Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nr. 436: Landmænds oplevelse af barrierer og muligheder for præcisionsteknologi til ukrudtsbekæmpelse – baseret på interviews om konkret RoboWeedMaPS-teknologi

Pedersen, A.B. & Nielsen, H.Ø. 2021. Landmænds oplevelse af barrierer og muligheder for præcisionsteknologi til ukrudtsbekæmpelse – baseret på interviews om konkret RoboWeedMaPS-teknologi. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 40 s. - Videnskabelig rapport nr. 436. http://dce2.au.dk/pub/SR436.pdf 

Sammenfatning

Formålet med forskningsprojektet RoboWeedMaPS - Automated Weed detection, Mapping and Variable Precision Control of Weeds - ­er at udvikle teknologi, som via banebrydende forskning i Deep Learning (DL) og Big Data kan opnå betydelige pesticidreduktioner i landbruget via reduceret anvendelse af herbicider.

Simpelt forklaret består RoboWeedMaps-teknologien i et kamera monteret på en ATV - eller potentielt en drone eller en sprøjtebom - som overkører marken og fotograferer/registrerer ukrudtet og derefter identificerer ukrudtsarten. På baggrund af indsamlede data kan systemet generere et ukrudtskort over de overkørte marker, anbefale behandling og generere et pesticid-sprøjtekort til sprøjten, som derefter kan anvendes på den pågældende mark. Idéen er, at landmanden selv kan investere i teknologien eller købe kortene som en service fra fx en konsulentvirksomhed. Forventningen er, at teknologien vil kunne medføre betydelige reduktioner i pesticidforbruget på den enkelte bedrift, da der vil kunne spares betydelige mængder pesticider i de områder af marken, hvor der ikke er ukrudt, og i de områder hvor der er ukrudt, vil der kunne beregnes en præcis nødvendig mængde til bekæmpelse.

Som led i formålet med projektet indgik en analyse af barrierer og muligheder for at landmændene vil anvende den type af teknologi, som projektet udvikler. Herunder faktorer som: Landmændenes adfærd/beslutningsparametre i forhold til anvendelse af herbicider; deres workflow og opfattelse af omkostninger; professionelle interesse/motivation i forhold til teknologien; samt generelle stillingtagen til ny teknologi og specifikt RoboWeedMaPS-teknologi og dets forretningsmodel.

Med udgangspunkt i den specifikke RoboWeedMaPS-teknologi og viden fra det litteraturstudie, som blev gennemført i regi af projektet, vedrørende faktorer der kan have en effekt på landmænds optag af ny teknologi, blev der i 2018 gennemført et fokusgruppeinterview med fem landmænd. I 2020, hvor teknologien var videreudviklet, blev der gennemført kvalitative interviews med landmænd og konsulenter. Analysen af barrierer og muligheder for RoboWeedMaPS-teknologi viser, at der er et potentiale for udbredelse af teknologien.

Muligheder i RoboWeedMaPS-teknologi

Landmændene betragtede generelt i 2018-fokusgruppen omkostningsbegrænsninger som det vigtigste hensyn i ukrudtsbekæmpelsen. Det betyder, at det er vigtigt at sandsynliggøre, at systemet samlet set vil reducere landmandens omkostninger.

Der kan være forskel på viljen til selv at investere i teknologien kontra at investere i registreringskort og tildelingskort, som en service udbudt af fx en konsulentvirksomhed.

I forhold til den konkrete RoboWeedMaPS-teknologi er landmændene generelt relativt positivt indstillede, næsten begejstrede, ved tanken om bedre kortmateriale, som både vil kunne gøre, at bedriften overordnet kan træffe bedre beslutninger og fx kan bruges til at vidensdele med medarbejderne eller hvis der kommer ny driftsleder - den konkrete investering vil dog naturligvis afhænge af prisen.

I 2018-fokusgruppen blev det nævnt, at kan investeringen afskrives inden for fem år er det interessant for landmændene at investere, men 7-10 år vil også kunne fungere for nogle.

En abonnementsordning er også en interessant model for landmændene, fordi de så kan droppe teknologien, hvis den ikke virker; endvidere vil det give muligheden for hele tiden at bruge opdateret teknologi. En abonnementsordning kunne fx have en pris, som tilsvarer en afskrivning inden for 10 år.

Abonnementsordningen/servicemodellen vurderes at være god, fordi den sparer tid for landmanden og sikrer at teknologien kører pålideligt fra starten. Hvis ikke landmanden er meget IT-kompetent vil det andet lige være hurtigere at købe service i stedet for at investere i teknologien.

Prisen på 100-150 kr. for at købe kortene som en service af en konsulentvirksomhed, som de interviewede blev præsenteret for mod slutningen af projektet, finder de to interviewede landmænd ikke afskrækkende, mens en af de interviewede konsulenter er skeptisk i forhold til en kortpris på det niveau - med mindre det vil kunne bruges igen (hvilket det ofte vil kunne).

Både landmænd og konsulenterne vurderer generelt, at kortene udgør en interessant ny mulighed i ukrudtsbekæmpelsesindsatsen. Det gælder især ukrudtsregistreringskortene, mens der også er interesse - med lidt flere spørgsmål og forbehold - i forhold til tildelingskort.

Registreringskortene roses blandt andet for en høj detaljeringsgrad med de mange billeder, det kan generere. En landmand fremhæver at kortene giver en større sikkerhed for at opdage pletter end hans egen pletsprøjtning, fordi kameraet kan se mere end han selv opdager med det blotte øje. Derved forventer han at kunne erstatte en lavere generel dosering med en lidt højere dosering på de steder, hvor der er behov for at sprøjte, hvis han får teknologien, og så spare andre steder. Det betragtes ikke som et problem, at der indtil videre kun er registreret en- og to-kimbladede arter i systemet. ’Man skal kravle, før man kan gå – og så kan man bygge ovenpå,’ som en landmand udtrykker det. Der er dog ret stor forskel blandt de interviewede med hensyn til, hvor ofte de forventer, at det er nødvendigt at få kortet opdateret.

Rent praktisk troede landmændene i fokusgruppen 2018 generelt klart mere på brug af drone til kortlægning end ATV. En tredje god mulighed kunne ifølge landmændene være, at kameraet sad på sprøjtebommen. Ved de kvalitative interviews i 2020 lader det dog ikke til at være et problem, at kortene er baseret på ATV-kørsel. Det påpeges dog, at der kan være forskelle ift. både jordtyper og afgrøder, idet der i nogle afgrøder vil være fokus på at minimere kørsel på marken for ikke at miste for meget afgrøde.

Landmændene påpeger desuden, at jo mere teknologien er kompatibel med diverse maskiner og anden teknologi des bedre. Desuden vil det være en fordel, hvis man kan investere i delelementer af teknologien.

Generelt er der stor enighed om, at teknologien skal fungere problemfrit og det må ikke være tidskrævende at anvende – det skal være ’plug and play’. Der er dog en vis forståelse for, at det kan kræve lidt ekstra tid i en opstartsfase. Og ligger der en potentielt stor gevinst forude, vil nogle landmænd også gerne bruge lidt tid på det. Landmændene i fokusgruppen havde en del erfaringer med teknologi, som ikke har virket godt nok, hvilket har resulteret i, at de er endt med frustrationer og tidsspilde.

En konsulent fremhæver, at de hensyn, der normalt generelt driver landmændenes investeringer, er udstyrets kapacitet (tankstørrelse og sprøjtebredde) og kvaliteten i arbejdets udførelse (er sprøjten stabil ved ujævnheder på jorden). Endvidere nævnes, at det er vigtigt, at der faktisk er adgang til service lokalt, såfremt der er problemer med udstyret.

Der kan være nogle individuelle forskelle i forhold til investeringslysten/interessen – i sagens natur vil teknologien være mest interessant for teknologifrontløberne. Nogle mener, at det primært er yngre landmænd, fx under 50, der er frontløbere, mens nogle påpeger, at alder i den sammenhæng ikke nødvendigvis handler om fødselsår men snarere er en mental tilstand. Et par konsulenter fremhæver, at teknologien kan være mere relevant at bruge på lerjorde (de bedste jorde) end på sandjorde. For sandjorde er argumentet, at der er flere og mere homogene forekomster af ukrudtsfrø end på lerjorde, hvorfor der er mindre mulighed for at variere tilførslen.  En anden konsulent fremhæver, at de gode jorder bedre kan bære omkostningen. Flere interviewede forventer, at det især ville give mening økonomisk at anvende teknologien i højværdiafgrøder, eksempelvis frøgræs – og for husdyrbedrifternes vedkommende eventuelt også i majs. Endvidere kunne det være relevant i korn, hvis teknologien er i stand til at genkende fx flyvehavre. Endelig vil teknologien være mest attraktiv på større bedrifter (fx >300 ha) ifølge de interviewede.

Både landmænd og konsulenter fremhæver, at statslige tilskud til teknologiinvesteringer ville fremme investeringslysten blandt landmænd. Ligeledes kan EU's fælles landbrugspolitik fremme interessen for præcisionsteknologi ved at sætte fokus på det.

Flere konsulenter nævner også en såkaldt nabo-effekt, dvs. at lokale first movers tager teknologien til sig og viser gode resultater. Det har været tilfældet med de hidtidige forsøg med teknologien – her har man oplevet at efterspørgslen efter kort er skabt via mund-til-mund uden egentlig reklamekampagne. Endelig kan det være nemmere at tiltrække arbejdskraft til bedriften, hvis man har investeret i ny teknologi.

Som afrunding på 2018-fokusgruppen diskuterede landmændene, hvad der er afgørende for, om de investerer, hvis der skulle ligge et færdigt produkt ved projektafslutningen to år senere. Her var tidsbesparelse, økonomi og funktionalitet klart vigtigste parametre. Et par stykker var også inde på, at det kan være godt at opnå miljøforbedringer via teknologi, da man derved kan undgå at blive yderligere reguleret via lovgivning. En enkelt var inde på, at han er meget teknologiinteresseret og det kan også være en ’driver’ i sig selv. Flere af disse faktorer går igen i 2020-interviewene.

Potentielle barrierer

Erfaringerne med teknologier med store løfter, som viser sig ikke at være fuldt funktionsduelige, eller koster for meget tid at bruge, er en barriere. Dvs. det er afgørende, at brugerfladen er let at bruge, at systemet fungerer stabilt, og at det er kompatibelt med andre systemelementer. Betydningen af denne barriere mindskes i sagens natur, hvis landmændene køber teknologien gennem en abonnementsordning på service kontra en situation, hvor de selv investerer i teknologien.

Nogle landmænd foretrækker systemer, hvor de kan overlade beslutningen til systemet, mens andre gerne vil have mulighed for at korrigere. Giver systemet ikke denne fleksibilitet kan det formentlig være en barriere for nogle landmænd.

Omkostningen forbundet med investering i teknologien er meget afgørende, som det fremgår ovenfor under mulighederne. Det er ikke enkelt at få landmændene til at svare på, hvad de vil betale for teknologien. I forhold til, om teknologien vil kunne give en 70 % reduktion af bekæmpelsesmidlerne er der en del skepsis i fokusgruppen i forhold til om dette mål vil kunne nås, og en sådan tvivl vil kunne påvirke investeringslysten, men det afhænger samtidig af de potentielle gevinster. Kan det vises, at 70 % reduktion er realistisk, vil det kunne mindske denne barriere.

Der er klart en interesse for et system, hvor man køber enkeltdele – fx ukrudtskort og tildelingskort. Omvendt kan det være en barriere for nogle, hvis man skal købe en samlet pakke.

En abonnementsordning er som nævnt attraktiv for landmændene. Dvs. at fx en maskinstation eller en konsulentvirksomhed investerer i teknologien og tilbyder at lave kortmateriale osv. for landmanden. Omvendt har landmændene svært ved at se, hvordan en no-cure-no-pain-model skal kunne fungere - der kan være en del udsving i skadevolderne fra år til år, så hvordan vurderer man, om der har været ’cure’?

Som det diskuteres ovenfor påvirkes investeringslysten af en række faktorer som fx bedriftens størrelse og afgrødesammensætning (specialafgrøder vs. korn). Der vil være nogle bedrifter, som er for små eller som har en afgrødesammensætning, som gør, at det ikke er attraktivt at investere.