansk-norsk undersøgelse fra april i år.
I slutningen af april samarbejdede et dansk-norsk forskerhold om fangst, mærkning og røntgenfotografering af kortnæbbede gæs i Nord-Trøndelag i Norge. Her samler størstedelen af bestanden sig inden det videre træk til ynglepladserne på Svalbard. Den kortnæbbede gås overvintrer i Norge, Danmark, Holland og Belgien, og bestanden er udvalgt som det første eksempel på en europæisk adaptiv forvaltningsplan for trækkende vandfugle. Én af planens målsætninger er, at anskydning ved jagt skal reduceres. Gæssene har jagttid i Danmark og Norge, så det er et mellemværende mellem danske og norske jægere at sørge for at jagten udføres med mindst mulig risiko for anskydning.
I april 2016 blev der ved tre dags fangst med kanon-net indfanget 351 kortnæbbede gæs. Røntgenfotograferingen, som afslører om fuglene har hagl i kroppen efter jagt, viste at blandt de unge fugle, der kun har oplevet én jagtsæson, havde 4 ud af 100 individer (4%) hagl i kroppen. Blandt de ældre fugle havde 45 ud af 251 (17%) hagl i kroppen. Dette er et svagt fald i forhold til 2015, hvor der ved en lignende fangst blev fundet hagl blandt 6% af de unge og 19% af de ældre fugle (forskellen er dog ikke statistisk signifikant). Men i forhold til 1990’erne er dette et markant fald, da der dengang fandtes hagl i kroppen hos 25% af de unge og 36% af de ældre fugle.
Kortnæbbet gås anskudt med 12 hagl efter jagt (røntgenfotograferet 30. april 2016, Nord-Trøndelag, Norge). På den ene tarse ses endvidere en stålring. Foto: DCE - Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, Danmark
”Resultatet er ydermere positivt, fordi jagttrykket på bestanden, det vil sige andelen af bestanden som nedlægges, er steget markant de senere år. Det er sket i et forsøg på at reducere bestanden i retning af det bestandsmål på ca. 60.000 individer, som landene bag forvaltningsplanen er blevet enige om. Man kunne derfor forvente en stigning i anskydningsfrekvensen. Det er ikke sket, tværtimod,” siger professor Jesper Madsen fra DCE.
Hvor jægerne i 1990-erne anskød én gås for hver gås der blev nedlagt, er forholdet nu omkring 1:7.
Årsagen til det markante fald i anskydning må tilskrives ændrede jagtvaner hos jægerne. Hovedårsagen til anskydning af gæs er, at der skydes på for lang afstand til gæssene. I Danmark blev der indført en national handlingsplan til reduktion af anskydning i 1997. I planen indgik træning af jægere i afstandsbedømmelse, skydetræning under realistiske forhold og skærpede krav til jagtprøven, og der blev lavet en målrettet informationskampagne. Det gav hurtigt positive resultater.
”I de senere år er der både i Danmark og Norge opstået en øget interesse for at dyrke effektiv gåsejagt, med brug af lokkegæs og lokkekald, og jægere arbejder ofte i teams, så man kan supplere hinanden. Det betyder kortere skudafstande, sikrere skudafgivelse og større chance for at få ram på en fugl, som blev anskudt,” forklarer Jesper Madsen.
Der er dog stadig mulighed for forbedring, og det er vigtigt at fastholde de positive resultater. Både Norges Jeger og Fiskerforbund og Danmarks Jægerforbund vil forud for den kommende jagtsæson køre oplysningskampagner, og der vil blive arrangeret konkrete kurser i den effektive gåsejagt.
”Eksemplet med de kortnæbbede gæs viser, at oplysning og uddannelse af jægerne kan have en positiv effekt, som har ført til større ansvarlighed. Eksemplet kan med fordel overføres til andre vildtarter,” siger Jesper Madsen.