Siden 1990'erne er udviklingen i antallet af ynglefugle i Vadehavet blevet overvåget efter samme fremgangsmåde i både Danmark, Tyskland og Holland. Et ny notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi giver nu status over resultaterne fra den optælling af ynglefugle, der fandt sted i den danske del af Vadehavet i 2017.

I det danske Vadehav bliver de vidt udbredte arter strandskade, vibe og rødben hvert år optalt inden for 11 kontrolområder. I disse har antallet af rødben været på sammen niveau de fleste år mellem 1995 og 2017, men strandskader og viber yngler i lavere antal end tidligere. I 2017 var der således mindre end halvt så mange strandskader og viber som i 1996-1997. Hvert 6. år optælles yngleparrene af de tre arter i alle yngleområderne i den danske del af Vadehavet, og disse tællinger tyder på, at udviklingen i kontrolområderne giver et troværdigt billede af, hvordan det generelt går for arterne i Vadehavet.

Brushane og engryle ynglede på adskillige enge i Vadehavet ved den første omfattende ynglefugletælling i Vadehavet i 1991. Siden er de to arter gået tilbage, og hver af arterne har de senere år kun ynglet på 1-3 lokaliteter. I 1991 var der 39 ynglepar af engryle, mens der i 2017 var 5-6 par, heraf 4-5 par på Rømø. I 2017 blev brushane kun fundet ynglende på Mandø (3 par); i 1991 blev antal ynglehunner af denne art opgjort til 73.

Stor kobbersneppe har opgivet at yngle i en lang række marskområder de seneste 20 år. I 2017 fandtes der ikke ynglende stor kobbersneppe i Ribemarsken, hvilket var første gang siden de årlige optællinger startede her i 1996. Tøndermarsken er det vigtigste yngleområde i Vadehavet for stor kobbersneppe, men for 2017 kendes antallet af ynglepar ikke, idet arten for første gang siden 1971 ikke blev optalt her i 2017. I det næstvigtigste yngleområde i Vadehavet på Mandø optaltes 66 par i 2017. Bedømt ud fra de optalte områder på Rømø, er antal ynglepar af stor kobbersneppe gået en del tilbage på øen de senere år. Men det fuldstændige billede fås først ved ynglefugletællingen i 2018, hvor samtlige ynglende vadefugle, måger og terner optælles på samtlige lokaliteter i Vadehavet.

Højeste sommerhøjvande i mange år
For fugle, der yngler foran digerne, var ynglesæsonen i 2017 præget af en voldsom oversvømmelse om natten mellem den 7. og 8. juni. Vandstanden nåede et så højt niveau, at alle sandstrande og højsander samt de lave dele af strandengene blev oversvømmet. Det betød, at al yngel på højsandede arealer gik tabt, og flere unger og æg på strandene og strandengene led samme skæbne. For nogle af de ynglende vadefugle på strandene og strandengene lykkedes det at bringe ungerne til sikre steder. Desuden skete oversvømmelsen så tidligt i ynglesæsonen, at flere arter, heriblandt klyde, hvidbrystet præstekrave, rødben og dværgterne, tilsyneladende gik i gang med et nyt yngleforsøg.

Indhegnede fugle slap for ræve
I foråret 2017 blev der på den vestlige side af Fanøs Nordspids etableret en stor indhegning, der skulle afprøve om det var muligt at beskytte især ynglende dværgterner mod fødesøgende ræve. Det strømførende hegn er et fællesarbejde mellem Nationalpark Vadehavet, Fanø kommune, Aarhus Universitet og en lokal ildsjæl, Kim Fischer, der sørgede for tilsyn af hegnet. Efter oversvømmelsen den 7.-8. juni af dværgternernes reder på Nordfanø påbegyndte ternerne et nyt yngleforsøg. Ved dette andet forsøg etablerede 24 par dværgterner sig inde i det indhegnede område, og her havde de succes med klækning, hvorimod de terner, der etablerede sig uden for indhegningen, mistede deres æg bl.a. til ræve. Andre fugle, der lagde deres æg i indhegningen – for eksempel to par strandskader – havde også sene, men succesfulde klækninger.

Terner på taget
I de senere år har hav- og fjordterner klaret sig fint i Esbjerg Havn. Siden 2013 har 30-50 % af Vadehavets hav- og fjordterner således kunnet yngle på et stort tag i fred for ræve og oversvømmelser. Men den 6. juni rullede et skybrud hen over Esbjerg, og da blev alle 257 ternepars æg og unger skyllet ned fra taget. Tagternerne har været til gene for det firma, der bruger bygningen, og ikke mindst for medarbejderne, der har deres daglige færden omkring bygningen. Derfor blev der i foråret 2017 gjort forsøgt at lokke ternerne til en nærliggende mole, men selvom ternerne viste interesse for molen, veg de ikke fra deres normalt sikre plads på taget. Ternerne gjorde heller ikke et nyt forsøg ude på molen, efter de havde mistet æg og unger på taget.

Skestorkenes yngleforsøg mislykkedes
Den 26. maj blev der talt 47 skestorke-reder på den sydlige del af Langli, og 40 af dem havde æg eller unger. Disse blev dog skyllet væk af oversvømmelsen i starten af juni. Selvom otte par gav forsøget et skud til, blev der ikke observeret skestorkeunger senere på sæsonen. Inden for digerne på Mandø så det ud til, at mindst 1 par gjorde forsøg på yngle. Antallet af ynglende skestorke i Vadehavet var i 2017 det næststørste siden arten indfandt sig her i 2007.

Læs notatet " Optællinger af ynglefugle i Vadehavet 2017"   her

For mere information, kontakt venligst seniorforsker ved Institut for Bioscience Thomas Bregnballe:

Telefon: +4587159017, Mail: tb@bios.au.dk