Aarhus Universitets segl

Biotopplaner øger naturindholdet i landbrugslandskabet

Biotopplan-ordningen fra 2010 med ca. 260 tilmeldte landbrugsejendomme øger naturindholdet i landbrugslandskabet, men forskellige forbedringer kan øge ordningens værdi for dyr, planter og svampe, viser undersøgelse fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, for Naturstyrelsen.

vildtstriber
Eksempler på og vurdering af biotopplantiltag. Klik for stort foto. Fotos: Jørn Pagh Berthelsen

En biotopplan er en plan, der skal medvirke til at etablere nye og /eller forbedre eksisterende levesteder (biotoper) for at øge naturindholdet på en ejendom, hvor udsætning af agerhøne og fasan foregår. Planen sættes i værk på de dyrkede arealer, hvor antallet af biotoper er lavt.

DCE har på 12 biotopplan-ejendomme gennemgået et udvalg af de gennemførte biotopplantiltag for at vurdere deres naturforbedrende virkning. Gennemgangen er sket i henholdsvis 2010 og i 2012 og resultaterne fremlægges i rapporten ”Vurdering af biotopplanernes virkning for naturindholdet”.

På de 12 ejendomme er en god håndfuld ud af i alt 23 tiltag under ordningen især blevet anvendt. De mest anvendte tiltag er insektvolde, barjordsstriber, græsstriber og sprøjte- og gødningsfri randzoner, kombinationer af disse indbyrdes og sammen med vildtstriber og vildtbeplantninger.

Seniorbiolog Peter Wind, der har stået for undersøgelsen sammen med skov- og landskabsingeniør Jørn Pagh Berthelsen, siger, at konceptet for biotopplaner er et brugbart redskab til at skabe mere naturindhold i marklandskabet, men at man kan overveje forbedringer og forenklinger.

”Alle tiltag, vi har gennemgået på de 12 ejendomme, bidrager i større eller mindre omfang til mere og mere varieret naturindhold i et ellers ensartet landbrugsland. Bedst virker tiltagene dog, hvor de anlægges i samspil med eksisterende naturområder på den enkelte ejendom. Det taler for en kortlægning og en tilstandsvurdering af eksisterende naturområder og småbiotoper på ejendomsniveau og efterfølgende indarbejdelse af denne viden i den enkelte biotopplan, ” siger Peter Wind.

Undersøgelsen har også vist, at der skal ske en vis pleje og årlig fornyelse af biotopplantiltagene, f.eks. for at undgå at et udsået plantedække, der også er til gavn for bestøvere, ”gror til” i dominerende græsarter og andre arter med dybtgående rødder.

Kontakt: Seniorbiolog Peter Wind, tlf. 8715 8873, pwi@dmu.dk  
               Skov- og landskabsingeniør Jørn Pagh Berthelsen, tlf. 8715 9012, jpb@dmu.dk
               DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
               Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Vurdering af biotopplanernes virkning for naturindholdet. Wind P. & Berthelsen, J.P. 2013. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 64 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 63

SammenfatningHele rapporten i PDF-format (MB) 

Naturstyrelsen om biotopplaner