Aarhus Universitets segl

Bundtrawling har store negative effekter på havbundens biodiversitet – også i områder, der ikke bliver bundtrawlet

Op mod halvdelen af bundfaunaen dør ved den nuværende trawlintensitet i store områder af Kattegat. Biodiversiteten påvirkes desuden af bundtrawling, der foregår et andet sted.

En forskningsrapport fra DCE, Aarhus Universitet, påviser større negative effekter af bundtrawling på havbundens biodiversitet, biomasse og rekruttering end hidtil antaget. Effekter af bundtrawling blev undersøgt for perioden 1985-2021 på både sandbund og mudderbund, hvoraf det største område ligger i Kattegat, hvor trawlaktiviteten har været målrettet jomfruhummer. Forskningsprojektet er samfinansieret med Danmarks Naturfredningsforening med støtte fra Velux-fonden.

Effekter på antal dyr og på biodiversiteten

Undersøgelsen dokumenterer et tab af dyr på 11-16 % for hver overtrawling. Med intensiteten af trawling i 2021 svarer det til, at 40 % af dyrene i store områder dør i løbet af et år.

Biodiversiteten målt som antal arter per prøve faldt med ca. 15% per trawling i perioden 2005-2013 og 26% i perioden 2014-21 i forhold til en situation uden trawling. Resultaterne skal ses i lyset af, at de fleste observationer kommer fra områder der i udgangspunktet er trawlede mindst hvert år, og effekten af at bundtrawle et helt urørt område forventes derfor at være større.

Hvis man antager, at der er en proportional sammenhæng mellem tæthed og biomasse, svarer det til, at der årligt tabes biomasse af havbundens dyr på op mod 1 mio. tons vådvægt i de indre danske farvande, med den trawlintensitet, der blev målt i 2021.

Effekter på rekruttering

Studierne viser, at bundtrawling der foregår i sommerperioden, har størst negativ effekt på bundfaunaens biodiversitet. Resultaterne tyder derfor på, at bundtrawling har en negativ indvirkning på bundfaunaens reproduktion og rekruttering, der foregår om sommeren. Rapporten dokumenterer også en negativ sammenhæng mellem intensiteten af bundtrawling og rekruttering af nye bunddyr det efterfølgende forår.

Dette studie har påvist, at rekruttering spiller en afgørende rolle for dynamikken i bundfaunaens biodiversitet. Bundfaunasamfund i de indre danske farvande er afhængige af import af bundfaunalarver fra donorområder for kunne at opretholde deres biodiversitet. Da bundtrawling påvirker rekruttering, vil mængden af larveplankton derfor være påvirket af den regionale bundtrawlintensitet, mens den efterfølgende overlevelse af larverne på havbunden vil været påvirket af den lokale bundtrawlintensitet. Studiet konkluderer, at bundfaunaens biodiversitet kan være påvirket af bundtrawling, der foregår et andet sted, og i særlig grad være påvirkelig af bundtrawling der foregår i et donorområde.

Bundtrawling kobles til kollaps

I perioden 1995 til 2008 skete der et markant fald i bundfaunaens biodiversitet, tæthed og biomasse i hele Kattegatområdet. Udviklingen, som betegnes som et kollaps pga. det geografiske omfang, forekom synkront på samtlige stationer i Kattegat. Dette studie sandsynliggør, at kollapset i bundfaunaen, helt eller delvist, var forårsaget af en generelt høj trawlintensitet, der påvirkede den regionale rekruttering af bundfaunaen negativt.

Behov for beskyttelse af havbunden

Effekten af bundtrawling, hvor optil halvdelen af faunaen dør med den nuværende bundtrawlintensitet over et område på 9000 - 10.000 km2 i Kattegat, understreger behovet for at beskytte havbunden for at genskabe dens biodiversitet og økosystemservices. Som noget nyt har dette studie sandsynliggjort, at den generelle bundtrawlintensitet kan have negative konsekvenser i områder, der ikke bliver bundtrawlet.

I forhold til beskyttelsen af biodiversitet og økosystemfunktioner og -services anbefales det, at de 30 procents beskyttede områder som minimum indbefatter bundtrawlforbud. Områderne bør være store og sammenhængende og bør placeres i områder, der identificeres som donorområder for larveplankton.

Læs rapporten: ”Effekter af fysisk forstyrrelse af bundtrawling på havbundens biodiversitet” her.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved seniorforsker Jørgen L. S. Hansen, tlf.: (+45) 87 15 85 74 eller via mail: joh@ecos.au.dk