DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, har bidraget med data og fagligt grundlag, men selve vurderingerne af bevaringsstatus og rapporteringen på Danmarks vegne foretager Naturstyrelsen som ansvarlig myndighed under Miljøministeriet.

For hver af de 58 danske habitatnaturtyper vurderes areal, udbredelsesområde, struktur/funktion og fremtidige udvikling inden for hver af de to biogeografiske regioner, der findes i Danmark. Grænsen mellem den atlantiske og kontinentale region går midt ned gennem Jylland.

Hvert af de fire forhold vurderes enten gunstig (grøn), moderat ugunstig (gul), stærkt ugunstig (rød) eller ukendt (grå). De fire vurderinger samles i en af EU fastlagt formel til naturtypens samlede bevaringsstatus, der angives med de samme fire farver. Tilsvarende vurderes de i alt 82 habitatarters udbredelsesområde, bestandsstørrelse, levesteders tilstand og fremtidige udvikling, og der udarbejdes en samlet vurdering af den enkelte arts bevaringsstatus inden for hver af de to biogeografiske regioner.

Figur fra DCE-rapporten ”Overvågning af arter 2004-2011”.

DCE rapporterer årligt resultatet af overvågningsdata fra det nationale overvågningsprogram for vandmiljø og natur, NOVANA, i videnskabelige rapporter. Rapporterne udgør en del af grundlaget for Danmarks rapportering til EU-Kommissionen. De seneste to års rapporter giver et samlet overblik over perioden 2004-2011 og gør på et fagligt, databaseret grundlag rede for naturtypernes og arternes tilstand og udvikling.

DCE’s bidrag til naturtyperapporteringen består i beregninger af naturtypernes samlede nationale areal og opgørelser af deres udbredelsesområder baseret på en beregningsmodel, som EU-Kommissionen har leveret. Arealerne er sammenlignet med arealstørrelserne ved Habitatdirektivets ikrafttræden i 1994, og et stabilt eller stigende areal vurderes gunstigt. Er et areal for lille til, at naturtypen vurderes at kunne opretholde sig selv fremover, eller det signifikant er svundet siden 1994, vurderes areal og udbredelsesområde ugunstigt. For arternes vedkommende har DCE bidraget med status for udbredelsesområder og bestandsstørrelser i form af individantal eller antal positive fund af arten.

Multikriteriemodel

DCE har også bidraget med ekspertvurderinger af status for naturtypernes struktur og funktion ud fra indsamlede overvågningsindikatorer og DCE’s forslag til metode. For de naturtyper, der er indgået i overvågningen siden 2004, har DCE udarbejdet en multikriteriemodel, der på basis af overvågningsdata for den enkelte naturtype giver en entydig status for struktur og funktion.

Multikriteriemodellen dækker både lysåbne og skovdækkede habitatnaturtyper og fungerer efter  samme principper for de to naturtyper. Resultatet afgøres af, hvor mange procent af prøvefelterne, der opfylder nogle fastlagte kriterier for de udvalgte overvågningsindikatorer.

I programperioden fra 2004 - 2010 omfattede en station typisk 20, 40 eller 60 tilfældigt udlagte prøvefelter, afhængigt af stationens areal og kompleksitet. Et prøvefelt består af et 0,5 m x 0,5 m kvadrat. Med prøvefeltet som centrum er udlagt en cirkel med radius på 5 meter for alle naturtyper og endnu en cirkel på 15 meter for skovtyperne. Figur fra DCE-rapporten ”Terrestriske naturtyper 2011 – udvikling og areal. NOVANA”.

Status for de lysåbne naturtyper stemmer i store træk overens med resultatet af seneste vurdering i 2007. Anvendelse af multikriteriemodellen fører til, at den beregnede status for skovene er mere ugunstig end rapporteret i 2007. Det skyldes hovedsagligt, at DCE’s metode inddrager indikatorer for dødt ved og gamle og hule træer. Disse indikatorer indgik ikke ved Naturstyrelsens rapportering i 2007. Skovenes status rapporteres senere på året.  

For de øvrige naturtyper (vandløb, søer, marine områder) er der foretaget en faglig vurdering af data. I nogle tilfælde er data dog så ufuldstændige, at status er vurderet ukendt.

Levestedernes habitatkvalitet

DCE har også bidraget med vurderinger af levestedernes habitatkvalitet i det omfang, oplysningerne indgår i overvågningen. I mange tilfælde er grundlaget dog endnu for utilstrækkeligt, og status er vurderet ukendt. Endelig har DCE bidraget med opgørelser over, hvilke presfaktorer der har haft lille, middel eller stor betydning for naturtypernes og arternes tilstand og udvikling gennem de seneste seks år.

Naturstyrelsen beskriver hvilke forvaltningstiltag, der allerede er foretaget til at forbedre status for naturtyper og arter, og baseret på disses forventede effekt har Naturstyrelsen vurderet status for naturtypers og arters fremtidige udvikling i de kommende 12 år.

Naturstyrelsen foretager som nævnt den endelige vurdering af bevaringsstatus for naturtyperne og arterne og fremsender den samlede database med alle oplysningerne til EU-Kommissionen.

Kontakt: Seniorrådgiver Jesper Fredshavn, tlf. 8715 8859, jrf@dmu.dk
              DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
              Aarhus Universitet 

Notat:  Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17.     

Referencer 

Fredshavn, J.R., Ejrnæs, R., Damgaard, C., Nielsen, K.E. & Nygaard, B. 2011. Terrestriske habitatnaturtyper 2004-2010. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 168 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 7.

Nielsen, K.E., Damgaard, C., Nygaard, B., Bladt, J., Ejrnæs, R. & Bruus, M. 2012. Terrestriske naturtyper 2011 - udvikling og areal. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 118 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 35.

Søgaard, B., Wind, P., Elmeros, M., Bladt, J., Mikkelsen, P., Wiberg-Larsen, P., Johansson, L.S., Jørgensen, A.G., Sveegaard, S. & Teilmann, J. 2013. Overvågning af arter 2004-2011. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 240 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 50.